Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Her er Blomsterbergs nye kageprogram, som fansene jubler over

Det er strømmet ind med glade kommentarer til Mette Blomsterberg, efter hun har afsløret sit nye job.

Mette Blomsterberg blev et kendt og elsket ansigt blandt danskerne, da hun var dommer i tv-programmet Den store bagedyst. Scanpix/Christian Liliendahl
Mette Blomsterberg blev et kendt og elsket ansigt blandt danskerne, da hun var dommer i tv-programmet Den store bagedyst. Scanpix/Christian Liliendahl

Det er væltet ind med glade kommentarer og komplimenter til den populære konditor Mette Blomsterberg, efter at hun tirsdag afslørede, at hun vender tilbage til skærmen i et nyt kageprogram.

Tv-kendissen, der tidligere har målt og vejet deltagernes fondanter og mousser i "Den store bagedyst" på DR1, fortalte i januar, at hun ikke længere ville være dommer på det populære tv-program.

Det begræd mange af Blomsterbergs kageglade fans, og derfor var lykken stor, da hun tirsdag afslørede, at hun snart vil tone frem på skærmen i tv-programmet "Sukkertoppen" på TV2.

- Det bliver spændende at følge dig i de nye programmer. Held og lykke med det. Så kan vi alle sidde foran skærmen og blive rigtigt lækkersultne, skriver en bruger på Facebook til tv-konditoren.

- Jubiiii. Det var da en fantastisk nyhed. Jeg vil med glæde følge med, skriver en anden af tv-kendissens fans på Facebook.

Mette Blomsterberg afslørede sit nye job sent tirsdag eftermiddag på sin Facebook-profil.

- Jeg er super glad for, at jeg i dag har lavet en aftale med TV2 om et nyt program "Sukkertoppen", hvor jeg skal være vært.

- Det bliver med nogle af landets mest professionelle og dygtigste konditorer, der skal konkurrere på faglighed, og jeg glæder mig til at blive fagligt imponeret og endnu mere forelsket i mit fag, skrev hun til et billede af sig selv med mel på fingrene.

Den udmelding overraskede flere af Mette Blomsterbergs fans, og onsdag morgen har flere end 5000 personer trykket "synes godt om" til opslaget, mens mere end 300 personer har kommenteret på kagenyheden.

Det nye job kommer fire måneder, efter at den celebre konditor trak sig som dommer på "Den store bagedyst". Dengang fortalte hun, at dommerposten havde for store personlige omkostninger.

- Jeg har været meget mere træt og drænet for energi, når jeg kom hjem fra optagelserne. Jeg kan bare mærke, at omkostningerne er blevet for store i forhold til det, jeg får ud af det, fortalte Blomsterberg i januar til DR.

Ifølge TV2 vil man i "Sukkertoppen" hver uge kunne se tre nye professionelle konditorhold fra Danmarks kage- og bageelite, der dyster mod hinanden.

Mette Blomsterberg skal arbejde sammen med konditoren og dessertkokken Nikolaos Strangas og den La Glace-uddannede konditor Ronnie Holme, der skal fungere som dommere i programmet.

/ritzau/FOKUS

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.