Hun skubber med skarpe historier

Hen over sommeren skriver Berlingskes litteraturanmeldere om nogle af deres nulevende yndlingsforfattere. I dag handler det om danske Janne Teller.

ARKIVFOTO. Forfatteren Janne Teller.
ARKIVFOTO. Forfatteren Janne Teller.

Hvis verden var simpel og ligetil, og livet var en lige landevej uden andet end kønne blomster i grøftekanten og ingen sten at falde over eller få i skoen, ville Janne Teller formentlig have været alt andet end forfatter. Og vi læsere ville have været intet.

Men verden er voldsom, livet er en akrobatisk øvelse, og fortællersken Teller hører – heldigvis - til den slags, der skubber med skarpe historier og sætter kiler af ord ind i os, når vi snyder med indsatsen og glemmer at træne smidigheden.

Dovne akrobater får stive led, så det kan gøre ondt at blive udsat for en krævende coach, der som Janne Teller benytter sig af komplekse litterære løbebånd, symboltunge håndvægte og bevidsthedsudvidende meditationsmåtter. Til det er der kun ét at sige: Alle burde få sig en Janne Teller. Jo mere man læser hende, des smidigere en livs- og læseakrobat bliver man.

Man kan starte i det små med debutromanen, »Odins ø«, der trods sine næsten 500 murstenstunge sider er en let og humoristisk mytologisk-realistisk skæbneroman om tro og tvivl og Odins forsøg på at redde nutidens mennesker. Med sin stilsikre civilisationskritiske stemme slog den hurtigt fast, at Janne Teller var eller ville blive eller - helt ærligt - fra dag ét altid har været en af de mest interessante forfattere i dette land, ja i hele den voldsomme verden. Vist er det store ord, og de passer skidt ind i en sædvanlig jantelovs-protestantisk danskhed. Måske er det endda derfor, at Teller aldrig rigtig er blevet helt så hyldet, som hun burde være blevet, selv om hun fortjent får gode anmeldelser, høje salgstal, legater og priser både hertillands og udenvælts.

Hun er blevet sammenlignet med Tolkien, Eco, Blixen, Orwell, Golding og mange flere, men hun er egentlig bare sin helt egen storyTeller, ikke til at sætte i bås og i øvrigt en, der både samler og skiller vandene. For tag ikke fejl af, at hendes anden roman er en kort og tilsyneladende enkelt fortalt ungdomshistorie. »Intet« erstærkt omdiskueret på grund af hovedpersonens nihilistiske livssyn og den ofte misforståede morale. Tyske forældre, norske skoler og franske boghandlere bandlyste den på stribe, da den udkom, fordi de ikke kunne lide det eksistentielle spørgsmål, som bogen stillede: Er der en mening med livet?

Kras kritik giver naturligvis omtale, og både af den grund og fordi »Intet« er en fremragende roman, er den i dag oversat og trykt i mange, mange oplag og er for længst blevet en klassiker. Det burde andre af Tellers bøger også være blevet, ikke kun fordi hun skriver smukt med en afmålt, stilbevidst og rytmisk sprogtone, men især fordi hun har noget på hjerte og et sjældent åbent sind.

Teller er – muligvis på grund af sin familiebaggrund – Danmarks mest internationale intellektuelle, en kvindelig pendant til Carsten Jensen (uden sammenligning i øvrigt), en dansk version af en moderne europæer, en vaskeægte verdensborger. Hos Teller danner Europa (»Kattens tramp«) og Afrika (»Afrikanske veje«) rammen om civilisationskritiske krigs-, krise- og kærlighedshistorier, mens hun sætter andre ord med samme samfundspolitiske engagement i kronikker og essays. Ja, og så har hun taget initiativ til en stor international underskriftsindsamling mod overvågning, som blandt mange andre Paul Auster, Orhan Pamuk og J.M. Coetzee støttede.

Dette tiltag var en løftet pegefinger, men ellers er der intet skolemesterkorrekseri i det, Teller skriver. Næ, hun inviterer os indenfor i refleksionernes kringelkroge og dasker til os med sine ord, opfordrer os til at vride os ud af vanetænkningens kluddermor og blive smidige, smækre akrobater. Verden bliver ikke bedre af det, men Teller er dens fuldbefarne fortæller. Læserne, vi der sveder os gennem siderne og knokler med at forholde os til de store spørgsmål, hun stiller os, vi ved lidt mere efter endt læsning. Vi kan lidt mere, vi er lidt mere. Og det er det helt særlige ved det tellerske fortælleri.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.