Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Henter du ikke bogen, vanker der en bøde

Tre af landets største kommuner vil kvittere med en bøde, når folkebibliotekerne ulejliger sig med at finde bøger og andre materialer frem, som aldrig bliver afhentet af brugerne.

342.000 gange sidste år fandt medabejdere på de københavnske biblioteker forgæves materiele frem til borgere. Foto: Scanpix
342.000 gange sidste år fandt medabejdere på de københavnske biblioteker forgæves materiele frem til borgere. Foto: Scanpix

Det er nemt at bestille bøger og andet materiale på landet biblioteker. Måske for nemt, for meget bliver aldrig afhentet. Alene sidste år fandt man i Københavns Kommune 314.000 gange bøger, film, musik og andet frem, som fik lov at stå og blomstre på bibliotekerne og aldrig blev hentet af de lånere, der havde reserveret materialet.

»Det er et kæmpe ressourcespild at bruge arbejdskraft på at finde bøger og køre dem frem og tilbage mellem bibliotekerne, når de ikke bliver afhentet,« siger Københavns Kommunes kultur- og fritidsborgmester, Carl Christian Ebbesen (DF).

Hovedstadskommunen vil nu derfor sammen med Aarhus og Odense Kommune søge om at få lov til at opkræve gebyrer for uafhentet materiale.

Da Kulturstyrelsen tidligere har vurderet, at en sådan praksis vil kræve en ændring af biblioteksloven, skal initiativet finde sted under den såkaldte frikommuneordning, hvor kommuner kan få tilladelse til at afprøve forskellige ting.

»Vi håber selvfølgelig meget, at det bliver tilfældet, men der er ingen garantier. Under alle omstændigheder kommer den indledende proces til at tage lidt tid, så jeg regner med, at gebyrer tidligst vil kunne blive en realitet fra årsskiftet,« siger Carl Christian Ebbesen, som forestiller sig, at der kan blive tale om et gebyr på omkring 10 til 20 kroner.

»Det er ikke meningen, at vi skal tjene penge på det,« siger han.

Chef for Københavns Hovedbibliotek og Biblioteksfaglig Afdeling, Jakob Heide Petersen, bakker op om initiativet.

»Vi har allerede forsøgt os med forskellige andre tiltag. Vi begyndte med at lave en oplysningskampagne – mange borgere har jo sikkert ikke nogen idé om, hvor meget arbejde der er forbundet med bogbestillinger,« siger Jakob Heide Petersen.

Beslaglægger ting som andre vil låne

Bibliotekerne har også arbejdet med det tekniske aspekt, så det er blevet enkelt at afbestille bøger, man alligevel ikke skal bruge. Derudover modtager lånere notifikationer, når de er nummer to i en reservationskø, så de kan genoverveje interessen for en titel, inden ansatte på bibliotekerne ulejliger sig med at transportere materialet til lånerens bibliotek og administrere reservationen.

»Desværre har effekten været begrænset. Vi håber, at gebyrer kan fremkalde en adfærdsændring, for uafhentede reservationerne kræver unødvendigt arbejde og beslaglægger på samme tid materiale, som andre ofte er interesserede i at låne,« siger Jakob Heide Petersen, som fortæller, at det er vanskeligt at opgøre, præcis hvor mange arbejdstimer der bliver brugt på de uafhentede materialer, som får lov at blive på bibliotekerne i København.

»Vi regner med, at det er omkring tre årsværk – altså hvad der svarer til tre fuldtidsstillinger, men udfordringen er i høj grad også, at materiale er reserveret, mens andre mennesker står i kø. Vi har en fornemmelse af, at det i et vist omfang er studerende, der bestiller det uafhentede materiale – og hvis det ikke når at komme, inden de er færdige med en opgave, så er de ikke interesserede i det mere, men det er andre studerende.«

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.