Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Sladder Vor

Har Anne og Meghan fundet lykken?

Anne Linnet har fået en kæreste, og Storbritannien svirrer af royale bryllupsrygter.

Anne Linnet har fået en ny kæreste.
Anne Linnet har fået en ny kæreste.

Anne Linnet smiler igen

Anne Linnet har altid sagt det, som det er. Men sjældent brugt store ord. Det gjorde hun i hvert fald heller ikke i ugens løb, da hun afslørede over for Her og Nu, at hun ikke længere går gennem livet som single.
»Ja, vi er partnere,« meddelte hun ugebladet, da hun i weekenden viste sig på Bogforum i selskab med en yngre kvinde, som altså nu er hende, der laver kaffe og fylder Linnets badekar. Bladet fik yderligere presset ud af popstjernen, at den nye kærlighed, som har sat sig på tværs, hedder Kathrine, og at de to kvinder har »set hinanden et stykke tid.«

Den 64-årige nationalskat og popsnedker blev for fire år siden skilt fra sin daværende hustru, den 34-åt yngre Maryam Tessa Franck, efter få års ægteskab. Parret nåede at få en datter, før de skiltes.

Britisk trolovelse på vej?

Den smukke, amerikanske skuespiller Meghan Markle, 36, skal i følge rygterne ikke være med i den kommende, ottende sæson af advokatserien »Suits«. Nå, vil nogen måske sige, der er jo så mange skuespillere, der flyver og farer ud og ind af sæsonerne i alverdens serier. Men bryllupsgale engelske royalister ser straks meddelelsen som et tegn på, at der er noget i gære i det britiske komngehus.

Det har et stykke tid været kendt, at Frøken Markle dater den tre år yngre prins Harry. Siden parret lod sig se offenligt sammen for halvanden måned siden ved Invictus Games, som prinsen er protektor for, har rygterne svirret om en måske forestående forlovelse. Og at knalde en kollega i arkivrummet på film - selv om det ganske vist er fiktion det hele - er jo ikke lige, hvad der passer sig for en vaskeægte prinsesse in spe.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.