Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Hollywoodstjerner om ny Trier-film: Vi føler os trygge

Lars von Trier modtog tirsdag stor ros fra sine internationale stjerner, der har fuld tillid til danskeren.

Optagelserne til Lars von Triers kommende film 'The House That Jack Built' er netop startet i Dalsland i Sverige. Filmen handler om seriemorderen Jack, spillet af Matt Dillon. Han spiller over for blandt andre Uma Thurman. Instruktør Lars von Trier under pressemødet.
Optagelserne til Lars von Triers kommende film 'The House That Jack Built' er netop startet i Dalsland i Sverige. Filmen handler om seriemorderen Jack, spillet af Matt Dillon. Han spiller over for blandt andre Uma Thurman. Instruktør Lars von Trier under pressemødet.

Den danske instruktør Lars von Trier, der står bag flere anmelderroste og prisbelønnede film, har kastet sig over et nyt filmprojekt.

Tirsdag møder han den internationale presse i Sverige, hvor optagelserne til filmen er i gang, for at tale om sin kommende film "The House That Jack Built".

Og det er en oplagt instruktør, som flankeret af sine hovedrolleindehavere, Matt Dillon og Uma Thurman, sætter ord på filmen, der handler om seriemorderen Jack.

Selv er den erfarne instruktør ikke helt sikker på, hvordan han vil sætte sit personlige præg på den blodige genre.

»Nu er jeg 61, og jeg kan tillade mig at sige, at jeg har ingen idé om, hvordan jeg vil gøre det, men måske er det ud fra et instinkt,« siger Lars von Trier til den fremmødte presse.

Filmens to internationale stjerner har dog fuld tillid til den danske instruktør.

»Lars' film er altid unikke. Vi har kun arbejdet sammen i et par dage, men jeg nyder virkelig oplevelsen. Lars tager fuldt ansvar for sine film,« siger Matt Dillon og fortsætter:

»Vi skuespillere ved, at man kan levere en god præstation, men så bliver det redigeret på en måde, hvor man ruller med øjnene og tænker: "Hvad har jeg gjort her?". Men jeg føler mig i meget gode hænder med Lars.«

Også skuespillerinden Uma Thurman, der er kendt fra film som blandt andet "Pulp Fiction" og "Kill Bill"-filmene, roser den danske instruktør.

»Da jeg arbejdede med Lars tidligere, havde jeg en vidunderlig tid. Lars er en fantastisk instruktør for skuespillere,« siger Uma Thurman.

"The House That Jack Built" handler om seriemorderen Jack, der over en periode på 12 år begår adskillige mord og anser hvert mord for at være et kunstværk i sig selv.

I filmens hovedrolle som Jack ses amerikanske Matt Dillon, der er kendt fra film som "Crash" og "Drugstore Cowboy".

Også den danske skuespillerinde Sofie Gråbøl er med på rollelisten i Lars von Triers kommende film.

»The House That Jack Built« ventes at få premiere i 2018.

 

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.