Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Hackere holder Game of Thrones som gidsel

Information om den nye sæson af den populære serie »Game of Thrones« er blevet stjålet af hackere.

Flere danske skuespillere er med i den nyeste sæson af Game of Thrones. Reuters/Mario Anzuoni/arkiv
Flere danske skuespillere er med i den nyeste sæson af Game of Thrones. Reuters/Mario Anzuoni/arkiv

Hver uge ruller et nyt afsnit af den nyeste sæson af hitserien »Game of Thrones« ind på streamingtjenesten HBO - til glæde for millioner af fans verden over.

Men en gruppe hackere slår skår i glæden og har stjålet information om de kommende afsnit af sæsonen for drypvis at publicere dem på internettet.

Det skriver nyhedsbureauet AP ifølge Toronto Sun.

Hackergruppen forlanger flere millioner i løsepenge, hvis de skal afholde sig fra at offentliggøre de stjålne informationer samt andre følsomme og lukkede filer, de har stjålet fra HBO.

HBO har tidligere bekræftet, at de har fået stjålet filer og samarbejder nu med både politiet og eksperter for at opklare sagen.

I en video til HBO's administrerende direktør, Richard Plepler, fra »Mr. Smith«, som hackergruppen kalder sig, stiller de streamingtjenesten et ultimativt krav.

Hackerne forlanger det, de betegner som »en årsløn i bitcoins« i løsesum, hvis de skal afholde sig fra at publicere afsnittene.

Selv påstår de at tjene 12-15 millioner dollar om året, omtrent svarende til mellem 75 og 94 millioner danske kroner.

Hackerne forlanger samtidig, at pengene udbetales inden for tre dage.

HBO afviser dog, at hackerne har skaffet sig adgang til alle de filer, de påstår.

/ritzau/FOKUS

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.