Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Hun blev sexchikaneret af Carl Jung, forfulgt af kommunisterne og myrdet af nazisterne

#MeToo-bevægelsens seneste sag er 100 år gammel. Psykoanalytikeren Sabina Spielrein blev sexchikaneret af dybdepsykologiens grand old man Carl Jung. Det skriver Angela M. Sells i en ny biografi om Sabina Spielrein, der handler om en usædvanlig kvinde, hvis teorier blev plagieret af både Siegmund Freud og Carl Jung. #MeToo-bevægelsen er nået til de afdøde, men i dette tilfælde er det en sag om meget andet end sexuel misbrug. Det er verdenshistorie.

Filmplakat med Michael Fassbender som Jung, , Keira Knightley som Sabina Spielrein og Viggo Mortensen som Freud. A Dangerous Method , instruktion: David Cronenberg, 2011
Filmplakat med Michael Fassbender som Jung, , Keira Knightley som Sabina Spielrein og Viggo Mortensen som Freud. A Dangerous Method , instruktion: David Cronenberg, 2011

Mange biografgængere så Sabina Spielrein i filmen »A Dangerous Method« (2011). Filmen var instrueret af David Cronenberg og havde Michael Fassbender i rollen som dybdepsykologen Carl Jung, Viggo Mortensen spillede den legendariske psykolog Siegmund Freud og den yndige Keira Knightley var Jungs patient Sabina Spielrein.

Det var et kærlighedsdrama, hvor Sabina blev fremstillet som Jungs hysteriske patient og masochistiske elskerinde, idet Sabina nød at få spanking. Det var samme år, »Fifty Shades« fik succes.

Sabina Spielrein.
Sabina Spielrein.

Virkelighedens Sabina Spielrein var ganske anderledes og en ny biografi af Angela M. Sells, »Sabina Spielrein. The Woman and the Myth«, fortæller om en strålende begavet kvinde, der kæmpede for sin status og ideer i en mandsverden.

Bogens forfatter påstår, at Jung »voldtog« Sabina, og at både Jung og Freud stjal hendes psykologiske teorier. Freuds teori om et iboende selvdestruktivt dødsønske hos mennesket var fremsat af Sabina, før Freud skrev om det og teorien om en kollektiv menneskelig ubevidsthed, som er en del af teorien om menneskelige arketyper, havde Sabina skrevet om, før Jung gjorde det til en af sine mest berømte teorier.

Sells bog rehabiliterer Sabina Spielrein og giver hende æren for Jungs epokegørende teorier, men rehabiliteringen af Spielrein har faktisk været igang i en årrække, og hun anses nu for at være en af de vigtige stemmer fra kredsen af psykologer omkring Freud i Wien i begyndelsen af det 20. århundrede.

Sabina blev født i 1885 i det russiske imperium i en velhavende jødisk familie. Den højt begavede pige besluttede sig tidligt for at blive læge, men familieulykker, bl.a. hendes eneste søsters død, gjorde hende mentalt skrøbelig, hvilket brød ud i form af hysteri og ukontrollable følelsesudbrud.

I 1904 blev hun indlagt på et sanatorium i Schweiz, hvor Carl Jung var medarbejder. Hun kom i terapi hos Jung og fortalte ham, at hun var blevet slået af sin far, og Sells antager, at hun også blev seksuelt udnyttet af ham, og at hun derfor havde masochistiske fantasier. Hun kom ud af sin krise og begyndte på lægestudierne, og samtidig blev hun assistent hos Jung. Det var nu ikke kun som assistent, at hun gik Jung til hånde, for de fik et kærlighedsforhold, men ifølge tidligere historiske bøger om Jung og Spielrein, blev deres forhold aldrig fysisk.

Efter sin helbredelse fortsatte Jung sin terapeutiske behandling af Sabina, og hun blev forsøgskanin for Siegmund Freuds nye terapeutiske teknikker, som bl.a. bestod i drømmetydning og samtaleterapi. Jung nævnte sin behandling af hende flere gange i breve til Freud og skrev: »En dame, som er helbredt for sin neurotiske besættelse, gør mig til mål for sine seksuelle fanasier. Skal jeg fortsætte med behandlingen eller skal jeg stoppe?«

Jung indrømmede åbent over for Freud og andre, at han var forelsket i Sabina, og deres komplicerede forhold varede i første omgang til 1910. Forholdet var præget af konfrontationer og i et opgør trak Sabina en kniv og truede Jung.

Psykoanalysen var kun i sin spæde start, og Sabina Spielrein blev en af de få yngre kvinder, der blev tilknyttet Freuds kreds, hvor den hårde kerne var mænd, og hun blev den første kvinde, der blev optaget i den elitære sammenslutning af psykoanalytikere. Hun blev doktor på en afhandling om sproget hos patienter med skizofreni og det var den første disputats af en kvindelig psykoanalytiker, der blev godkendt og trykt.

