Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Klumme

Hvid bundvending i USA

Christian Mørk
Christian Mørk

På min rejse gennem Amerika forstod jeg ikke Trump-bevægelsens bredde og styrke.

Fordi jeg ikke ville. Tegnene var ellers tydelige.

Fattige texanere på benzintanken fortalte mig, at Trump bare var okay, men at deres had til Hillary var absolut, »fordi hun er korrupt og repræsenterer systemet.« Rige tandlæger fra Californien beundrede Bernie Sanders og reserverede deres galde for Clinton. På køreturen gennem Pennsylvania forleden så jeg udelukkende TRUMP-skilte i middelklasse-kvarterer, hvor der plejede at stå en papskov af blå HILLARY-firkanter.

Jeg skrev på denne plads for en måned siden, at Trump med sine udtalelser om at kalde sin modstander for »en ækel kvinde« for åben skærm havde beseglet sin skæbne og dermed tabt. Dén arrogance var forkert i en dybere forstand, end jeg nu forstår.

»Hun er satanist og vil abortere fostre i niende måned,« sagde en hvid kvinde til mig forleden til et Trump-vælgermøde ude på en pløjemark ganske få kilometer fra en Hillary-højborg. Hun havde 10.000 ligesindede med sig. Og de jublede. Det var ægte begejstring, som den drevne, men stive Hillary ikke kunne fremelske selv hos sine egne.

Hvis man nu tilsidesætter de mest ekstreme Trump-elskere, må selv vi, der har boet i Amerika i næsten 30 år, indrømme, at den eksplosive, brede folkebevægelse, der er vokset frem i slipstrømmen på hans kandidatur, ikke er en døgnflue. Den er ikke skabt af ham men har ligget og ulmet i årtier. Han knækkede koden: Tal til følelsen af at blive hånet. Det handler ikke kun om den hvide arbejderklasse, som for første gang siden 1930’erne er blevet galvaniseret, fordi nogen omsider har sagt alt det, de kun tænker.

Nej, »bevægelsen«, som Trump kalder den, er i højere grad befolket af fortrinsvis hvide borgere, der har klaret sig godt, men som kun har lidt kulturelt til fælles med mig. De kører Mercedes, men gider ikke politisk korrekthed og nuancer. Det handler om identitetspolitik i lige så høj grad som et ønske om økonomisk forløsning: Vi vil ses! Og vi nægter længere at blive hånet for vores kærlighed til Gud, vores flag og vores militær.

En velhavende kvinde i Fayetteville, North Carolina, med en diamantbesat TRUMP-broche så valget på TV ved siden af mig. Hun affejede Trumps trusler mod muslimer, hans afslappede serielle foragt for kvinder, for »tabere,« for modstandere, og for demokratiske principper.

»For du forstår ikke, hvordan vi har det.«

Det her var ikke kun den hvide arbejderklasses revolution. Det var en hvid bundvending, som fik alle med – fra White Power-fyre, der i Cleveland fortalte mig, at »det eneste gode, ISIS har gjort, er at smide bøsser ud fra højhuse« til en bred vifte almindelige borgere, for hvem Trump var nøglen til at gøre en kompliceret verden let.

Kvinden i Fayetteville har uret. Jeg ser dem. Jeg forstår. Jeg er blot uenig. Og intet er længere det samme.

Mit værtsland, som jeg kendte det, findes ikke mere.

Finis Americae.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.