Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Hvad skete der egentlig med »Roseanne«? Find ud af det i næste episode af 90ernes yndlingsserie

TV-SERIER: Roseanne Barr, John Goodman og de øvrige medvirkende har sagt ja til en ny omgang af amerikanske hitserie “Roseanne”.

Roseanne Barr og John Goodman i 2005 ved et realeaseparty for DVD-udgaven af »Roseanne«, der nu får en ny sæson.
Roseanne Barr og John Goodman i 2005 ved et realeaseparty for DVD-udgaven af »Roseanne«, der nu får en ny sæson.

Det har været et rygte i nogle uger, men nu synes det så sikkert som noget kan være i Hollywood, førend man begynder på de faktiske optagelser. Flere medier, herunder branchebladet Variety, skriver, at der skal indspilles en ny sæson af »Roseanne« - en af 1990ernes mest populære komedieserier.

Flere af seriens skuespillere fortsætter i deres tidligere hovedroller, heriblandt Roseanne Barr, John Goodman og Sara Gilbert. Otte episoder er planlagt i den ny sæson, som i øjeblikket er blevet sat i udbud blandt de amerikanske TV-selskaber. Det forventes, at TV-kanalen ABC vil købe serien af sentimentale grunde, da det var her serien havde hjemme fra dens start i 1988 til den niende og sidste sæson i 1997.

En årsag til at serien vurderes til at have en god chance 20 år efter dens afslutning, er at de amerikanske TV-selskaber i dag ser et nyt marked for serier, der handler om »almindelige mennesker«, efter en periode med mange usædvanlige karakterer og fantasyprægede universer.

Seriens hovedkarakterer Dan (John Goodman) og Roseanne (Roseanne Barr) var parret fra den amerikanske arbejderklasse, der opdrog deres tre unger med ukompliceret og kærlig hånd, og som tillige havde en skarp replik til overs for de mere velhavendes snobberi. De var overvægtige som mange amerikanere, der kan li’ deres portioner store, men det var ikke deres vægt, der var joken som i den senere arbejderklasse-serie »Kongen af Queens«.

For de to sidste sæsoner blev Roseanne Barr betalt 40 millioner dollars, hvilket gjorde hende den næsthøjest betalte kvindelige tv-stjerne efter Oprah Winfrey.

Roseanne Barr har dog ikke været helt væk fra skærmen i de forgangne år, idet hun i 2011 havde hovedrollen i sit eget reality-show kaldet »Roseanne’s Nuts«, der handlede om Barrs forsøg på at lede en jordnøddefarm på Hawaii. Showet blev sløjfet efter et halvt år. Sideløbende med sin tv-karriere har Roseanne Barr blandt andet forsøgt at stille op som »grøn« præsidentkandidat, engageret sig i Occupy Wall Street-bevægelsen (hvor hun fik opmærksomhed for et forslag om at halshugge børshandlere, der ikke ville dele deres overskud) og turneret med et stand up-show. Hun har også vakt opsigt under det seneste præsidentvalg, da hun i en udtalelse støttede Trump, men det var udelukkende for at forhindre Hillary i at vinde.

Roseanne Barr har på sit website givet sine egne mulige bud på hvad der sker med seriens karakterer i en eventuel ny sæson: Roseanne åbner den første lovlige marijuana-butik i hjembyen sammen med sin søster Jackie (Roseanne Barr bruger selv medicinsk pot til at afhjælpe en øjensygdom), og mens datteren Darlene springer ud som lesbisk (hvilket skuespilleren Sara gilbert har gjort i virkeligheden. Sønnen DJ bliver anerkendt forfatter, mens datteren Becky arbejder i Walmart.

Ved en anden lejlighed har Roseanne Barr foreslået, at havde TV-familien eksisteret i dag, ville den have mistet sit hus i den økonomiske krise, mens sønnen DJ ville være blevet dræbt i Irak. Her ses den oprindelige series intromelodi med fræk saxofon, som man kun kunne lave den i 1980erne:

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.