Hendes forhold til Jung fortsatte de næste år, men det har været antagelsen, at forholdet også i denne senere fase ikke var fysisk. Sabina skrev til sin mor, at forholdet var på et poetisk niveau og derfor ikke farligt, idet det ikke kunne føre til graviditet. Der er ifølge de fleste historikere intet i breve eller dagbøger, der dokumenterer, at Jung og Spielrein kastede sig ud i masochistiske aktiviteter eller havde fuldbyrdet seksuelt samvær.

Imidlertid afviser Angela M. Sells ganske den tolkning og ved en nylæsning af kilderne hævder hun, at der var tale om et seksuelt fysisk forhold, selv om det er lidt uklart, om dette forhold indebar penetration. Sells hævder endvidere, at Jung »voldtog« i betydningen seksuel krænkelse, og beviset er bl.a. et brev fra Sabina til Freud, hvor hun sammenligner sin tid med Jung med Sabinerindernes rov. Det var et gammel romersk legende om kvinderne fra folkegruppen sabinerne, der blev bortført kort tid efter, at Romulus havde grundlagt Rom.

Henvisningen til dette voldelige rov af kvinder er i Sells fortolkning Sabinas måde at fortælle Freud, at hun blev voldeligt seksuelt krænket. Det er dog ikke nogen stærk bevisførelse, når man ikke i Sabinas dagbøger kan finde voldtægt direkte nævnt, men på den anden side nylæser Sells overbevisende hendes breve og dagbøger på en måde, der fører til den konklusion, at deres kærlighed var fysisk:

»Spielrein hentyder tydeligt til sin mistede »jomfruelige stolthed« og dette tyder på, at deres forhold var seksuelt, selv om de afholdt sig fra samleje. At der er sat spørgsmålstegn ved forholdets fysiske karakter, understreger kun den falloscentrerede partiskhed, som er blevet påtvunget kvindelig seksualitet og afvisningen af Spielreins ord om sine egne erfaringer.«

Sabina Spielrein havde modet til tidligt at sætte spørgsmålstegn ved den store læremester Freuds holdninger. Da hun var blevet valgt ind i kredsen af førende psykoanalytikere, vovede hun at modsige Freud og fremføre, at kvindelig seksualitet og erotisme måtte ses selvstændigt og ikke skulle fortolkes som en slags penismisundelse, hvor kvindens klitoris sås som en slags amputeret penis.

På mødet vrissede Freud blot afvisende til hendes indlæg. Hendes forskningsområde blev bl.a. børnepsykologi og terapeutisk behandlling af børn med psykoser, og hendes arbejde var banebrydende, idet hun var den første, der undersøgte forbindelsen mellem barndommens traumer og voksenadfærd.

Efter affæren med Jung havde Sabina i 1912 giftet sig med en russisk-jødisk læge og havde fået en datter. Familien boede en tid i Berlin, men Sabina kunne ikke som kvindelig psykoanalytiker klare sig økonomisk og rejste tilbage til Rusland i 1923. I Moskva var hun afgørende for etableringen af et psykoanalytisk institut, og hun arbejdede videre med børnepsykologien. Instituttet eksisterede indtil slutningen af 1920erne, hvor Josef Stalin lukkede det ned med den begrundelse, at det var »for jødisk«, idet psykologien blev anset for en jødisk videnskab. Hun flyttede da med sine to døtre tilbage til sin fødeby Rostov.

Stalintiden blev en prøvelse for hende og den russiske befolkning. Hendes tre brødre, der alle var respekterede videnskabsfolk, blev under udrensninger i slutningen af 1930erne arresteret og henrettet i lejre. Sabina undgik arrestation, og hun fortsatte hemmeligt med at give forelæsninger, hvilket var dødensfarligt.

Da Anden Verdenskrig brød ud, var familien i livsfare. I 1942 besatte nazistiske tropper byen, og Sabina og 27.000 andre jøder blev myrdet. Sabina og hendes to døtre på 29 og 16 år blev skudt, og Sabinas krop blev smidt i en fællesgrav.

Man kan som anmelder have sine tvivl om, hvorvidt man kan gå hele vejen med Sells feministiske argumentation, men der er ingen tvivl om, at Sells har argumenter for at sætte Sabina Spielrein højt. Det er en tragisk skæbne, der griber læseren, ikke kun fordi hendes liv som forsker i et mandsdomineret miljø er aktuel, men også fordi hendes dramatiske og sørgelige skæbne i sig selv er bevægende.

Sabina Spielrein. The Woman and the Myth. Forfatter: Angela M. Sells. Sider: 283. Forlag: Suny Press

Forside
Forside

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.