Sprog

»Hjemme hos mig må man gerne bande, bare man kan stave til det«

Susanne Staun er efter sidste års succes med bogen »Fuck, en lækker røv!« tilbage med endnu en omgang sproglig spanking. »Kort & Cool« hedder den, og denne gang peger pedanten på overflødigt flom i sproget og opfordrer os til at droppe smileyer og ord som »diskurs«. Det handler om skriftlighed, så vi har interviewet forfatteren på skrift.

Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

»Forestil dig et umådelig langt reb. Pedanten holder den ene ende, og aben står og svinger med den anden og bruger sin frie hånd til at klø sig i skridtet med.«

Billedet bruger Susanne Staun et sted i »Kort & Cool«, sprogbogen, der udkommer fredag og følger op på bestselleren »Fuck, en lækker røv!«.

»Hvis du begynder i pedantens ende og går langsomt langs rebet ned mod aben, møder du en grotesk mængde sproglige regler, der lige så stille, én for én, ophæves til lige meget.«

Men for hver gang vi siger lige meget, nærmer vi os aben, mener Susanne Staun, der forsøger at få os til at stramme op. Eller som hun skriver i »Kort & Cool«: »Sutter det shit, du skriver? Vil du gerne have det til at slutte med at sutte? Tænkte det nok. Så kom da indenfor og få et slag strambuks.«

»Kort & Cool« med undertitlen »Strambuks til skribent og skribente« er din anden sprogbog. Hvad er det for et skolemesterridt, du er ude i?

»»Skolemesterridt«? Det lyder sexet. To af dem, tak. Nej, du skal nok i højere grad tænke på »Kort & Cool« som en peptalk, der i heldigste fald kan få dig til at kigge anderledes interesseret på de sætninger, du frembringer.«

»Ganske vist betød det helt ubegribeligt cool ord strambuks oprindelig endefuld, fordi bukserne strammede, når den formastelige lagde sig hen over afstrafferens skød, men jeg vil gerne have det ord til at trende i betydningen peptalk og som en måde at sige stram op på.«

»Det er et fantastisk ord til de tudetider, vi befinder os i. Strambuks! Stop your sobbing, som Chrissie Hynde fra Pretenders sang. Ret ryggen og put lidt læbestift på, som jeg plejer at sige.«

Tydelighed

»Titlen »Fuck, en lækker røv!« hentydede til, hvor galt det kan gå, når man sætter et komma forkert. Hvorfor hedder den nye »Kort & Cool«?

»Bogen handler om, hvor galt det kan gå, når man er utydelig og propper prosaen med ord, der skulle have været sparet væk eller simpelthen være brugt på en helt anden måde. Bogen skulle oprindelig have heddet kort ER cool, fordi det er en sandhed uden modifikationer, men der indgår flere elementer i cool end bare kort. Så derfor.«

Du harcelerer over det upræcise sprog, men hvorfor er det et problem, når vi eksempelvis taler om en kontrolafgift og ikke en bøde, om en udfordring og ikke et problem, om at være udadreagerende i stedet for aggressiv?

»Jeg foretrækker at tale om TYDELIGHED. Der indgår mange forskellige ingredienser i tydelighed, og en af dem er at bruge de helt rigtige og umisforståelige ord. Bøde er et sådant ord, mens kontrolafgift som synonym for bøde er pølsesnak. Udfordring og problem er heller ikke synonyme, og et ord som udadreagerende er et overflødigt hensynsord, som først skal afkodes.«

»Vores hang til blidere omskrivninger afspejler angst for den nøgne, ærlige sætning, og det er kultursymptomatisk, at et ord som problem opfattes som et farligt konfliktord. Problemer kan jo løses. De ord, du her nævner udstiller en enorm berørings- og virkelighedsangst.«

Hvis det står til dig, må vi ikke længere bruge emojis, altså smileys og den slags billeder. Er det ikke lige strambuks nok? ;-)

»Du må ALT. Jeg er desværre ikke sprogpolitiet og kan ikke udstede bøder. Jeg siger bare, at du skal passe på med de smileys, for hvis du er storforbruger og pludselig befinder dig i en situation, hvor smileys er dødbringende, som f.eks. i en ansøgning, så opdager du, at de er svære at undvære, fordi du nu skal til at pusle om en sætning og bruge hjernekraft, du slet ikke er vant til at skulle mønstre, for at udtrykke det, som smileyen ellers gjorde for dig.«

Høflighed og sproglig præcision

Mange er vilde med smileys, så det bliver du altså ikke populær på, men du er jo vant til at få smæk.

