Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Sprog

Hvem er eliten?

Den ugidelige præmieko findes ikke

Susanne Staun
Susanne Staun

For nylig kogte de sociale medier over i diskussionen om dronningens grammatiske fejl: de i stedet for det grammatisk korrekte dem. Snart kom Dansk Sprognævn dronningen til undsætning: Næ, nej. Her var der tale om en ikke-fejl, mente nævnet ud fra dets efterhånden monotone betragtning om, at en fejl holder op med at være en fejl og indfrier sit blivende potentiale, hvis tilstrækkelig mange begår den. Denne logik overføres ikke let til hverken færdsels- eller straffeloven: Hvis tilstrækkeligt mange kører over for rødt, så er det new normal. Hvis tilstrækkeligt mange slår deres koner: Fortsæt, gentlemen, så ender det med at trende.

Iagttagelsen og katalogiseringen af begåede fejl bliver for Sprognævnet særligt interessant, forstår man, når en kendis, det være sig dronningen eller Amalie, begår dem, for så er der tale om en »prestigefejl«, som har større chancer for spredning, ligesom smitsomme sygdomme i tætbefolkede områder. Og så kan man kigge interesseret på det også, og alting er herligt lige godt, synes sprognævnet, der indimellem minder om Peter Sellers’ karakter i »Velkommen, Mr. Chance«: »I like to watch.«

Sprognævnets statssanktionerede ugidelighed promoverer de ugidelige i en samlet praksis, der må være selve antonymet til begrebet elite og dertil i en meget dansk aftapning:

Forestil dig en gruppe perverse leksikografer på store hæderkronede opslagsværker som fx The Oxford Dictionaries, da de blev bekendt med sprogtumpen Trumps nylige twitterbrøler. Her mente han, at det var »unpresidented« (upræsidentielt) af Kina at snuppe en af hærens droner. Det ord, han ledte efter, var »unprecedented« – uden fortilfælde. Vådtede de engelske leksikografer nu i buksen og gjorde en anmærkning om spændende prestigefejl med mulighed for blivende potentiale?

Nej. De er nemlig lidt elitære.

Én ting er sprognævnets leflende folkelighed, noget andet, hvad begrebet elite egentlig dækker over? Vi ved det godt – og så alligevel ikke, lidt som dengang John Cleese opgav at definere »papegøje«: »I know a parrot when I see one«, kunne det blive til.

Da Trump uafladelig talte om eliten, var det klart Hilary Clinton og magten omkring hende, dem, der år ud og år ind kørte deres store trucks hen over de uformående og hjalp voldtagende immigranter til landet. Dem, de magtesløse ikke længere skulle finde sig i.

Herhjemme bruger vi ordet i forskellige betydninger: For det første er elite indimellem synonymt med magten, der er en skønsom blanding af politikere, usynlige embedsmænd i centraladministrationen og alle dem, der mødes i dulgte grupper og deler landet mellem sig. De mest magtfulde, med andre ord.

Til andre tider er eliten klogeågerne, der kan fortælle os andre, hvordan tingene hænger sammen, dem fra sektorforskningsinstitutterne og universiteterne, som ingen kan forstå, og som Fogh fyrede en bloc i 2002. For det er jo irriterende med alle de videnstunge afbrydelser, når man hellere vil mene sig til sejr.

I et nyligt debatprogram på en af de store sendeflader optrådte ordet i hele tre betydninger: som magten, som klogeågerne og – gudhjælpemig – som de kulturradikale.

Men det er altså ganske svært at følge med i en diskussion, hvis man taler om tre forskellige ting og bruger den samme betegnelse.

Det er så nu, vi får øjnene op for værdien af at smide et par præciserende substantiver ind: videnseliten og magteliten – går det ikke lige pludselig bedre nu? Men videnselite lyder åndssvagt, når det nu er eksperter, der er tale om.

Tanken om, at vi ikke længere bryder os om eksperter, gør mig oprigtig ked af det på planetens vegne, og jeg bliver her til slut nødt til at indskyde, at elitekøer er sådan nogle, der får præmier ved dyrskuer, og som man gerne avler på.

Og med ét får »blivende potentiale« helt ny betydning. Det kan I jo lige tænke over, folkens.

 

 

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.