Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Huse med store glasfacader, sociale medier og big data rykker grænserne for privatlivet

Nyt tværfagligt forskningscenter skal undersøge grænserne for privathed ud fra både en historisk, religiøs, juridisk og arkitektonisk synsvinkel.

Tegnestuen Plots VM-Husene i Ørestad – her et udsnit af M-Huset – har med deres store, gennemsigtige glasfacader, der giver kig til det meste af boligen. Foto: Linda Kastrup.
Tegnestuen Plots VM-Husene i Ørestad – her et udsnit af M-Huset – har med deres store, gennemsigtige glasfacader, der giver kig til det meste af boligen. Foto: Linda Kastrup.

I en tid med sociale medier, øget overvågning, big data, storrumskontorer og gennemsigtige glasfacader i både boliger og kontorbygninger bliver grænsen mellem det offentlige og det private stadig mere flydende. Kan man tale om privathed i en beboelsesejendom som M-Huset i Ørestaden, hvis glasfacader giver kig helt ind i boligens allerhelligste? Hvordan sikrer man privathed og plads til eftertanke på en arbejdsplads, hvor kollegerne sidder skulder ved skulder og taler i deres mobiltelefoner? Og hvad sker der med privatheden i et samfund, hvor snart alle privatlivets hændelser deles med alverden på de sociale medier?

Det er nogle af de spørgsmål, et nyt grundforskningscenter, Centre for Privacy Studies, har fået foreløbig seks år til at forske i. Centret, der er blevet en realitet takket være en bevilling på 50 mio. kroner fra Den Danske Grundforskningsfond, er etableret i et tværfagligt samarbejde mellem Teologi og Jura på Københavns Universitet, Idéhistorie på Lunds Universitet og Kunstakademiets Arkitektskole, KADK.

For at forstå begrebet privathed er det nemlig vigtigt at se det både i en historisk og en tværfaglig kontekst. Privathed kan både handle om rent fysiske, men også om juridiske og mentale grænser, understreger centerleder og professor i kirkehistorie, Mette Birkedal Bruun.

»Begrebet privathed stammer faktisk helt tilbage fra antikken, hvor man både i arkitektur og samfundstænkning skelnede mellem det private og det professionelle. Gennem en historisk undersøgelse får vi mulighed for at se, hvordan begrebet privathed har været brugt gennem tiderne, hvilke samfundsmæssige påvirkninger, der har været med til at forme det, og under hvilke historiske vilkår, det har været særligt vigtigt eller under særligt pres,« siger hun.

Det bliver dog især perioden fra ca. 1500 til 1800 i Europa, der bliver fokus på. Det var nemlig her, noget der minder om en nutidig forestilling om privathed begyndte at forme måden at indrette vores liv på, også rent fysisk gennem arkitekturen, fortæller professor i interiør- og arkitekturhistorie ved KADK, Peter Thule Kristensen.

»For at forstå, hvad det private egentlig handler om, er det nødvendigt også at se tilbage,« siger han. »F.eks. var der i 1800-tallets klunkehjem en meget tydelig skelnen mellem en »frontstage« og en »backstage« del af boligen, hvor typisk herreværelset, salonen og spisestuen var de fine, man viste frem for gæster, mens alle de rum, man brugte til daglig – køkken soveværelse, badeværelse m.v. – lå langt tilbage i boligen, hvor gæsterne aldrig kom. I moderne tid er den skarpe skelnen brudt noget op – men det betyder ikke nødvendigvis, at hele boligen er blevet privat. Tværtimod ser vi ofte, at det meste af hjemmet er en slags showpiece, og at det private bliver mere eller mindre hjemløst.«

Privathed har gennem tiderne været betragtet både som et privilegium og som en samfundsmæssig trussel. Et privilegium, fordi privathed har været opfattet som forudsætningen for at kunne udvikle tanker. Og en trussel, fordi det, der foregår i det private, er uden for statsapparatets kontrol.

»Tilbage i 1500-tallet anså man det f.eks. som skadeligt for hele samfundet, hvis borgerne levede ugudeligt eller i utugt,« siger Mette Birkedal Bruun. »Og i dag oplever vi jo, hvordan terrortruslen har medført en angst for, hvilke samfundstruende aktiviteter, der kan foregå i det private rum. Derfor har vi fået stadig mere overvågning, og i den forbindelse var det f.eks. interessant at høre premiereminister Theresa May umiddelbart efter terrorattentatet i London sige, at nu måtte vi også se på den privatlivsartikel i Menneskerettighedskonventionen.«

Det private afgrænses imidlertid ikke kun af mure eller jura. Det kan også være et mentalt rum, mener Peter Thule Kristensen.

»Vi kender alle det med at stå i en elevator sammen med en masse andre og alligevel have et privat rum omkring sig. Der er en konvention for, hvordan man opfører sig i en elevator – ligesom i en kirke eller på en læsesal. Jeg har selv oplevet noget af den største privathed på en læsesal sammen med flere hundrede andre,« siger han.

Han håber, at de studerende på arkitektskolen fremover vil kunne udnytte nogle af de forskningsresultater, der kommer fra det nye center.

»Det kunne f.eks. være i forhold til, hvordan vi indretter fremtidens kontorlandskaber, hvor man i arkitekturen kan arbejde med tilbagetrækningsmuligheder, der ikke nødvendigvis behøver være afgrænsede rum, men hvor der skabes en situation, der opfylder behovet for privathed,« siger han.

 

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.