Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Her er de skattefund, der ville gøre Indiana Jones bleg af misundelse

En række af Danmarks førende arkæologer skriver om de fund, som de mener er verdens vigtigste. Det er fin formilding, der viser, at arkæologi også er nutidig identitetspolitik.

Militante medlemmer af IS har med mukkerter og lufthamre ødelagt uvurderlige kulturskatte. Her bliver tyreskulpturen i Nineveh ødelagt af IS i 2015. Efterfølgende blev hele porten ødelagt. Heldigvis kan man se flere af den type skulpturer på British Museum i London.
Militante medlemmer af IS har med mukkerter og lufthamre ødelagt uvurderlige kulturskatte. Her bliver tyreskulpturen i Nineveh ødelagt af IS i 2015. Efterfølgende blev hele porten ødelagt. Heldigvis kan man se flere af den type skulpturer på British Museum i London.

Arkæologi er populær som aldrig før. En hærskare af folk drager ud med metaldetektorer for at finde gamle metalgenstande, Nationalmuseet modtager flere danefæ end nogensinde før, og folk flokkes til populære arkæologiudstillinger på både danske og udenlandske museer. Heldigvis følges denne tendens op med gode bøger, hvor vore arkæologer formidler deres viden og engagement. Det seneste eksempel er bogen »50 fund. Højdepunkter i arkæologien«, som 34 arkæloger har bidraget til.

 

Arkæolog, professor Rubina Raja beretter om fundet i 1506 af Laokoon-gruppen på en vinmark ved Rom. Skulpturen forestiller præsten Laokoon og hans to sønner, der kæmper mod kæmpeslanger, der er sendt som straf af guderne. Fundet fik afgørende betydning for renæssancen, og folk strømmede til for at se skulpturen, der var kendt fra den klassiske litteratur, idet den græske historieskriver Plinius nævnte den. Plinius skrev, at den stod i kejserprinsen Titus` palads, og at den overgik alt anden kunst, og han navngav endda de tre kunstnere, der havde udført værket. Så er spørgsmålet, om den fundne skulptur er den oprindelige græske eller en romersk kopi, hvilket ikke kan afklares. Laokoons højre arm manglede i 1506, men i 1905 blev den fundet. Da Napoleon indtog Rom, drog han af med skulpturen, der indtil 1815 befandt sig på Louvre i Paris. Den inspirerede europæiske kunstnere som Goethe og maleren El Greco og senere den danske billedhugger Rudolph Tegner, hvis skulptur over motivet står på Helsingør havn. Raja fortæller historien med stort engagement og formidlingsevne.

Arkæologen Stephen Lumsden tager os med til Mellemøsten og Ninive, der var hovedstad i det store assyriske rige fra 704 til 612 f. Kr. Da byen blev udgravet i 1840erne, væltede det frem med ruiner af paladser og teksttavler, og blandt de mest fantastiske værker var der kæmpestore statuer af tyre med menneskehoveder, som stod ved indgangen til byen. Heldigvis fandt flere af skulpturerne vej til British Museum, hvor de kan ses den dag i dag, for det er i Ninive, at terrorgruppen ISIS har ødelagt uvurderlige kunstværker. Stephen Lumsden glæder sig dog ikke over, at statuerne blev reddet til Storbritannien, men brokker sig over imperialismen og »adopteringen af Mesopotamiens oldtidskultur ind i Storbritanniens egen kulturarv.« Sagen er vel, at hvis europæiske imperialister ikke havde købt eller i visse tilfælde stjålet disse kulturgenstande, så havde de ikke eksisteret i dag, så spar dog dine tårer, arkæolog!

