Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Hvor mange balloner skal der til for at løfte et barn?

Efter »X Factor«. I aften er der premiere på DRs nye fredags-underholdningsprogram, der læner sig op ad teorien om »wisdom of the crowds«, som blandt andet har vundet indpas i erhvervslivet. Men lige under TV-programmets underholdende overflade trænger et alvorligt spørgsmål sig på, mener forsker.

Er en menneskemængde bedre end et enkelt individ  til at ræsonnere sig frem til de rette svar? For eksempel på hvor mange heliumfyldte balloner, der skal til for at få et barn til at lette. Modelfoto: Iris
Er en menneskemængde bedre end et enkelt individ  til at ræsonnere sig frem til de rette svar? For eksempel på hvor mange heliumfyldte balloner, der skal til for at få et barn til at lette. Modelfoto: Iris

»X Factor« er slut – hvad skal nu samle danskerne i primetime fredag aften? DR 1 er klar med et nyt bud. Det hedder »Alle mod 1« og er underholdning for masserne.

TV-kanalen håber, at liveprogrammet vil samle danskerne på mere end en måde, for i »Alle mod 1« skal en enkelt person dyste mod resten af seerne hjemme i stuerne via en app.

»Vi stiller en række vidt forskellige spørgsmål i programmet. Det kan for eksempel være, at man skal gætte, hvor længe en fridykker kan sidde på bunden af et akvarium med hajer i Den Blå Planet, eller hvor mange heliumballoner man skal bruge, hvis man vil have et barn til at lette fra jorden – og så udfører vi eksperimentet i programmet for at finde det rigtige svar,« fortæller DR 1 underholdningschef Jan Lagermand Lundme.

»Alle mod 1« er inspireret af den videnskabelige teori om »wisdom of the crowds« – altså massernes viden. Teorien peger på, at det er mere sandsynligt at få et korrekt svar, hvis man stiller et spørgsmål til en stor gruppe og aggregerer deres svar, end hvis man spørge et enkelt veloplyst individ.

»Det er et underholdningsprogram, men lige under overfladen ligger et meget vigtigt spørgsmål om repræsentativt demokrati. Måske ville det give mening at lade befolkningen få direkte indflydelse i en række sammenhænge,« siger Ph.D. og adjunkt Ulrik Nash fra Strategic Organization Design på Syddansk Universitet, der har været videnskabelig konsulent på programmet.

Teorien om »wisdom of the crowds« blev født, da den britiske forsker Sir Francis Galton besøgte et dyreskue i 1906. Francis Galton var – ironisk nok – temmelig skeptisk over for demokratiet og fortaler for, at en lille elite skulle lede landet, og at man generelt skulle være yderst tilbageholdende med at spørge almindelige mennesker til råds om stort og småt.

På dyreskuet overværede Francis Galton en konkurrence, hvor folk kunne gætte vægten på en udstillet okse. Francis Galton regnede med, at de ville fejle som gruppe, og at medianen af massens gæt ville ligge langt fra oksens faktiske vægt, men da han analyserede gættene, kunne han til sin store overraskelse konstatere, at medianen af gættene kun var 9 pund fra oksens faktiske vægt på 1.197 pund.

Google bruger metoden

DR 1s nye underholdningsprogram er ikke ene om at blive inspireret af »wisdom of the crowds«.

»Det er meget oppe i tiden på grund af digitaliseringen. Den teknologiske udvikling betyder, at vi hele tiden afgiver vores stemmer med likes på Facebook og Twitter, og det er oplagt, at man i højere grad spørger befolkningen uden mellemmand, som man gør i Schweiz, hvor man har mange flere folkeafstemninger,« siger Ulrik Nash, der peger på, at stadig flere virksomheder bruger »wisdom of the crowds« som en del af deres forretningsmodel:

»Google bruger eksempelvis teorien, når de skal kortlægge deres markedsforventninger. De lader medarbejderne vædde med fiktive penge om forskellige ting – eksempelvis hvordan en bestemt applikation vil klare sig i det kommende kvartal. Det gør de, fordi de har erfaret, at medarbejdernes kollektive bud ofte rammer tættere på midten af skiven end sofistikerede matematiske modeller skabt af individer eller en hel afdeling. Ved at aggregere en bred viden, der både kommer fra eksempelvis ingeniører, salgsafdelinger og programudviklere, kan Google komme frem til et ret præcist svar,« siger Ulrik Nash.

Han har blandt andet undersøgt, hvornår man kan regne med, at massernes svar er korrekt.

»Groft sagt er gruppens præcision størst, når gættene falder symmetrisk. Men hvis gættene ikke er symmetriske, kan man alligevel bruge dem, for man kan med stor sandsynlighed forudse, i hvilken retning gruppen tager fejl, ved at kigge på, hvordan fordelingen hælder, og man kan dermed korrigere gruppens samlede vurdering for at komme tættere på sandheden,« siger Ulrik Nash, som også forsker i, hvordan erfaring og ny information påvirker individers vurderinger, og han har blandt andet rådgivet koncept-udviklerne af »Alle mod 1« om, hvordan de skal stille spørgsmålene i TV-programmet.

Udenlandsk interesse

»Sådan et quizshow er jo ikke sjovt, hvis seerne er meget dygtigere end personen i studiet – eller omvendt. Så min forskning er blevet brugt til at regulere styrkeforholdet mellem de to parter,« siger Ulrik Nash, der finder det spændende, at DR afprøver teorien om »wisdom of the crowds« i en underholdningssammenhæng, live og i national skala.

Deltagerne i »Alle mod 1« er nøje udvalgt, efter de under castingprocessen har demonstreret et vist talent for at bruge en række informationer til at komme med kvalificerede svar.

»Det er ikke et videnskabeligt program, men et underholdningsprogram, der tager videnskaben alvorligt,« siger Jan Lagermand Lundme: »Det er første gang, man bruger teorien om »wisdom of the crowds« i et direkte TV-program, så vi er meget spændte på resultatet og klar til at justere, så det ikke bliver deltageren i studiet eller TV-seerne, der vinder hver gang. Den udenlandske interesse for konceptet har været stor.«

»Alle mod 1« bliver vist på DR 1 fredag kl. 20.00.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.