Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Ridderepos

Han sang om krig og kærlighed

Et af verdenslitteraturens hovedværker, »Den rasende Roland«, kommer med næsten 500 års forsinkelse på dansk.

For næsten 500 år siden – i 1516 – så den første version af Ludovico Ariostos ridderepos »Orlando Furioso« dagens lys, og hvis nogen bilder sig ind, at bestsellerfænomenet er specielt knyttet til nutidens litterære marked, så dementerer de 100.000 eksemplarer, der allerede før 1580 blev solgt af det opsigtsvækkende renæssanceværk, eftertrykkeligt den forestilling.

Indlysende appel var der, må også enhver nutidslæser konstatere, allerede i den første sangs første linjer: »Om riddere og damer, synger jeg,/om elskov, våben, høviskhed og vrede ...« Krig og kærlighed har til alle tider været sikkert bestsellerstof!

Så meget mere forbløffende er det, at det epokeskabende værk med de umiddelbart imponerende salgstal aldrig før er kommet på dansk i et bare nogenlunde omfattende udvalg.

Det er virkelig en af de helt store forsømmelser i den danske oversættelseslitteratur, Museum Tusculanums Forlag nu råder bod på med udgivelsen af »Den rasende Roland«.

Heldigvis sker det så også med maner. De to oversættere, Ida Høeg-Jacobsen og John Pedersen, har præsteret det ypperlige i form af en smidig og nærmest mirakuløst letflydende og letlæselig gendigtning af Ariostos ottelinjede strofer med de markante rim.

Fængslende og hjælpende essay

Lene Waage Pedersen har udvalgt og bundet sammen med sikker hånd, og dertil kommer, at hun har skrevet et kyndigt og fængslende essay om hoffunktionæren og renæssancedigteren Ariosto fra Ferrara, hvor Este-familien regerede, og om hans formidable versepos om ridderne og deres søgen efter besnærende kvinder som den hedenske prinsesse Angelica eller krigeren Bradamante.

Det er et essay, der generøst understøtter læserens fornøjelse ved at begive sig ud på den omflakkende og dramatiske, men – medgivet – også snirklede og krævende færd gennem »Den rasende Roland«s 46 sange. Marco Polo og Columbus og den udvidelse af verdensbilledet, de repræsenterede, hører til Ariostos forudsætninger, og en ekstrem bevægelighed hører til digtets kendetegn med det usædvanlige transportmiddel hippogriffen, den vingede hest, som en slags rejsens emblem.

Fra Pyrenæerne til Paris og fra »Forvildelsens skov« til »De tabte og fundne sagers dal« på Månen fører Ariosto sine læsere rundt i en geografi, der rækker langt ind i fantastikkens eventyrlige verden, og som på det mere psykologiske plan gennemrejser kærlighedens og lidenskabernes skiftende mentale landskaber helt ud til jalousiens vanvid hos Roland:

»Han gik da næsten ganske fra forstanden,/af smerte var hans sind og tanke rystet;/alt overvældede i den grad manden./Hans hage var nu sunket ned på brystet,/hans mod var væk, og nedbøjet var panden./Han fandt slet intet, hvorved han blev trøstet;/det var så klart, at smerten fyldte alt,/at skønt han græd, slet ingen tårer faldt.«

»Den rasende Roland« er en sand guldgrube for litterater på udkig og jagt efter de litterære påvirkningers og referencers veje og spor på kryds og tværs af tider og grænser.

Stadig aktuelt i dag

Den litterære odyssé bringer læseren tilbage til den klassiske tradition med Homer og Vergil, trækker på de italienske forudsætninger hos Dante, Petrarca og Boccaccio og står i dyb gæld til Rolandskvadet og sagnkredsen om kong Arthur og hans riddere, og samtidig peger »Den rasende Roland« direkte frem mod Cervantes og Shakespeare eller til moderne forfattere som labyrintens argentinske mester, Jorge Luis Borges, og Italiens egen filosofisk fabulerende Italo Calvino.

Hos Ariosto føres læseren tilbage til de italienske bystaters epoke og en labyrintisk historie med krige, diplomatiske forviklinger og hoflivets intriger og til modreformationens katolske mobilisering, der i digtet også omformes til en konfrontation mellem islam og kristendom eller mellem saracenerne og tyrkerne og de kristne riddere.

Let nok at læse ind i en mere aktuel sammenhæng.

Rigdommen og kompleksiteten i Ariostos motivverden er enorm, og hvor dominerende en rolle kærlighedstemaet med alle dets variationer spiller i værket, illustreres indirekte af de mere end 100 operaer, der har hentet inspiration i Ariostos ridderepos med dets fortællinger om kærlighedens veje og vildveje og følelsernes kaos.

At læse »Den rasende Roland« med for eksempel Mozarts »Cosi fan tutte« i ørerne er en af de nærliggende muligheder, og hvorfor ikke også finde gengivelserne af de store renæssancemalere fra Botticelli til Michelangelo frem?

Forfatteren fra Ferrara er på samme tid den arketypiske renæssancedigter og en tidløs leverandør af gode historier. Velkommen til Ludovico Ariostos sprællevende og ironisk flertydige verden.

Titel: Den rasende Roland. Forfatter: Ludovico Ariosto. Oversat af Ida Høeg Jacobsen og John Pedersen. Redaktion, indledning, kommentarer og afsluttende essay: Lene Waage Petersen. Sider: 358. Pris: 298 kr. Forlag: Museum Tusculanums Forlag.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.