Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Han ville hellere skære i sine håndled, men så...

Daniel Craig er angiveligt klar til at spille James Bond for femte gang.

Daniel Craig.
Daniel Craig.

Bliver det Tom Hardy? Tom Hiddleton? Eller måske Michael Fassbender?

Budene på, hvem der skal udfylde rollen som James Bond ud i den næste 007-film, har været talrige. Der er endda også blevet nævnt adskillige skuespillerinder som Angelina Jolie, Gillian Anderson og Emilia Clarke, da flere mener, at det i ligestillingens navn er tid til en Jane Bond.

Men nu ser det ud til, at alt er ved det gamle.

Ifølge den britiske avis The Sun er Daniel Craig klar til at tage endnu en omgang i manegen som agent 007 og indspille sin femte James Bond-film.

Daniel Craig har ellers tidligere set ud til at være helt færdig med rollen som James Bond.

Da han i kølvandet på sin fjerde 007-film blev spurgt, om han var klar til endnu en af slagsen, svarede han ifølge The Guardian, at han hellere ville skære i sine håndled.

Og da han blev spurgt om sit bud på en efterfølger i den legendariske rolle, lød svaret:

»Look, I don’t give a fuck.«

Efterfølgende forklarede han, at hvis han alligevel endte med at kaste sig ud i endnu en omgang Bond, så ville det kun være for pengenes skyld.

Det er muligvis penge, men angiveligt også filmproduceren Barbara Broccoli, der har overtalt Daniel Craig til den femte film.

Hun er en del af holdet bag James Bond-produktionerne, men har også lige arbejdet sammen med Daniel Craig i forbindelse med en opsætning af »Othello« i New York.

»Daniel har haft det så sjovt med at lave »Othello«, der er produceret af Barbara, at han er klar til at lave en sidste Bond-film,« afslører en kilde ifølge The Sun.

Daniel Craig luftede allerede i efteråret muligheden for, at han ville tage endnu en omgang i manegen som agent 007. Det skete til en festival i New York.

»Jeg har med Bond det bedste arbejde i verden,« sagde Craig i den forbindelse ifølge den britiske avis The Independent, hvor han også forklarede:

»Hvis jeg skulle stoppe med det, ville jeg savne det forfærdeligt. Jeg elsker det job. Jeg får et enormt kick ud af det, og hvis jeg kan blive ved med at få et kick ud af det, så gør jeg det.«

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.