Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Hvor er alle drømmene, du drømte?

HHHIII Teater. Det Kgl. Teaters frihåndstegnede »Drømmeforestillinger« skøjter retningsløst på overfladen.

Mikkel Arndt, Marie Dalsgaard, Lila Nobel, Nikolaj Dahl Hamilton og Peter Christoffersen i »Drømmeforestillinger«. Foto: Tejs Holm.
Mikkel Arndt, Marie Dalsgaard, Lila Nobel, Nikolaj Dahl Hamilton og Peter Christoffersen i »Drømmeforestillinger«. Foto: Tejs Holm.

Hvad går du og drømmer om? Ikke bare på teatret, men sådan i det hele taget?

Det er vist nogenlunde det spørgsmål, instruktøren Tue Biering har stillet skuespillerne i Det Kgl. Teaters halvunge eksperimentalafdeling, Det Røde Rum.

Nok så venligt tager de imod os i den fuldt oplyste prøvesal, hvor scenen er sat på plastmåtten. Nok så imødekommende og uhøjtideligt byder de det publikum, der bænker sig langs siderne, på Matador Mix og deres egne hemmelige længsler. De fleste ret indlysende: Jeg vil gerne være Mel Gibson eller Jean-Claude Van Damme eller Preben Elkjær. Jeg vil gerne være rockstjerne. Jeg vil være supermodel. Jeg vil gerne have slankere lår og baller eller bo inde i min atletiske kollegas krop. Jeg vil gerne vinde en Oscar, overvære min egen begravelse, hvor jeg fremhæves for alle mine kvaliteteter. Og så fremdeles.

Sekvenserne hober sig op på fragmentarisk-kaotisk vis, for på halvnarcissistisk gestaltterapeutisk facon stilles teatret til rådighed for drømmescenarierne. Lev det ud! Ind med glitterforhængene, ind med rekvisitter og tilfældige kostumer, på med dyremasken af gummmi, om bag mikrofonen, grib en guitar og skrig det ud – hvad stilen angår, ligner denne drømmeforestilling paradoksalt nok meget andet i tidens scenetilbud.

Også hvad den snart obligate, grænseoverskridende publikumshenvendelse angår. Her når en udvalgt tilskuer både at komme på slentredate med den søde Lila Nobel, mens vi allesammen stort set også prøver at blive knaldet af skuespillerne på behørig afstand. Ret skægt!

Tomgang på omgang

Men trods dynamik og scenecharme – trods den sympati, vi sagtens kan investere i Nikolaj Dahl Hamilton, Peter Christoffersen, Marie Dalsgaard, Mikkel Arndt og føromtalte Lila Nobel – så forbliver øvelsen en oplevelse, der spurter pænt banalt rundt på overfladen. Skuespillernes drømme viser sig desværre at ligne alle vores andres.

Det kan der naturligvis være en højere, småsørgelig mening i. Men forestillingen får hurtigt en fornemmelse af tomgang på omgang over sig, når stafetten går videre fra den ene til den anden. Den er et barn af det teater, der opstår af skuespillernes styrke og egen skaberkraft, men er mindst lige så præget af metodens svaghed, når ordene ikke rigtig fører nogen steder hen. Det bliver til for lidt. Man kan også sige det på en anden måde: dramatiker savnes.

Ikke lige en drøm af en forestilling, altså. Og bekræfter den i virkeligheden tanken om, at Det Røde Rum, som i den grad har været et kraftcentrum i dansk teater, har haft sin tid? Det kunne jeg aldrig drømme om at sige, men det er nok sådan, det er.

Hvad: »Drømmeforestillinger«

Hvem: Iscenesættelse: Tue Biering. Scenografi og kostumer: Jonas Fly

Hvor: Det Røde Rum, Skuespilhuset, Det Kgl. Teater. Til 19. januar,

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.