Af danske fund kan man blandt andet læse om Borum Eshøj, som museumsinspektør Lise Frost fra Moesgaard Museum skriver om. I Borum Eshøj fandt man i 1871 en kiste med et kvinde. Gravhøjen var fra ældre bronzealder, og hun hvilede på kohud og bar en uldbluse med halvlange ærmer. I 1875 begyndte man på en større udgravning af højen, og nu fandt man yderligere to kister, der indeholdt en yngre og en ældre mand, hvoraf den ældre bar en hue. Alle tre havde gravgaver med sig, og det rige fund åbnede op for nye indsigter i ældre bronzealder. Opdagelsen gled ind i dansk kulturhistorie, for Johannes V. Jensen skrev digtet »Manden i kisten« (1926). De tre grave kan i dag ses på Moesgaard Museum, og der foregår stadig videnskabelige undersøgelser af de tre mennesker for at lokke nye resultater frem fra fortiden.

Et andet fund med nordisk islæt er fundet af en vikingeboplads i Nordcanada i 1961. Det er værkets ene redaktør, museumsinspektør ved Nationalmuseet Peter Pentz, der fortæller om jagten på vikingerne i Vinland og fundet af bopladsen i L’Anse Aux Meadows i Newfoundland. Vi ved fra de islandske sagaer, at der var rejser vestpå, og også bosættelser i Vinland er nævnt i sagaerne.

Det lykkedes i 1961 norske arkæologer at identificere en boplads i det nordlige Newfoundland, hvor man bl.a. fandt en primitiv tranlampe og andet, der gav arkæologerne basis for at konkludere, at det var Vinland, man havde fundet. Påstanden mødte kritik fra danske arkæologer, og der opstod i medierne en fejde, hvor danske og norske eksperter røg i totterne på hinanden. Undersøgelser af husrester viste, at husene stammede fra begyndelsen af 1000-tallet og i øvrigt stemte godt med de skriftlige kilder. Peter Pentz skriver, at vi ikke ved, om denne boplads er den boplads, hvor Leif den Lykkelige ifølge Erik den Rødes saga opførte nogle huse, men at »det er temmeligt sandsynligt, at L’Anse aux Meadows er en af sagaernes lokaliteter«. Den politiske korrekthed præger dette kapitel om vikingebopladsen, for Peter Pentz sørger for at understrege, at det slet ikke var vikingerne, der opdagede Amerika, for der levede jo mennesker i forvejen, at de norske arkæologer ikke kan siges at have opdaget bopladsen, for den var kendt af indfødte i forvejen, og at det ikke mindst var vikingekvinderne, der var modige og stridbare. Så har han ganske vist glemt at tage hensyn til evt. transkønnede og skævbenede blandt de første bosættere, men han har da dækket sig godt ind.

»50 fund« omfatter epokegørende fund fra alle kontinenter. I 2001 opdagede man således i Guatemalas uvejsomme jungle en by fra den præcolumbianske mayakultur. Det var ruinbyen ved San Bartolo, som den unge amerikanske arkæolog William Saturno var stødt ind i. Saturno befandt sig i et tempelrum, som en arkæolog betegnede som »den tidlige mayaverdens Sixtinske Kapel.« Undersøgelser af ruinbyen foregår endnu, men arkæolog Jesper Nielsen fastslår i sin artikel, at billederne fra templet er mesterværker. En række scener viser menneskeofringer, men hovedmotivet synes at være verdens skabelse. San Bartolo-fundet har ændret arkæologernes forståelse af mayakulturen og dens udvikling, idet dens kultur nåede et højt stade flere århundreder tidligere end før antaget.

»50 fund« er en fascinerende rejse gennem århundreders afgørende vigtige arkæologiske fund. Man kan savne visse fund, og der kunne med lethed skrives et læs bøger om andre fund og om de nyeste fund. Men »50 fund« viser arkæologerne i fin form, hvor de med stor fortællerlyst beretter om de fund, der står deres hjerte nær, og det er altid en fornøjelse.

Hvad: 50 fund. Højdepunkter i arkæologien
​Redaktion: Vinnie Nørskov og Peter Pentz.
Sider: 350.
Pris: 350 kr.
Forlag: Aarhus Universitetsforlag

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.