Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Halle Berry kalder sin historiske Oscar for ligegyldig

Halle Berry giver i dag ikke meget for den historiske oscarstatuette, hun vandt som den første sorte kvinde.

15 år efter giver skuespillerinden ikke meget for sin fine statuette. Reuters/Mike Blake/arkiv
15 år efter giver skuespillerinden ikke meget for sin fine statuette. Reuters/Mike Blake/arkiv

Med tårer løbende ned ad kinderne modtog skuespillerinden Halle Berry i 2002 en historisk oscarstatuette for sin rolle i "Monster's Ball".

Det var nemlig ikke udelukkende den første af sin slags, som skuespillerinden selv havde modtaget, men det var også den første Oscar nogensinde, vundet af en sort kvinde.

En tydeligt berørt Halle Berry dedikerede dengang sin pris til "enhver navnløs, ansigtsløs, sort kvinde, som nu har muligheden, fordi en dør er blevet åbnet".

Men 15 år efter giver skuespillerinden ikke meget for sin fine statuette, siger hun i et nyt interview med Teen Vogue.

Ingen sort kvinde har nemlig vundet en Oscar siden Halle Berry. Og det er et stort problem, mener hun.

»Det er bekymrende for at sige det mildt, lyder det fra den 50-årige "X-Men"-stjerne.«

»Det betød ingenting. Jeg troede, det betød noget, men jeg mener ikke, det betød noget,« tilføjer Halle Berry.

Selv om skuespillerinden i dag er skuffet over, at der ikke er sket mere for diversiteten i Hollywood, så inspirerede oscarstatuetten hende alligevel personligt til at turde tage større chancer i sin karriere.

»Jeg vil begynde at instruere, jeg vil gerne producere mere. Jeg vil gerne begynde at tage del i at skabe flere muligheder for farvede mennesker,« siger hun.

 

Det er ikke første gang, prisuddelingen modtager kritik for din manglende diversitet.

I 2016 var ingen sorte skuespillere nomineret til en Oscar i de største og vigtigste kategorier for andet år i træk.

Flere sorte skuespillere valgte derfor ligefrem at boykotte prisuddelingen, og hashtagget #OscarsSoWhite (Oscar er så hvid, red.) blev symbolet på Hollywoods manglende mangfoldighed.

/ritzau/FOKUS

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.