Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Højreradikal musik marcherer frem på streaming-tjenesterne

Streamingtjenester som Spotify og WiMP bliver brugt som platform for nationalistiske, racistiske og i nogle tilfælde ny­nazistiske budskaber. Tjenesterne fungerer som politisk arena, hvor yderligtgående grupper kan udbrede deres budskaber og finde nye tilhængere, siger ekspert.

Man behøver ikke længere snige sig ned i en skummel kælderbutik i provinsen for at få fat på højreradikal, nynazistisk eller racistisk musik. I dag kan alle med få klik støde på det på populære streamingtjenester som WiMP og Spotify - og også på Youtube, som ses her på billedet. Det afspillede nummer hedder "Hvid, stolt nationalsocialist" og bliver fremført af det danske nynazistiske band Hvid Ungdom. Foto: Simon Skipper Christiansen
Man behøver ikke længere snige sig ned i en skummel kælderbutik i provinsen for at få fat på højreradikal, nynazistisk eller racistisk musik. I dag kan alle med få klik støde på det på populære streamingtjenester som WiMP og Spotify - og også på Youtube, som ses her på billedet. Det afspillede nummer hedder "Hvid, stolt nationalsocialist" og bliver fremført af det danske nynazistiske band Hvid Ungdom. Foto: Simon Skipper Christiansen

»De er en fremmed magt, og det er så sandt, som deres næser er flade.«

»De kommer med deres love og deres ludere, som de påtvinger os.«

»Vi kæmper for frihed og stolthed for vores race, vi skal genvinde dette mål.«

Sådan lyder et par uddrag af teksten til nummeret »Rock ’n’ Roll Patriots«, som man kan finde på populære musiktjenester som Spotify og WiMP. Bag det står Ian Stuart, tidligere forsanger i det britiske band Skrewdriver og til sin død erklæret nynazist og racist.

I dag er Ian Stuart og Skrewdriver forbilleder for en ny generation af nationalistiske og højreradikale musikere, der efter nogle stille år op gennem 00erne har fået nyt liv på de populære streamingtjenester som Spotify, WiMP, Deezer og Google Play.

Og de er mange.Navne som Wåfflor Waffen, Vit Legion, Voice of Hate, Freke, No Remorse, Ultima Thule, Combat 84 og Endless Pride, for blot at nævne nogle stykker, kommer alle fra det samme højreradikale udgangspunkt.

Teksterne handler om patriotisme, retten til at forsvare sit land mod fremmed indtrængen, voldelig opstand og i visse tilfælde direkte hyldest til nazismen og fascismen. Titler som »Missfosterland«, »White power«, »Stängda Dörrar«, »Johnny joined the KKK«, »Radikal Patriot« og »Whatever Happened To My Country?« giver et klart indtryk af den sproglige tone.

Numrene er alle tilgængelige på en eller flere af de streamingtjenester, som for øjeblikket vokser i popularitet. Tjenester der, ud over at give fri adgang for alle til musikken, også fungerer som sociale medier, hvor man kan følge musikere og andre brugere, dele og anbefale musik til andre og sammensætte sine egne spillelister.

»Tjenesterne er blevet en politisk arena, hvor ekstreme grupper har mulighed for at udbrede eller udstrække deres politiske aktivisme og mobilisering til det virtuelle rum,« siger Rikke Peters, der er postdoc på Aarhus Universitet og forsker i højreekstremisme.

Koncert i Danmark

Et andet af de tilgængelige bands er svenske Ferox, der tidligere har givet koncert på dansk jord ved fester for partiet Dansk Front, nu Danmarks Nationale Front. Bandet, som har den svenske højrenationalist Victor Sjölund i spidsen, har en folkinspireret lyd og synger fortrinsvis på svensk med referencer, der ikke er til at tage fejl af:

Ferox-albummet »Vårt Svenska Lynne« indeholder blandt andet sangen »Farewell White Woman«, som er bygget over et digt af den amerikanske nationalist David Lane, der var fortaler for raceadskillelse og kæmpede for en ren arisk nation.

En anden af Ferox’ sange er »En Sång Till Far«, som hylder en svensk frivillig i Waffen-SS, som under Anden Verdenskrig kæmpede i 11. SS.Freiwilligen-Panzergrenadier-Division »Nordland«.

»Vi spiller altid nationalistisk musik til vores fester. Af og til har vi også live-musik. Til tider rejser nogle af os også til andre europæiske lande for at deltage i koncerter,« fortæller »Thor« fra ledelsesgruppen hos Danmarks Nationale Front og understreger, at musik og streaming er gode redskaber til at nå ud til et nyt publikum med sine holdninger.

»Det er et middel blandt flere, nogle nationale hører mere musik end andre. Vi mener, at politisk musik skal kunne findes på streamingtjenester, vi mener ikke, at man bør udøve censur mod folk, der kæmper og arbejder for deres folk og deres race.«

Ulovligt indhold fjernes af musiktjenester

Men det er netop, hvad man gør hos en af verdens største og mest etablerede streamingtjenester Spotify. Her vil man ikke finde sig i de nynazistiske tekster og har allerede fjernet en del materiale fra tjenesten. Men alligevel ikke alt.

