Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

»Hva’ si’r du?«

Mange mennesker tror, de trænger til høre­apparat, fordi de ikke forstår det, der kommer ud af munden på fjernsynets nyhedsværter eller skuespillerne i de danske TV-serier. Det danske sprog er blevet en gætteleg, vi ikke engang selv forstår, mener sprogprofessor Peder Skyum-Nielsen, der har skrevet en bog om det danske sprog.

Professor Peder Skyum-Nielsen har skrevet bogen »Godt dansk« for at sætte fokus på forvaltningen af det danske sprog.
Professor Peder Skyum-Nielsen har skrevet bogen »Godt dansk« for at sætte fokus på forvaltningen af det danske sprog.

»Siger du egentlig mail eller mails i flertal?« spørger Peder Skyum-Nielsen mig henkastet, mens han retter an med sild, æg, laks og ost i hjemmet på Sydfyn.

Han har lige vist mig en bunke af støttetilkendegivelser, han har fået pr. mail fra folk, der som han mener, at det danske sprog forfalder. Og selvom den 60-årige sprogprofessor er et utrolig imødekommende og rart menneske, rammes jeg med ét af frygt.

For som journalist er jeg en del af den stand, han retter sin sproglige fejlfinderpen mod. Men inden jeg når at svare, kommer Peder Skyum-Nielsen mig heldigvis behjælpeligt i møde: »Jeg siger mails, men man kan gøre begge dele.«

Jeg ånder lettet op.

I sin nye bog, »Godt dansk«, gennemgår Peder Skyum-Nielsen sammen med en række bidragydere systematisk, hvordan medierne bærer en stor del af ansvaret for, at danskerne sluger stavelserne, staver forkert, bruger klicheer og i det hele taget sløser med modersmålet.

Og det står grelt til, mener Peder Skyum-Nielsen. Faktisk er det danske sprog efterhånden blevet en gætteleg, vi ikke engang selv forstår.

»Hvis det er meningen, at vi skal forstå hinanden, så er det nu, vi skal stramme op og sørge for, at vi håndterer det sproglige og lydlige med en viden om, hvad der skal til. Det er den eneste måde, vi kan sikre et godt og brugbart fremtidsdansk på,« lyder vurderingen fra Peder Skyum-Nielsen.

Og her er det altså især medierne, der har svigtet som forbilleder.

»Man kan se det på allerhøjeste plan. Når en vært på TV-Avisen f.eks. siger »dau-gørn-vis«, hvor han skulle have sagt, »det afgørende bevis«, så synes jeg, han leverer noget, der er utrolig ringe. Det er et alvorligt fænomen, fordi det påvirker den måde, man taler på i resten af samfundet. Det kommer ud til de mange, at nå ja, når en højprofessionel taler sådan, så kan vi andre jo lige så godt gøre det samme.«

Peder Skyum-Nielsen kalder fænomenet stavelseskannibalisme, og på samme måde har han ord for en lang række unoder og fejl, medierne og danskerne generelt gør sig skyldige i. Han taler eksempelvis om garnnøglesætninger, man især kan opleve i samtaleprogrammerne på Danmarks Radios P1.

»Det er lange sætninger, som måske ikke engang nogensinde bliver sluttet af – endeløse ordkæder som begynder ét sted og af ubehjælpsomhed havner et helt andet sted. F.eks. er der en meget vidende radiovært, som tit vikler sig ind i nogle enorme garnnøgler, når han skal lave sætninger,« konstaterer Peder Skyum-Nielsen, der dog ikke ønsker at sætte navn på journalisten.

Et par andre radioværter har tillagt sig en særlig stammen.

»De stammer f.eks. på et ord som »man«. I virkeligheden stammer de to værter ikke, men de laver det lille nummer for at sige »øh« på en anden måde og for samtidig at holde på ordet.«

Helt galt går det i danske TV-serier som »Ørnen«, »Forbrydelsen« og »Anna Pihl«, hvor skuespillerne simpelthen taler så utydeligt og sjusket, at det bliver uforståeligt for en stor del af befolkningen.

»Mange over 40 år har svært ved at forstå, hvad personerne siger, og nogle tror så, at de skal have høreapparat, bare fordi skuespillerne ikke leverer varen med den professionelle kvalitet, man lagde vægt på tidligere. Der er virkelig sket et kvalitetstab der,« lyder det fra Peder Skyum-Nielsen.

Hele vejen rundt
Det er ikke kun talesproget, Peder Skyum-Nielsen tager under behandling i »Godt dansk«. Faktisk er bogen den første danske bog om sprog, der kommer rundt om alle sprogets facetter fra skriftsproget over talesproget til kropssproget – det verbale, det paraverbale og det nonverbale, som det hedder i fagsproget. For hele den samlede fremtoning og brug af sproget er afgørende.