Dine skrækeksempler på sprogspasseri, som du listede op i Berlingske, da »Fuck, en lækker røv!« udkom, blev blandt de mest læste artikler i avisen sidste år, men mange blev også sure over, at du brugte ordet sprogspasser. De fandt det nedladende over for folk med spastisk lammelse. Men du fremturer med det ord i »Kort & Cool«. Hvorfor er det i orden at tale om sprogspassere?

»Jeg håber ikke, at jeg listede noget som helst op. Jeg sætter min lid til, at jeg opremsede — i øvrigt var det dig, der opremsede. Derudover er sprogspasser et besnærende allitterativt ord (sp-sp) og tillige en på én gang præcis og billedskabende betegnelse for en person, der sparker døren til en sætning ind, vælter rundt og forårsager grammatisk eller ortografisk kaos. Og det giver ordbogen mig ret i.«

»Vi skal hele tiden vælge mellem høflighed, herunder de omskrivninger, som høflighed kræver, og sproglig præcision, og jeg vælger altså præcision.«

»Sidste år, da jeg fik al den hademail over min brug af det ord, udfordrede jeg kritikerne til at byde ind med alternativer til sprogspasser, og udvalget var så forstemmende, at jeg valgte at holde mig til sprogspasser: »Lingvistisk mindrebemidlet, lingvistisk udfordret, snubleskribent, sprogsløser, sprogignorant, sprogpjok, sprogtosse, sprogæsel, sprogskvat, sprogflanør og skriftsvag.« Forstår du, hvad jeg mener?«

Du får flere tæsk denne gang, og du synes stadig, at sprogrevseri er sjovt? Og det prøver du at bilde andre mennesker ind? Er det ikke at stikke folk blår i øjnene, at det her emne er sjovt – overhovedet?

»Bestemt ikke. Ellers ville jeg jo ikke være sådan en glad gris. Vi er vokset op med forestillingen om, at sprog og grammatik er trælst, og er blevet undervist i det på en træls måde, og det giver os trælse associationer til gamle, sure mænd og et surt, ildelugtende liv på vand og brød.«

»Og det er her, spiludviklerne burde slå til, for i samme øjeblik, du betragter det at kigge interesseret på en sætning med det formål at gøre den tydeligere og smukkere, så er sporten bragt på linje med alle de tusindvis af egentlig ganske beslægtede quizzer og »ordspil«, der i forvejen findes, ikke mindst som apps.«

»Jeg tror ikke, det er svært at ændre, bare det gøres tidligt nok. Konkurrenceelementet har med bl.a. »konkurrencestaten« fået et ufortjent dårligt ry, for det er i virkeligheden en pædagogisk supertanker. Og vi kan jo se på antallet af spil i handlen, at vi elsker at konkurrere.«

Primitivisering af dannelsesniveauet

Man kan ikke ligefrem sige, at du elsker Dansk Sprognævn. Du påstår, at nævnet er den primære trussel mod sproget som præcisionsinstrument. Hvad gør de galt?

»De gør som sådan ikke noget galt ud over alt for villigt at rette sig efter utidssvarende bestemmelser, der påbyder dem at rette ind efter den sikre sprogbruger. Det fungerede, da der fandtes en sådan – da journalister, skribenter og forfattere rent faktisk var sikre sprogbrugere. Men hovedparten af de eksempler, jeg bruger i bogen, er taget fra disse »sikre sprogbrugere«, og de er svært usikre.«

»Jeg opfatter Sprognævnet som en dårlig forælder, der ikke tør stille krav. De siger: Hvis du ikke kan finde ud af, at tog hedder tog i flertal, så sig du bare toge. Hvis du ikke kan lide min mad, så laver jeg noget helt specielt til dig; hvis du ikke kan lade være med at smaske, så smask løs. Og så videre.«

Så Dansk Sprognævn deltager i det, du kalder »nedviklingen fra menneske til mås«? Hvad er der på spil?

