Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Harry Potter-forfatter i ny fejde med Donald Trump

Den fortsatte tweet-krig mellem J.K. Rowling og Donald Trump fik nyt liv efter en fejl fra præsidentens side.

Donald Trump har atter været i clinch med Harry Potter-forfatteren J.K. Rowlings.
Donald Trump har atter været i clinch med Harry Potter-forfatteren J.K. Rowlings.

De fleste journalister hader at lave fejl i artikler. Men det er værre også at lave fejl i korrektionen af samme fejl.

Det var tæt på at være situationen, da USAs præsident Donald Trump blev revset og hånet af Harry Potter-forfatteren J.K. Rowling, for et tweet han havde udsendt tirsdag aften.

I tweetet roste præsidenten sig selv for at have skrevet mange bestsellere, og for sine skriveevner, og for kun at bruge store bogstaver til at understrege et ords særlige betydning. Samtidig klandrede han »fake news«-medierne for konstant at gennemtrawle hans tweets for stavefejl.

Desværre for Donald Trump kom han til at lave en ordfejl i samme sætning, hvor han kritiserede medierne for at lede efter fejl i sine sætninger.

Præsidenten brugte nemlig verbet »pour over« - som betyder »overhælde« - snarere end det ord han skulle have brugt nemlig »pore over« som betyder »nærstudere«.

Efter en times tid udsendte præsidenten en ny tweet, hvori den korrekte stavemåde erstattede den fejlagtige. Men Donald Trump får sjældent plads til mange fodfejl, og hans uheldige stavefejl kom vidt ud takket være Harry Potter-forfatteren J.K Rowling, der hyppigt har langet offentligt ud efter USAs præsident. Hun fandt nemlig den oprindelige tweet frem og tilføjede den sin egen hånlige kommentar, der blot bestod af »hahahaha« gentaget ned over tweetet. J.K. Rowlings tweet fik over 82.000 likes.

Donald Trumps tweet blev også nådesløst kritiseret af Trump-kommentatoren Tim O’Brian, der påpegede, at præsidentens bestsellere ikke var skrevet af ham selv, men af såkaldte »ghostwritere«. Tim O’Brian har selv skrevet biografien »Trump Nation«.

Selv udgiverne af den engelske ordbog  Merriam-Webster følte sig kaldet til at påpege forskellen på »pour« og »pore«. Ordbogen har hyppigt taget afsæt i Trumps tweets for at påpege korrekt og ukorrekt sprogbrug, ligesom også J.K Rowlings jævnligt har kritiseret Trump. Men faktisk har J.K. Rowling selv begået fejl i sin kritik af præsidenten.

Sidste år kritiserede Harry Potter-forfatteren Donald Trump for ikke at ville hilse på en treårig dreng i kørestol, der var på besøg i det Hvide Hus.

»Det er frygteligt at Trump ikke kan få sig selv til at give hånd til en lille dreng, der bare ønskede at røre præsidenten,« tweetede J.K. Rowlings.

Problemet med den tweet var, at præsidenten havde forsøgt at give hånd til drengen, og at forfatterens tweet byggede på en redigeret viral video af eventen i det Hvide Hus. En uredigeret version af mødet, hvor Trump orienterede om sin sundhedsplan for USA, ligger på youtube. Af den fremgår det at det faktisk var drengen der afviste Trump, da denne venligt forsøgt at tage hans hånd.

       

J.K Rowling slettede sine tweets og undskyldte offentligt til drengen og hans familie - men ikke til Donald Trump.

 

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.