Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Hvor let kan DR spare millioner? Talkrigen udkæmpes på sociale medier

DR har i dag flere penge til programproduktion end tidligere – opnået gennem rationaliseringer, viser rapporten over DRs økonomi. Men gør det en nedskæring lettere? Tal og procenter flyver på de sociale medier.

DR har gennem rationaliseringer kunnet øge programproduktionen væsentligt fra 2010 til 2016, viser økonomisk analyse. Så er det en nedskæringsvision at bringe DR-produktionen tilbage til 2010, debatterer mediecheferne.
DR har gennem rationaliseringer kunnet øge programproduktionen væsentligt fra 2010 til 2016, viser økonomisk analyse. Så er det en nedskæringsvision at bringe DR-produktionen tilbage til 2010, debatterer mediecheferne.

Talkrigen er i gang. Er 30 procents øget program-budget mere eller mindre end en 25 procents nedskæring? Har DR siden 2010 fået 480 millioner mere at bruge på seerne – eller hele 700 millioner mere? Og kan de tal i det hele taget bruges til noget?

Det er nogle af de spørgsmål, der strides om i en debat om DRs økonomi, der brød ud på de sociale medier, efter rapporten om DRs økonomi blev lagt ud i sidste uge. Og hvis man allerede nu er forvirret, kan man nok forvente, at talkrigen ikke bliver mindre, efterhånden som den mediepolitiske diskussion nærmer sig en afgørelse om en eventuel nedskæring af DR.

DRs generaldirektør Maria Rørbye Rønn lagde ud med en kommentar, hvor hun udmalede, at en konsekvens af besparelserne kunne være lukning af nogle af de mest populære kanaler.

Det fik Ekstra Bladets opinionsredaktør, Mads Kastrup, til at skrive en kommentar om blandt andet denne udlægning:

»Hvilket er løgn. For som det hedder i den netop offentliggjorte rapport »Kortlægning og analyse af DRs aktiviteter og økonomi i 2016« (side 11): »DR har i en årrække arbejdet målrettet på at begrænse omkostninger til afskrivninger og faste fællesomkostninger mest muligt og anvende de frie midler til at øge programudgifterne. Bl.a. som konsekvens heraf har DR siden 2010 kunnet øge budgetterne til programproduktion og -indkøb med ca. 30 pct.««

Kommentaren fik hurtigt procentregnings-kyndige til at reagere, men også formanden for Danske Medier, Stig Ørskov, der samtidig er direktør for JP/Politiken, var straks ude at dele på Twitter:

Så var det tid for DRs generaldirektør at komme på banen igen og få de konkrete tal på regnestykket, som det ligger i analysen – i alt 480 millioner kroner har DR skaffet mere til produktion fra 2010 til 2016 – lidt over halvdelen af, hvad et sparekrav på 25 procent vil koste:

I mellemtiden havde Mads Kastrup erkendt, at hans procentregning måske ikke var helt efter matematikbogen. Til gengæld havde Stig Ørskov fået inspiration til at regne videre på en tilbageskruning af DRs budgetter til 2010-niveau – og her var der et par hundrede millioner ekstra at hente for de spare-ivrige:

Mens DRs generaldirektør mente, det var underligt at tænke DR tilbage til tiden før Netflix og de store internet-medier:

Undervejs er der fra begge sider bidraget til holdninger om DRs rette størrelse:

Men kampen om sandheden om DR, de rigtige tal og de rigtige sammenligninger er nok kun lige begyndt. Hvis man vil fordybe sig i hele rapporten og analysen om DRs økonomiske tilstand, findes den her.

 

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.