»Al nazistmusik er forbudt hos os. Lige så snart vi bliver opmærksom på noget af det, så fjernes det,« lyder det fra Spotifys kommunikationsansvarlige, Malin Cumzelius.

»Der findes over 20 millioner numre på Spotify, og vi lægger desuden flere end 20.000 nye numre op hver eneste dag. Musikken hos os kommer fra mere end hundredetusind forskellige musikselskaber og aggregatorer over hele verden. Det er også dem, som har ansvaret for det indhold, som de leverer. Ulovligt indhold tolereres ikke på vores musiktjeneste. Vi tager handling øjeblikkeligt og fjerner materialet, så snart det bliver bemærket,« fastslår hun.

Hos tjenesten WiMP har man ligeledes fjernet en del materiale, men man respekterer ytringsfriheden, fastslår WiMPs direktør i Danmark og Sverige, Morten Remmer.

»WiMP respekterer selvfølgelig ytringsfriheden, men vi forbeholder os retten til at slette musik med ulovligt indhold. Eftersom vi har over 25 millioner sange, og tusindvis af nye kommer til hver dag, er det godt, når vi bliver gjort opmærksomme på ulovligt indhold, så vi kan tage affære,« siger Morten Remmer.

Mod til at slå et slag for ytringsfriheden

Hos Midgård Records i Stockholm i Sverige forstår man imidlertid slet ikke streamingtjenesternes handlinger.

Midgård Records har i en årrække været samlingssted for store dele af den nationalistiske musik i Skandinavien og driver ud over eget pladeselskab også onlinebutik, som sælger alt fra Hitlers »Mein Kampf« på originalsproget til alverdens ting med referencer til såvel nordisk mytologi som hvid arisk opstand. Midgård udgiver også det uafhængige nationalistiske magasin, Midgård Magazine.

»Spotify er en suveræn idé og et suverænt foretagende, så vi ville have været glade, hvis de havde haft mod til at slå et slag for ytringsfriheden, men desværre lever vi i en verden, hvor penge er lig med magt. Det betyder i dette tilfælde, at Spotify vælger at adlyde herrerne med tegnebøgerne for at undgå problemer,« siger Tobias Jonsson, chef og medejer af Midgård.

Han undrer sig især over, at Spotify over en bred kam har fjernet højrenationalistisk musik fra deres tjeneste, men ikke har rørt noget af venstrefløjens eller andre ekstreme gruppers musik.

»At voldelig musik fra venstrefløjen kan forblive på Spotify er ikke noget, der overrasker os, desværre. I Sverige er det okay at begrænse ytringsfriheden mod nationalister, og det er nået dertil, at hvis Spotify ikke havde valgt at gribe ind, så var de røget i unåde og var blevet anklaget for at være et »naziselskab«.«

Nationalistisk musik er blevet synlig

Men der er stadig masser af radikal nationalistisk musik at finde på streamingtjenesterne.

Og i modsætning til tidligere, hvor musikken oftest var noget, man skulle bestille hjem i skumle kælderforretninger eller fra særlige hjemmesider på CD eller kassettebånd, så gør de sociale medier og streamingtjenesterne det lettere for de højreradikale bands at udbrede deres musik og budskaber til flere mennesker og nye målgrupper, fortæller Rikke Peters:

»De højreradikale bands og bevægelsers tilstedeværelse på sociale medier og streamingtjenester handler i høj grad om at opnå synlighed udadtil og skabe en følelse af fællesskab. Det gælder både blandt egent­lige højreorienterede gruppemedlemmer, som allerede er en del af miljøet, men i høj grad også i forhold til at mobilisere andre, for eksempel unge mennesker der befinder sig i marginen af det højreradikale landskab, men som måske allerede er tiltrukket af ideerne, æstetikken og musikken,« siger hun.

Socialminister Manu Sareen (R) siger om de yderligtgående miljøers brug af sociale medier og streamingtjenester:

»Jeg synes, at det er bekymrende, at vi ser en stigning blandt ekstremistiske miljøer i forhold til at bruge nettet til at sprede deres budskaber. Det kan virke meget ubehageligt, at sådan noget materiale ligger frit tilgængeligt. Men det er vigtigt, at vi får både de sociale medier og forskere på banen og dermed indhentet noget viden, så vi er sikre på, at de indsatser, vi iværksætter for at forebygge onlineradikalisering, ikke har negative konsekvenser. Det er en hårfin balance, for det handler også om ytringsfrihed.«

Regeringen er i gang med at drøfte konkrete initiativer på området med satspuljepartierne med udgangspunkt i handlingsplanen »Forebyggelse af radikalisering og ekstremisme«, som blev fremlagt i september 2014.

Imens spiller musikken videre.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.