Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
KLUMME

Hjælp de svage, køb en bajer

Roskilde er lykkedes med at lancere et hashtag kaldet #orangefeeling. Det er i virkeligheden et meget borgerligt begreb. For det udtrykker en tillid til, at mennesker godt kan finde ud af det med hinanden, uden at en magt skal udbrede sin fintmaskede bekymring over dem.

Tom Jensen, chefredaktør
Tom Jensen, chefredaktør

ROSKILDE RITUALER: Når man trasker gennem Roskilde Festivals campingområder foregår der ting, som ikke er almindeligt på den gennemsnitlige villavej.

Øl-bowling om formiddagen f.eks. dyrkes kun sjældent på koteletgrunde og vendepladser, ligesom den generelle hygiejniske standard og graden af renovation minder betydeligt mere om en flygtningelejr i Somalia end om et parcelhuskvarter i Hillerød.

Men bag det på overfladen depraverede, udknaldede lejrliv på Roskilde finder man et borgerligt civilsamfund, der har mere til fælles med Amerika end med en gennemsnitlig socialdemokratisk samfundsmodel.

Tænk det lige igennem: På en mark etablerer sig hvert år et samfund med omkring 130.000 indbyggere. Til trods for at dette samfunds statsmagt begrænser sig til en mindre kreds af arrangører, hvis kontrol med livets udfoldelse er helt afhængig af frivilliges arbejdskraftbidrag (og en lejlighedsvis passerende politipatrulje ude fra den omgivende stat), så sker der næsten ingenting.

Nogle få volds- og voldtægtsepisoder eksempelvis (og hver og én er én for mange), men næppe forholdsmæssigt flere end uden for festivalhegnet. Og dét til trods for, at promillen plus det løse generelt er høj, hvilket jo kan afstedkomme en wild west-atmosfære, der ikke umiddelbart kan defineres som civiliseret.

Det opsigtsvækkende er den mellemfolkelig tolerance, der møder selv den mest neandertallignende primalske adfærd.

Der er et diskret velfærdssikkerhedsnet til stede. F.eks. samaritterne. Jeg ved, at de har travlt. Især i varme år hvor der indtages mere, og heden får det til at slå hårdere i dehydrerede kroppe, hvilket må gøre årets let regnkolde festival til en lise.

Men derudover er der ikke meget barnepigestat over Roskilde. Blandt de 130.000 beboere er der titusinder, som i løbet af dagene træder ind og ud af rollen som henholdsvis borgere og systemets frivillige repræsentanter iklædt selvlysende veste og agtpågivende venlighed.

Systemet er i dén grad til for borgeren, med mindre borgeren skejer virkelig meget ud, en grundstemning, der kun understøttes af det faktum, at systemet om et øjeblik affører sig sin refleksdragt og selv kaster sig på hovedet i smatten.

Roskilde er lykkedes med at lancere et hashtag kaldet #orangefeeling. Det er i virkeligheden et meget borgerligt begreb. For det udtrykker en tillid til, at mennesker godt kan finde ud af det med hinanden, uden at en magt skal udbrede sin fintmaskede bekymring over dem.

I stedet klarer man sig langt ad vejen igennem selv de mest tågede tilstande og nætter – sammen. Det går nemlig nok, hvis bare man tager det fornødne personlige ansvar på sig på de rigtige tidspunkter. Som de to drenge jeg så hjælpe og støtte og hente vand til en pige, der brækkede sig inderligt med hovedet langt nede i en skraldespand.

Man tager sig i at tænke, at det omgivende samfund, der i stigende grad er blevet til en velfærdshængekøje og har frataget mennesker det konkrete ansvar for hinanden, faktisk kunne lære en smule her.

Samtidig er her en ublu kommercialisme, som står i skærende kontrast til festivalens selvbillede som et filantropisk foretagende. Tuborg har plads på armbåndene, Red Bull TV leverer koncertoptagelserne, og overalt er det en gennemgående dagsorden:

Der skal hentes penge hjem. Til foreningsliv og godgørende formål, javel. Men også dét ligner mere civilsamfundets frivillige velgørenhedskultur, som man f.eks. ser det i Amerika, end en klassisk skandinavisk velfærdsstat. Hjælp de svage: Køb en bajer. Der er noget smukt ved konceptet.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.