Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Det gamle København

Hvordan Ny Kongevej blev til Gammel Kongevej

Travle Gammel Kongevej er formentlig den ældste vej på Frederiksberg, og i fjerne tider var vejen den direkte forbindelse mellem Vesterport og den sagnomspundne landsby Solbjerg.

Gammel Kongevej set fra hjørnet af Prinsesse Maries Allé. Til højre et af de tidligste huse fra midten af 1800-tallet på hjørnet af Bagerstræde og til venstre jernstøberiet, hvor Kinopalæet senere blev opført, og hvor Codanhus nu ligger. Foto fra 1899, Før og nu, 7. årg.
Gammel Kongevej set fra hjørnet af Prinsesse Maries Allé. Til højre et af de tidligste huse fra midten af 1800-tallet på hjørnet af Bagerstræde og til venstre jernstøberiet, hvor Kinopalæet senere blev opført, og hvor Codanhus nu ligger. Foto fra 1899, Før og nu, 7. årg.

Gammel Kongevej lever op til sit navn. Formentlig er det den ældste vej på Frederiksberg, og i fjerne tider var det den direkte forbindelse mellem Vesterport og den sagnomspundne landsby Solbjerg. Herfra fortsatte vejen forbi Langvaddam (Damhussøen) og videre mod Roskilde, og det er forklaringen på, at man i dokumenter fra begyndelsen af 1600-tallet kan støde på navnet Roskildegaden.

I 1662 var den kendt som en vej ud af byen forbeholdt medlemmerne af det kongelige hus, men da var navnet vel at mærke Ny Kongevej eller bare Kongevejen. For når man dengang talte om den gamle kongevej, mente man strækningen fra Ladegården ved Peblingesøen og ud mod landsbyen Islev, hvor Rosenørns Allé, Rolighedsvej og Godthåbsvej i dag strækker sig i forlængelse af hinanden.

Det gik imidlertid i glemmebogen, og da Frederiksberg Allé et halvt hundrede år senere blev anlagt som Frederik IVs private vej fra forstaden Vesterbro til den kongelige have og det nyopførte slot på toppen af bakken, gav det sig selv, at Kongevejen mod Roskilde, der nu blev åbnet for civil trafik, fik tilnavnet Gammel i betydningen tidligere.

I 1728 dukker »gamle Kongewæy« første gang op i et dokument, men trods det fine navn var der nu ikke meget kongeligt over vejen. En elendig grusvej, hvor utallige huller og bump tvang de kørende ned i luntetrav, og hvor fodgængere til tider måtte stride sig frem langs grøftekanten i mudder til anklerne.

Vesterbrogade havde alle dage været slem at befærde, men Gammel Kongevej var værre. Og i de mørke timer, når man ikke kunne se en hånd for sig, var det med livet som indsats at begive sig ud gennem det øde terræn, hvor der bare lå nogle få huse her og der, og hvor lovløshed fra gammel tid havde udfoldet sig temmelig frit.

Det var nemlig birkedommeren i Københavns Amts rytterdistrikt, der skulle tage sig af ulovlighederne og sætte forbrydere bag lås og slå. Men det var sin sag, for han boede i Ballerup.

Indtil 1852 var det af hensyn til byens forsvar forbudt at opføre større huse uden for voldene på området helt ud til Falkoner Allé, og det er forklaringen på den sparsomme beboelse langs Gammel Kongevej i første halvdel af 1800-tallet.

Men allerede i1850erne ændrede billedet sig, da rummelige villaer med plads til en eller flere familier blev opført i det åbne land, og snart efter skød de første egentlige etageejendomme op langs vejen eller på en af de mange sideveje, der blev anlagt i forbindelse med grundudstykninger.

Jordspekulanter og håndværksmestre havde kronede dage, men det var nu ganske attraktive boliger i forhold til, hvad de fleste måtte tage til takke med inde i den overbefolkede by bag voldene og i de nye brokvarterer. Og det hang sammen med, at bygningsloven i København var langt mere lempelig med hensyn til udnyttelsen af byggegrunde end på Frederiksberg, hvor det tidligt blev normen at anlægge haver eller åbne gårdanlæg mellem husene.

I 1880erne var Gammel Kongevej stort set bebygget på begge sider, men i årene hen mod århundredskiftet ændrede vejen igen karakter, da en stor del af de oprindelige villaer blev revet ned til fordel for højere etageejendomme med et betragteligt antal herskabslejligheder og med en ubrudt stribe af butikker i gadeplanet. I løbet af få år blev Gammel Kongevej en fornem adresse, og den udviklede sig til en af hovedstadens travleste forretningsgader.

Ingen huskede nu længere, at et tvivlsomt sammenrend af slagtere og grovkornede handelsfolk engang havde styret begivenhederne omkring byens kvægtorv ved Trommesalen, og at ejeren af bryggeriet Svanholm pinsedag 1854 havde engageret såkaldte sangerinder til at underholde og tyrolerpiger, eller det der lignede, til at servere bayersk øl og bayerske pølser i nationens første ølpavillon.

Den lå i svinget ved Vodroffsvej og Sankt Jørgens Sø og vakte en vis opsigt til at begynde med. Men ikke i længden, og om det var underholdningen, serveringen eller beliggenheden, der gjorde sig gældende, er ikke til at vide. Etablissementet lukkede, og da Svanholm i 1891 blev en del af De Forenede Bryggerier, mistede Gammel Kongevej sit lokale ølmærke.

Et vejnavn er nu det eneste minde om bryggeriet, som blev erstattet af et jernstøberi, hvorefter kæmpebiografen Kinopalæet blev opført på en del af grunden i 1918. Det var en ny attraktion, og i en menneskealder lå biografen som en strandet hval halvt ude på kørebanen, så bilerne, der havde erobret byen, ligesom i gamle dage i luntetrav måtte snegle sig rundt i svinget, og hvem har tid til det?

Den strandede hval er for længst bugseret bort, og der er nu anbragt et højhus og et supermarked på stedet.

Gammel Kongevej er gammel, men der sker hele tiden noget nyt.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.