Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Han har været undercover-agent i 10 år: Nu kan han endelig fortælle familien sin hemmelighed

Tidligere undercover-agent Douglas Laux udgav i starten af april bogen 'Left Of Boom' om sin tid i Afghanistan.
Tidligere undercover-agent Douglas Laux udgav i starten af april bogen 'Left Of Boom' om sin tid i Afghanistan.

Amerikanske Douglas Laux har brugt 10 år af sit liv som undercover-agent for CIA i kampen mod terror. Han har holdt det skjult for sin familie, sine venner og kærester igennem alle årene. Ingen måtte vide noget.

Nu fortæller han det amerikanske magasin Book Of The Month hvordan det var at give slip på sin dybeste hemmelighed, og hvordan familien tacklede den chokerende nyhed.

Forældrene havde ikke fattet mistanke. De boede langt fra hinanden og derfor var det ikke mærkeligt, at de ikke så hinanden så tit. Det sværeste var at holde det hemmelighedsfulde erhverv skjult for sine nære venner.

Douglas Laux havde kreeret en dækhistorie om, at han boede på Hawaii. Han sørgede for kun at se vennerne i ferier, så han altid havde tid til at forberede sig på historien, der måtte holde vand, for at han ikke blev afsløret. Han læste blandt andet avisen Hawaii Times hver dag.

Det skete alt sammen mens han i virkeligheden befandt sig i Afghanistan som undercover CIA-agent under dæknavnet John Smith.

Efter 10 års tjeneste i Afghanistan besluttede han sig at stoppe. Han ville skrive en bog om sine oplevelser – og den skulle skrives i hans eget navn.

En bog, der ifølge Book Of The Month ikke kun tager læseren med helt tæt på CIAs terrorbekæmpelse i Afghanistan. Den skildrer også en ung mands personlige kamp med at håndtere stress på et højt plan igennem et livsfarligt job, og smerten ved ikke at have mulighed for at være ærlig overfor venner, familie og kærester om, hvem han egentlig er.

Tidligere på måneden udkom bogen ’Left of Boom’, som gav ham mulighed for at løfte sløret for sin egentlig identitet.

Douglas Laux fortæller, at det sværeste, men også den største lettelse, var at kunne fortælle sine forældre om sit undercover-liv. Og der var ingen tvivl om, at det var en stor mundfuld for dem.

»For min mor var det hårdeste nok at tænke ’Wow, min søn har været i fare de sidste 10 år’. Det var virkelig svært for hende at forstå. Men jeg sagde ’Hey se, jeg er lige her, du kan røre mig. Jeg har ikke taget skade på nogen måde. Jeg har det godt’,« siger Douglas Laux til Book Of The Month og tilføjer:

»Min far er en militær-mand, så han var mere, ’Stærkt, det er godt at høre. Jeg er stolt af dig.«

I videoen kan du se Douglas Laux fortælle om familiens reaktioner. Artiklen fortsætter efter videoen.

Det har dog været hårdt for forældrene, siden de fik overbragt nyheden for et par uger siden, fordi den amerikanske presse er meget interesseret i deres søn. De er ikke vant til, at se ham på tv og i dagbladene.

Forældrene havde ikke haft nogen anelse om sandheden. Det havde hans nære venner heller ikke, men de var i højere grad blevet udsat for falske historie om hans liv.

»De er dem, der er blevet ført allermest bag lyset,« siger Laux.

Douglas Laux har haft flere kærester de seneste 10 år, flere af dem har han ikke længere har kontakt til, så de kunne altså læse i New York Times tidligere på måneden, at deres kæreste har løjet for dem, mens de havde et forhold. Ingen af dem har haft mulighed for at læse bogen, inden den udkom.

»Nogle af dem, vil nok tage fri (for at læse bogen red.) og derefter forsøge at finde mig. Så jeg bliver nødt til at holde lav profil. Hvis der er nogen, jeg skal være bekymret for, er det sikkert dem,« griner Douglas Laux.

Bogen ’Left Of Boom’ udkom 5. April.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.