Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Sommerlæsning

Hold fri med bøger

Litteraturredaktør Søren Kassebeer anbefaler ny, dyb, skarp, underholdende og vitaminrig læsning til hen over sommeren.

Litteraturredaktør Søren Kassebeer giver 10 anbefalinger til sommerlæsningen.
Litteraturredaktør Søren Kassebeer giver 10 anbefalinger til sommerlæsningen.

Dorthe Nors: Spejl, skulder, blink

Amerikanerne fandt tidligt ud af, at vi i Dorthe Nors har en overrumplende velskrivende og original forfatter.

Vi, der har læst hende gennem årene, ved det også godt, og hendes nye roman skuffer ikke: Der er både menneskekundskab, vidunderlig, subtil humor og en dyb alvor i bogen, hvis titel, som mange vil kunne gennemskue, referer til noget, som kørelærere siger til deres elever, og som raffineret spillet på netop det med at lære at køre bil: Sonja, hovedpersonen, prøver at finde retning i sit liv, på samme måde som hun forsøger at finde vej i trafikken.

Ingen af delene har hun særlig let ved. Især, fordi andre ikke vil lade hende komme til. Det er er smukt og sørgeligt. Og indimellem såre sjovt.

Daniel Dencik: Grand Danois

Ni noveller om ensomhed, skrevet af en forfatter, der mere overbevisende end de fleste formår at sætte ord på følelsesmæssige tilstande, prægnante scener og menneskelige relationer og - ikke-relationer.

Midaldrende mænd er typisk i centrum i de eminente tekster, men det bør ikke afholde dem, der tilhører andre kategorier af menneskeheden, fra at læse med, for »Grand Danois« er en bog, der både underholder, gør ondt og stikker dybt. Hurtig læst i sin relative lidenhed. Svær at glemme bagefter.

Charlotte Weitze: Den afskyelige

En fortælling om en verden i opløsning og om nogle af de mennesker, der bor i den. Den ene, Heidi, gør rent på et hospital, og hun fylder meget, men det gør hendes søster, den smukke Angelica, også, men hun er død, for hun blev kørt ned en mørk nat og lagt i respirator, og til sidst kunne hun ikke mere.

Der er også Heidis kæreste, Kenneth, der er ekstraordinært høj og lider af en sygdom, der får ham til at svede lige så ekstraordinært, og alt er så truende, for ikke alene sætter den globale opvarmning sig spor alle vegne i naturen.

Der sker også mystiske og ubehagelige ting med mennesker, der, som Kenneth, på den ene eller den anden måde synes udsat for mærkelige mutationer. En flot gennemført fortælling om en fremtid, der muligvis, men forhåbentlig ikke, er meget tæt på.

Horace Engdahl: Den sidste gris

I Sverige har de en eminent begavet skribent og skønånd, Horace Engdahl, som mange vil kende fra tv, hvor han i mange år hver oktober fortalte alverden, hvem der skulle have årets nobelpris i littaratur.

»Den sidste gris« kalder han sin seneste bog, der består af en samling småtekster, og den røde tråd er mandlig illusionsløshed, ikke bare hvad kvinder angår, men også i forhold til den litteratur, som hele skribentens professionelle liv har hvilet på.

Det samlede indtryk er belæsthed, skarphed, humor, kynisme og selvironi. Sort på den overskudsagtige måde. Eller også er det omvendt.

Ursula Scavenius: Fjer

»Fjer« er ikke behagelig læsning. Det behøver skønlitteratur som bekendt heller ikke være. Eller er det oftest ikke. Når den duer. »Fjer« foregår tre forskellige steder, for »Fjer« består også af tre forskellige fortællinger, og et fællestræk ved dem er den konstante følelse af særhed, der kobles med noget med kroppe, der lider.

Det hele er både kompromisløst og virtuost gennemført af en forfatter, til hvis afgørende dyder det også hører, at hun ikke ligner så meget andet, man lige ser i den hjemlige litteratur. Stærkt foruroligende. På den gode måde.

Søren Ulrik Thomsen: En hårnål klemt inde bag panelet. Noter fra eftertiden

København fylder godt i den selvvalgte københavner Søren Ulrik Thomsens nye tekster. Men digterens drengeår i Sigerslev på Stevns er også med, i form af skarpe og empatiske karakteristikker af liv og levned dernede og dengang, og det er i det hele taget, som undertitlen antyder, i høj grad et blik på det, der var, der fylder de suverænt indsigtsfulde, ofte skarpt pointerede og frydefuldt velskrevne tekster.

Judith Hermann: Al kærligheds begyndelse

Kærlighedens mange sider, livet i al dets skrøbelighed. »Al kærligheds begyndelse« begynder med en hverdag, Stelleas hverdag, der udvikler sig til noget helt andet, et mareridtsagtigt forløb, nemlig, hvis essens er fænomenet stalking. Det er skræmmende læsning. Dertil en roman, der dyrker skønheden i detaljen, og som er holdt i et stærkt og stramt sprog, som kun den forfatter behersker, der kender sine virkemidler helt til bunds.

Mikkel Rosengaard: Forestillinger om Ana Ivan

Mikkel Rosengaards forrygende voksenromandebut har en kvindelig hovedfigur, rumænskfødte Ana Ivan, og der er også en mandlig jegfortæller, en dansker, som møder Ana Ivan i New Yorks fascinerende og indimellem virkeligt sære kunstnermiljø.

De to steder, Rumænien og New York, er romanens centrale steder, så forfatteren får rig lejlighed til at komme vidt omkring i tid og rum, fra fortidens brutale og hysteriske rumænske diktatur til de excesser, som hard core-kunstnere i The Big Apple kan finde på at give sig ud i. Tiden er i øvrigt et nøglebegreb i denne roman, der overbeviser med sproglighed, fortælleglæde og skarp intelligens.

Lena Andersson: Uden personligt ansvar

Ester skriver digte og essays, hun vil så gerne have en mand, og i Lena Anderssons roman »Brugstyveri« møder hun én, kunstneren Hugo Rask, men det er hende, der elsker, han elsker ikke virkelig, og det er virkelig sørgeligt. Som i virkeligheden.

I den nye bog om Ester, »Uden personligt ansvar«, er det igen Ester og en mand, det handler om, denne gang skuespilleren Olof Sten, der godt nok siger, at han ikke vil forlade sin hustru til fordel for Ester, men man man har jo lov at håbe ...

Lena Andersson er nådesløs i sin afdækning af kærlighedens mekanismer, af den smerte og ekstase, den kan medføre, og af de illusioner, som også en så højt begavet kvinde som Ester kan ligge under for. Stærk læsning. Til både kvinder og mænd.

Haruki Murakami: Mænd uden kvinder

Noget af det magiske ved japanske Haruki Murakami er, at han, når han er som i sin nye novellesamling, er så forunderligt genkendelig. Forstået på den måde, at det almene træder frem, mens det specifikt japanske træder i baggrunden.

»Mænd uden kvinder« består af syv små, fint afrundede beretninger om netop dette sørgelige, som titlen henviser til, mænd uden kvinder, og de er fortalt, så alle, der har prøvet kærlighedens veje - og vildveje kan nikke genkendende til det skrevne.

Det er helt igennem fint og rørende og nogle gange også meget morsomt, som i fortællingen »Da Samsa blev forelsket« hvor Kafka-elskeren Murakami vender mesterens mesterlige fortælling »Forvandlingen« på hovedet, så det nu er et kryb, der vågner en morgen og er blevet til Gregor Samsa. Og ikke omvendt.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.