Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Haarder: »DR skal udvise tjenersind«

Det fjerde kulturmøde viste med tydelighed, at dansk kultur nu har fået sit eget blivende mødested.

Kulturmødet Mors løber fra torsdag 25. august til lørdag 27. august. Kultur- og Kirkeminister Bertel Haarder og skuespiller Thure Lindhardt debaterer med unge fra Mors til debatten: Har de unge den kultur, de vil have.. (Foto: Bo Amstrup/Scanpix 2016)
Kulturmødet Mors løber fra torsdag 25. august til lørdag 27. august. Kultur- og Kirkeminister Bertel Haarder og skuespiller Thure Lindhardt debaterer med unge fra Mors til debatten: Har de unge den kultur, de vil have.. (Foto: Bo Amstrup/Scanpix 2016)

Hvis nogle stadig var i tvivl om, hvorvidt regeringen og partierne i blå blok mener det alvorligt, når de efterlyser et smallere, mere fokuseret Danmarks Radio, blev den tvivl fjernet, da kulturminister Bertel Haarder fredag med opfordringen til, »at DR udviser tjenersind«, bad DRs kulturdirektør gå hjem til generaldirektør og ikke mindst bestyrelsesformand med det retorisk formulerede spørgsmål: »Kan I ikke i DR være mere professionelle og acceptere konkurrence.«

Noget er tydeligvis på vej. Da Haarder på sit Rødding-møde i sidste uge havde måttet lægge ører til kulturlivets ønske om markant flere statspenge replicerede han med en slet skjult hentydning til, at de måske kunne tages fra DR.

Haarders melding udgør en markant åbning af efterårets politiske sæson i dansk kulturpolitik. DR er Danmarks største kulturproducent, så med de meldinger er det som om, de tektoniske plader langsomt forskyder sig, og det kan som bekendt føre til jordskælv. Ingen er imod public service, og hidtil har man langt ind i blå blok stået vagt om DRs størrelse. Det nye er således, at der hidsigt diskuteres størrelsen af public service og en afgrænsning af det elastiske begreb, der har det med at brede sig, så private medier har fået åndenød. Snart kommer public service-udvalget med dets rapport, der uden tvivl vil danne grundlag for et opgør om fremtidens licensfinansiering.

De første tre år har kulturmødet været i dets vorden. I år har det interessante været, om kulturmødet kunne vokse. Både i kvalitet, antal deltagere og logistik. Der var i hvert fald 20.000 gæster mod 17.000 sidste år. Kvalitativt har der været et ryk i form af 300 kunstneriske og kulturelle arrangementer og aktiviteter og 80 debatter. Hele Nykøbing by, ikke bare det lille mødested bliver bragt i spil; særligt de helt unges univers, en by i byen, kaldet »Kulturfjorden« viser, at der her er et kæmpe vækstlag. De unge venter blot på at komme til, med alt hvad det gælder nye genrer og formater, som udfordrer det vante kulturforbrug. Den digitale dimension er bare en side af den sag, men bl.a. de unges samtalefora vidner om, at der venter nogle brud – »disruptions« som det hedder på nudansk – længere nede af vejen.

Tit er der afstand mellem de organiserede kulturinstitutioners embedsmænd og så den enkelte kunstner. Mange kunstnere er uden fast løn, men er små, selvstændige erhvervsdrivende, der lever for de få penge, de får fra projekt til projekt. I høj grad takket være de private fondes engagement har det været muligt at få et klart kunstnerisk aftryk i år. Med mulighed for at deltagerne kan møde kunstnere, tale om kunsten, se, høre og opleve klassisk musik, rock, jazz, folk, pop, salsa, funk, scenekunst, billedkunst, litteratur og børnekunst – selv om det er dejligt at opleve DRs Juniorkor gå forbi og synge »I Danmark er jeg født«, handler det også om fremtidens medier. De digitale muligheder kunne man bl.a. opleve på børnekultur­skibet »Bibiana«, hvor børnene kunne designe deres egen eventyrlige havneunivers.

En af de vigtige debatter handler da også om nye penge. Fondene gør allerede en stor indsats, Men der er også virksomhedernes kulturelle ansvar. Netop hele samspillet mellem virksomheder og kultur diskuteres intenst i år – altså det helt grundlæggende spørgsmål om, hvordan nye partnerskaber med erhvervslivet finansielt kan være vækstmotor og det, der løfter kunst og kultur. Mon ikke vi næste år får set flere partnerskaber i praksis?

Kulturmødet år fire har vist, at projektet er bæredygtigt. Mors er på landkortet som stedet, hvor kultur- og kunstinteresserede kommer forbi og møde kunstens udøvere og kulturens aktører. Hvis 2017 skal blive virkelig markant, kunne en markant premiere, en vigtig hovedtaler eller særligt et internationalt kunstnerisk topnavn være på sin plads. Verdens mest sexede cellist, den berømte franskfødte, amerikansk-kinesiske Yo-Yo Ma er f.eks. kendt for sit engagement i børn og unge som kunstnere. Hvorfor ikke hyre en type kunstner som ham, der både kan give koncert, holde master class for unge og deltage i de vigtige debatter om kulturen som vækstmotor? Den internationale dimension vil give det ekstra løft, der er brug for.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.