Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

H.C.A-festival åbner med hiphop- og nycirkus-show

Steen Koerner-show, der mikser genrerne over de klassiske eventyr åbner årets H.C.Andersen-festivals i Odense.

Fra forestillingen om H.C. Andersens eventyr, der åbner Odense-festivalen til august.
Fra forestillingen om H.C. Andersens eventyr, der åbner Odense-festivalen til august.

»Et fantastisk miks af dygtige kunstnere fra både hip hop-, nycirkus- og balletverdenen,« samlet i et meget fantasifuldt eventyrshow.

Sådan lød det i Berlingskes anmeldelse af Sten Koerners H.C.Andersen-show, da det havde premiere i Tivolis Koncertsal i 2013.  Fire år efter får stykket nyt liv, når H.C.Andersen Festivals nyopfører det som åbningsstykket den 20. august under titlen »H.C. Andersen - Life is a Fairytale«, skriver festivalen i en pressemeddelse.

Stykket bygger over syv kendte eventyr af Andersen, der får nyt liv gennem et miks af teater, dans, 3-D animationer og med sange af Søren Huss og Coco. Den digitale videoscenografi skifter mellem eventyr som »Bolden og Toppen«, »Den lille pige svovlstikkerne«, »Klodshans« og » »Nattergalen« og det hele bindes sammen af Nikolaj Lie Kaas' stemme.

»Visuelt tager de udvalgte eventyr sig fortryllende ud i scenografduoen Din Mors flotte, foranderlige og billedrige videoscenografi og Astrid Lynge Ottesens opfindsomme kostumer,« lød beskrivelsen her i avisen, hvor man dog også noterede at det samlede indtryk var lidt uegalt. Efter Odense, hvor forestillingen spiller i det nye Odeon, satser kompagniet på, at showet rykker videre til Tivoli samt Japan og Kina. Det er dog ikke endeligt på plads.

Det er femte år, at Odense afvikler H.C.Andersen Festivals i uge 34, og festivalen har udviklet sig til et større miks af folkelige og kulturelle begivenheder. Sidste år var der 700 events i løbet af ugen, fortæller arrangørerne.

 

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.