Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Hot dogs eller højskole - der er åbent for kanonbud på dansk kultur

Folkets forslag til Danmarkskanonen er nu inviteret – hvad er vigtigst at få med ind i fremtiden? Ikke Janteloven, mener kulturministeren, der gerne vil have mere tydelighed om dansk kultur.

Når titusinder af danskere samles til DGis landsstævne er det en del af et foreningsdanmark, som har eksisteret i generationer, men er det noget af det, der skal med i Danmarkskanonen som noget, der definerer os, og som skal med ind i fremtidens Danmark?
Når titusinder af danskere samles til DGis landsstævne er det en del af et foreningsdanmark, som har eksisteret i generationer, men er det noget af det, der skal med i Danmarkskanonen som noget, der definerer os, og som skal med ind i fremtidens Danmark?

»Danmarkskanonen handler om de værdier, bevægelser og traditioner, der er så vigtige, at vi skal have dem med ind i fremtidens Danmark.«

Det er den præcise definition, som kulturminister Bertel Haarder (V) selv fremfører om den kanon over dansk kulturarv, som han sparkede i gang i slutningen af 2015, og som nu er nået til den folkelige fase: Fra mandag 6. juni kan alle komme med forslag til indhold i kanonen på danmarkskanon.dk og diverse sociale medier. Allerede nu finder man utallige bud - fra hot dogs til nøgenhed og den lille mand i centrum.

Også ved flere debatmøder, der allerede har været afholdt om Danmarkskanonen, er der kommet adskillige bud.  Dansk hygge, lejlighedssange, foreningsdanmark og realkreditsystemet er nogle få af de ting, der har været nævnt herH, mens kulturministeren selv har nævnt højskolekultur, arbejderbevægelse og kvindefrigørelse som andre kandidater til listen.

»Jeg vil undgå grøfterne. At være tilbageskuende er én grøft og en anden er en danskhedskanon, der er ekskluderende og fortæller, at det danske er bedre end andre landes kultur. Det er ikke meningen. Men jeg lægger meget vægt på, at vi også skal sætte fokus på, hvad vi er formet af. Protestantismen, romantikken og Socialdemokratiet, det kommer altsammen sydfra, mens idræts- og gymnastikbevægelsen er blevet til under svensk inspiration. Dansk kultur er ikke blevet til i et drivhus, og vi skal ikke bevise, at det danske er bedre, end hvad de har i andre lande, men at det er vigtigere for os, for det danske er vores,« siger Bertel Haarder.

Han ønsker ikke at begrænse forslagene, men mener dog, at der er ting som for eksempel Janteloven, som de fleste godt vil undvære at have med i fremtidens samfund. Men borgerne skal spørge sig selv om, hvad der er vigtigst for dem, mener kulturministeren.

»Formålet er at skabe tydelighed. Vi danskere har det med at være meget uklare og næsten selvudslettende, når det gælder, hvad der er vigtigst her i tilværelsen. Og den utydelighed rammer både dem, der vokser op i Danmark, og dem, der kommer til – de har svært ved at afkode det danske samfund. Derfor siger jeg, at Danmarkskanonen både er et dannelsesprojekt og et uddannelsesprojekt, men også et integrationsprojekt. Det er jo ikke bare Fatima og Muhammed, der skal integreres, men måske også Brian og Benny fra Ballerup. Igen kan man hente inspiration i højskolebevægelsen, hvor ambitionen jo var at integrere danskerne i dansk kultur og skabe en sammenhængskraft,« siger Bertel Haarder.

Netop målet om tydelighed omkring det danske har fået flere til at kritisere arbejdet med kanonen for at bygge på et statisk billede af dansk kultur og ikke tage højde for, at kulturen konstant udfordres og hele tiden flytter sig. Det rokker dog ikke ved kulturministerens tro på projektet – og han glæder sig over debatten hidtil.

»Det har været fremragende – og på de to boblemøder har især nydanskere været med på projektet. Nu håber jeg , at de, der sender forslag, også vil sende begrundelsen for dem. Så vil en håndfuld kloge mennesker sætte sig hen og udvælge og sammensætte de forslag, som så skal sættes til afstemning blandt alle danskere sidst på året. Danskerne kan altså både stille forslag og få indflydelse på den endelige afgørelse,« siger kulturministeren.

Hvad er din egen indflydelse?

»Jeg har givet bolden op og formuleret, hvad det drejer sig om. Men jeg har ingen indflydelse på udvælgelsen eller på afstemningen.«

Samtidig med, at danmarkskanon.dk åbner for forslag, sætter Kulturministeriet også gang i en såkaldt »Kanonkaravane« med debataktiviteter.

»Kanonkaravanen« skal besøge begivenheder som Folkemødet på Bornholm, Kulturmødet på Mors og Ungdommens Folkemøde i Søndermarken, og lægger også op til debatarrangementer hos private og organisationer.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.