»Samtidig med, at kineserne er på banen med en ny, lækker damerobot, og det er blevet hverdag at sende folk til månen, foregår der en primitivisering af vores dannelsesniveau, hvor de elementer, der tidligere var et udtryk for almen dannelse – det kan være sprog, argumentationskunst, evnen til kritisk læsning mv. – er i fuld gang med at atrofiere.«

»Hvad sproget angår, pågår der et nuancetab af dimensioner, som giver os et mere primitivt sprog med færre nuancer og mere utydelighed.«

Hvad med dig selv? Har du slet ingen sproglige uvaner? Jeg har noteret mig, at du for eksempel skambruger et ord som usexet. Hvorfor ikke variere med det smukke »ucharmerende« engang imellem?

»Jo, masser af uvaner. Ikke at jeg lige kan komme i tanke om en eneste, men jeg er sikker på, at der er mange. For så vidt angår usexet, så skambruger jeg det med vilje. Jeg prøver at hamre det ind, at grammatik ER sexet, for pedanten er jo brændemærket som usexet i en grad, så det næsten ikke står til at ændre.

»Derfor skal der fuld spade på sexet, og ved at skambruge det ord er jeg fri for at sætningsafslutte med FOR HELVEDE. Usexet har i øvrigt mere kant end »ucharmerende«, men nu vil jeg forsøge at få et godt øje til »ucharmerende«. Bare fordi.«

Sprogets udvikling

Jeg er ikke helt med på den sammenkobling mellem sex og grammatik. Kan du ikke hjælpe mig?

»Jeg kan godt lide at bruge ord, der ikke umiddelbart – men først ved eftertanke – passer ind i en given kontekst. F.eks. stejler de fleste, som du ved, over sammenkoblingen mellem sex og grammatik. Og så begynder de at tænke. Og det er jo en anledning til at trække en årgangsflaske op.«

»Det er den samme form for gode forvirring, der opstår, hvis man afgiver en kommentar, der f.eks. lyder sådan: »Intertekstuelt shit, dér«, hvor slang møder et lettere hysterisk latiniseret ord.«

»Tilsyneladende modsætninger og umage par giver et godt spænd, og jeg er kvalt af grin, når folk skriver til mig om, at det da er sært, som jeg taler så grimt, når jeg nu prøver at få folk til at tale pænt. Misforstået emne. Jeg prøver ikke at få folk til at tale pænt, men til at skrive præcist og tydeligt, og hjemme hos mig må man gerne bande, bare man kan stave til det.«

Men nu, hvor du ikke selv kan få øje på dine egne uvaner, så bruger du altså mange engelske ord: Cool, fuck, speak, peptalk. Er det godt dansk?

»Du glemte shit! Og trende. Jeg er ked af at sige det, men samtlige de nævnte ord optræder i Nudansk Ordbog. Det minder mig om, dengang Morten Messerschmidt beklagede sig over Sprognævnet – over, at nævnet kaldte sig dansk, når det nu indførte »britiske verber« [sic]. Det mente han var en joke.«

»Det er et fællestræk for de ord, du nævner (plus shit), at der netop ikke findes dækkende betegnelser for dem på dansk og da slet ikke til det toneleje, jeg ønsker at ramme.«

»Uldentale lyder som et 150 år gammelt æsels brægen, og opildnende tale (som er det nærmeste, ordbogen kommer en oversættelse af peptalk) er det, forfatteren Kristian Ditlev Jensen dyrker på Facebook, så man næsten kan se hans sitrende ølkasse og de høtyve, som den gemene hob hæver i vrede. Det kan jeg jo ikke arbejde med.«

»På bagsiden af bogen står der: »Sutter det shit, du skriver?« Hvorfor har jeg ikke skrevet lort? Fordi lort er ulækkert, og shit har en positiv konnotation, som lort ikke har. N’est-ce-pas? Dansk er lavet af låneord, og den del af sprogets udvikling, som består af indoptagelse af præciserende ord, kan jeg kun bifalde. Det hele handler om tydelighed, og hvad som helst der måtte bidrage til det, er – jeg er ked af at sige det – cool.«

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.