Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Her er de fem gratis bøger til danskerne fra kulturministeren

Fem bøger i tilsammen 100.000 eksemplarer deles gratis ud til danskere, som sjældent læser skønlitteratur. Kun én er en spændingsbog. »Det har været en svær opgave,« siger forfatteren Anna Grue.

Journalist og krimiforfatter Anna Grue er en af de seks personer i panelet, der har valgt de fem gratis bøger ud. Arkivfoto: Thomas Lekfeldt
Journalist og krimiforfatter Anna Grue er en af de seks personer i panelet, der har valgt de fem gratis bøger ud. Arkivfoto: Thomas Lekfeldt

23. april bliver litterært set en festdag.

4.000 frivillige vil uddele 100.000 gratis bøger fordelt på fem danske titler (se boks). Det kommer til at ske 23. april, der af UNESCO er udnævnt til »Verdens Bogdag«.

Bøgerne skal deles ud til danskere, »der sjældent læser skønlitteratur«, og begivenheden er en del af kulturminister Marianne Jelveds (R) kampagne »Danmark Læser«.

Kulturministeriets undersøgelse af danskernes kulturvaner viser, at 700.000, kaldet »de travle familier«, sjældent læser skønlitteratur, fordi de har travlt med familie og fritidsaktiviteter. Hertil kommer en gruppe på 500.000, de såkaldte »motiverede«, der sjældent læser skønlitteratur, fordi de har travlt på jobbet.

»Denne del af kampagnen henvender sig til disse to store grupper, der rent faktisk er positivt indstillet over for at læse skønlitteratur, men som ikke gør det så tit,« siger lederen af kampagnen, Rikke Lind Andersson.

De fem bøger er udvalgt af et uvildigt panel bestående af en forfatter, en kritiker, en forsker, en boghandler, en bibliotekar og en redaktionschef. De har valgt de fem bøger mellem 65 titler – et bredt udvalg af dansk litteratur, herunder krimier – stillet til rådighed af danske forlag. Kampagnen betaler for trykning og distribution, og hver forfatter får 25.000 kroner.

Panelets opgave har været at udvælge fem bøger, der henvender sig til målgruppen »de travle familier«.

Et af medlemmerne af panelet, krimiforfatteren Anna Grue, siger, at det har været en svær opgave, fordi bøgerne skal tale til en meget bred gruppe.

»Det er vanskeligt, for man skal både ramme unge og ældre, mænd og kvinder. Vores hovedoverskrift har været, at bøgerne skal fange fra første side,« siger Anna Grue.

Spørger man hende, hvorfor der kun er én spændingsroman – en genre som appellerer til en meget bred gruppe af læsere, herunder mænd, så siger hun, at panelet bevidst har valgt to bøger, der appellerer til mænd.

»Den ene er spændingsromanen »Drager over Kabul«, som er realistisk og handler om noget aktuelt. Den anden er »Hævn«. Det er egentlig ikke en skønlitterær bog – og dog, man kan læse den som en sådan. Det er små anekdoter og historier, der hænger sammen som et tema, og den er ret klogt skrevet. Den henvender sig til mange yngre mænd,« siger Anna Grue.

Hun siger, at der er to forklaringer på, at der ikke er mere end én spændingsroman blandt de fem udvalgte bøger. Dels havde man et begrænset udvalg af bøger.

»Og dels er spændingsromaner jo meget populære i forvejen. Hvis folk har lyst til at læse en roman af Elsebeth Egholm, Jussi Adler-Olsen eller Sara Blædel, så finder de nok ud af det. De ligger gratis på eReolen og biblioteket, og de koster ikke ret mange penge. Dér behøver vi ikke lige så meget at være løftestang. Men det var ikke noget, juryen var helt enig om. Nogle syntes, at der skulle være flere spændingsromaner. Men jeg kan godt stå på mål for de bøger, vi har valgt. De rammer bredt,« siger Anna Grue.

Er man ikke en af de heldige 100.000, der får en bog, kan alle bøger gratis downloades som e-bøger og lydbøger i 24 timer den 23. april.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.