»Kropssproget kan f.eks. være meget generende, hvis det bliver for voldsomt. En enkelt vejrvært på TV-Avisen laver nogle gange så store armbevægelser, at det virker alt for dramatisk, når det kommer hjem i stuerne, ligesom det er irriterende, når nyhedsværterne står og slår med deres talepapirer,« siger Peder Skyum-Nielsen.

På samme måde mener han, at DR-værten Clement Kjersgaards energiske fremtoning tit virker distraherende.

»Han dyrker det ekstreme. Det kan selvfølgelig være forfriskende, og han artikulerer jo udmærket. Men kropssproget kan blive for meget, så det spærrer for indholdet,« siger Peder Skyum-Nielsen og understreger, at det ikke betyder, at alle behøver at optræde ens på skærmen. Slet ikke. Tværtimod kan han f.eks. godt lide en utraditionel vært som Mikael Bertelsen fra programmet »Den 11. Time«.

»Han er en spændende sprogbruger. Han har en lys, relativt drenget stemme, men han er også distinkt og klar. Og så har han en stor kvalitet, som jeg vil fremhæve, nemlig langsomheden. Han vover pausen og stilheden, og dermed skaber han plads til eftertanken. Når der er plads til eftertanken, bliver der også tid til, at man kan styre sit sprog i stedet for at kæmpe med bare at få fyret flest mulig ord af,« siger Peder Skyum-Nielsen.

Ligeledes er Johannes Langkilde fra TV2s nyhedsudsendelser et eksempel på en ung vært, der forvalter det danske sprog dygtigt. Af samme grund har Peder Skyum-Nielsen sammen med netop Langkilde holdt et underholdende foredrag om godt sprog i forbindelse med tiårs-jubilæet ved journalistuddannelsen på Syddansk Universitet. Også Deadlineværten Kurt Strand er en klassisk og intelligent formidler, mener Peder Skyum-Nielsen. TV 2 Nyhedernes mangeårige vært Jes Dorph-Petersen er stadig vældig god, selvom han er faldet lidt af på den.

»Han har været bedre, end han er nu. Han har været mere vågen i forhold til at skulle levere varen. Det er ligesom om, han lægger trykkene mere tilfældigt, når han læser op nu, eller måske varierer han det netop for selv at kunne holde det ud,« vurderer Peder Skyum-Nielsen.

I gartneriet
Når Peder Skyum-Nielsen fokuserer så meget på netop mediernes brug af det danske sprog, skyldes det også, at han på SDU underviser kommende journalister.

»Det er klart, at det spiller ind, at jeg arbejder i maskinrummet,« siger Peder Skyum-Nielsen og korrigerer sig selv: »Nej, jeg er ikke sikker på, at jeg vil bruge dén metafor – jeg vil hellere sige, at jeg arbejder i gartneriet, blandt de journaliststuderende.«

Her har han som underviser i mediesprog oplevet, hvor dygtige de studerende kan blive, hvis bare man virkelig træner de sproglige færdigheder. Det nytter med andre ord at øve sig i sprog. Men i alt for mange år, har der været en opgivende holdning, mener Peder Skyum-Nielsen. Både blandt sprogforskerne, i folkeskolen og gymnasiet og blandt cheferne på de store medier har man haft den indstilling, at sproget bare skulle have lov til at udvikle sig og forme sig, som det ville. Og det har haft katastrofale konsekvenser, mener Peder Skyum-Nielsen.

»I øjeblikket er der nogle advarselssignaler, vi bliver nødt til at tage alvorligt, for det har man ikke gjort i lang tid. Det er nogle andre kampe, man har kæmpet; kommakampen og kampen mod engelsk f.eks., og de kan være begrundede, men så vidt jeg kan se, er de ikke længere hovedproblemet. Nu drejer det sig om at få et lødigt fremtidsdansk, der fungerer, og som ikke bryder sammen,« siger Peder Skyum-Nielsen.

Han glæder sig derfor over, at DR har taget initiativ til at fastansætte en særlig sprogkonsulent, der skal holde øje med medarbejdernes sprog. For som det er nu, er afstanden mellem skrift og tale blevet dramatisk stor – også markant større, end man ser det på andre sprog. Det betyder, at det bliver svært for udlændinge at lære dansk, men det gør også, at vi selv har svært ved at forstå hinanden.

»For nogle år siden blev den afgående tyske leder af Goetheinstituttet, Christoph Bartmann, bedt om at vurdere, hvad der kendetegnede danskerne. Til det sagde han: »Danskerne er det folk, der går rundt og siger »hva’ si’r du?« til hinanden«. Dér har du i en nøddeskal det problem, som jeg har kig på, og som jeg synes, vi skal gøre noget ved. Allerhelst nu,« konkluderer Peder Skyum-Nielsen.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.