Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Her er verdens mest piratkopierede tv-serie

TV-serien »Game of Thrones« er blevet downloadet mere end syv millioner gange siden februar. Det gør TV-serien til verdens mest ulovligt downloadede lige nu.

Lena Headey som Cersei Lannister og Nikolaj Coster-Waldau som Jaime Lannister. Foto: Helen Sloan/HBO
Lena Headey som Cersei Lannister og Nikolaj Coster-Waldau som Jaime Lannister. Foto: Helen Sloan/HBO

Den populære TV-serie »Game of Thrones« bliver piratkopieret i stor stil verden over. Faktisk så meget, at det er den klart mest ulovligt downloadede tv-serie lige nu.

Den nye sæson af succes-serien får premiere søndag i USA (og mandag i Danmark), så det er ikke engang nye afsnit, der bliver downloadet. Det er de fire tidligere sæsoner, der i perioden 5. februar til 6. april er blevet downloadet intet mindre end syv millioner gange. Det svarer til 116.000 ulovlige downloads pr. dag. Og det er 36.000 ulovlige downloads mere om dagen sammenlignet med samme periode sidste år.

Tallene stammer fra en opgørelse over den verdensomspændende piratkopiering lavet af Irdeto - et af de førende antipiratkopieringsfirmaer.

»Game of Thrones« er dermed den klart mest ulovligt downloadede TV-serie foran »The Walking Dead« (downloadet 5,7 millioner gange), »Breaking Bad« (downloadet 3,8 millioner gange), »Vikings« (downloadet 3,4 millioner gange) og »House of Cards« (downloadet 2,7 millioner gange).

Med en sæsonpremiere ventende lige rundt om hjørnet er det kun, hvad man forventede, forklarer Rory O'Conner, Idertos vicepræsident for services.

»Nye sæsonpremierer øger helt sikkert aktiviteten af piratkopiering, både af gamle episoder og den nye sæson. Den bedste måde at bekæmpe det på er ved at overvåge de ulovlige downloads, fjerne ulovlige streams og give overbevisende og lovlige alternativer,« siger han.

»Game of Thrones« er HBOs store succes-serie, og ifølge opgørelsen er der flest, som tilsnusker sig adgang til serien i Brasilien og Frankrig. Sandsynligvis fordi serien endnu ikke er tilgængelig på Apple-produkter her, hvilket også har har skabt stor frustration danske forbrugere.

Femte sæson af »Game of Thrones« har dansk premiere 13. april.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.