Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Kvalitetstid

Guide til julens teater for hele familien

Mange børnefamilier har et besøg i teatret i julekalenderen. Berlingskes anmeldere guider gennem en håndfuld af slagsen.

Aalborg teater Alice i Eventyrland Aalborg teater Alice i Eventyrland Sigrid Husjord, Christel Stjernebjerg, Malin R. Brolin-Tani, Amalie Dollerup, Merete Mærkedahl, Laura Kold, Hanne Windfeld Dato 06.11.14
Aalborg teater Alice i Eventyrland Aalborg teater Alice i Eventyrland Sigrid Husjord, Christel Stjernebjerg, Malin R. Brolin-Tani, Amalie Dollerup, Merete Mærkedahl, Laura Kold, Hanne Windfeld Dato 06.11.14

Ni gange Alice

★★★★★✩ Modigt. »Alice i Eventyrland« på Aalborg Teater er genenmsyret magisk og mærkelig.

»Hvem er du?« står der skrevet med kridt henover den store sorte tavle på Aalborg Teater. Stort eksistentielt spørgsmål som nok kan give en nervøse trækninger ved tanken om, at »Alice i Eventyrland« bærer prædikatet familieforestilling. En uro, der kun forstørres ved synet af en alt for lille pige på et forhøjet sæde bag mig.

En times tid senere er al uro blæst væk – i hvert fald hvad angår miniputpublikummeren bagved. Hun er utålmodig på den forventningsfulde måde og udfylder ventetiden med ret avancerede kommentarer til det, hun lige har set.

Det er den slags teatermagi kan. Og magisk, helt gennemsyret magisk og mærkelig, er Heinrich Christensens »Alice i Eventyrland« på Aalborg Teater.

Ni gange Alice er på scenen. Helt ens med store, sorte, runde briller, kort lillepigekjole og stor turkis sløjfe i håret. Men så småt får de hver deres præg og karakter. En er stilfærdigt fornuftig, en anden mere fjollet og så er der Sigrid Husjords terrier af en Alice – der nu er allersjovest og mest indtagende som superkvinden, der konstant giver overrumplende krammere til Alice og Skildpadden i Heinzsuppedåsen.

Heinrich Christensens iscenesættelse er ind imellem til de største børn og de voksne med sine mere filosofiske og eksistentielle bølger, men dens største fortrin er, at den trods sit litterære og avancerede forlæg i så høj grad får både børn og voksne til at grine – og tit af det samme. Alle synes for eksempel, at den vanvittige kæmpe Duracellkanin er supersjov, og for teenagerne og de der er ældre får dens historie en fin, aktuel krølle om at blive diagnosticeret som bogstavkanin, men spytte den medicin ud, som man får besked på at tage.Sådan er det med forestillingen.

Den er sjov, den er skarp, den er svær og den er vidunderligt smuk. Ida Marie Ellekilde har skabt en bjergtagende vakker og eventyrlig scenografi med lysende paddehatte, Hjerter Dame der er et lyslevende og iskoldt spillekort, en kat der blot er en klassisk fastelavnsmaske og alligevel gysende uhyggelig.Det er en modig familieforestilling, der ikke bare pleaser sit publikum med julehygge. Til gengæld får vi overdådighed, overrumplende scenebilleder, scener der bliver siddende på nethinden. Og helt sikkert noget at tale om længe efter.

Hvad: »Alice i Eventyrland« efter Lewis Carrol.
Hvem: Dramatiseret og iscenesat af Heinrich Christensen. Scenografi og kostumer: Ida Maria Ellekilde. Komponist og sangtekster: Kenneth Thordal. Koreograf: Christel Stjernebjerg.
Hvor: Aalborg Teater, Store Scene. til 20. december.

Lidt for alvorlige Karla

★★★★✩ Velmenende. Dramatiseringen af Renee Toft Simonsens bogsucces »Karlas kabale« bliver lidt for træg.

Renée Toft Simonsens historie om pigen Karla med en familie, som det er en kabale at få til at gå op, har været en bogsucces i mange år. Den blev også en filmsucces, så nu forsøger Aarhus Teater med god grund, om ikke den kan blive en teatersucces også.

Kan den så det? Til en vis grad. For historien er fin, med gode pointer om, at familier kan se meget forskellige ud, at det er okay at ønske, at alle dem, man holder mest af kunne bo sammen, og at man ind imellem må snyde lidt for at få kabalen til at gå helt op.

Steffen Aarfings og Marie í Dalis scenografi er sprælsk og festlig. Men det samme gælder ikke helt for Thomas Bendixens dramatisering og iscenesættelse. Der er mange ord, også for mange for de skoleklasser, jeg så den sammen med en onsdag formiddag. Men det var svært at sidde og være voksenirriteret på dem over den stigende uro op til pausen – for jeg begyndte også selv at synes, historien gik lovlig trægt. Karla bliver meget storesøsteragtig og gammelklog.

Hvilket spiller bolden over på hendes frække og upåvirkede brødres banehalvdel. Ligesom hjemme hos Karla løber drengene også med opmærksomheden fra salen. Ungerne elsker Mikkel Becker Hilgart som midterbroderen Mads Morten og fniser af Lillebror (Michael Lundbye Slibsager) med de tossede ideer. De er søde og kære, så rigtig ondt får man ikke af Karlas askepothistorie med den migræneramte, distancerede mor (Camilla Gjelstrup), der stiller større krav til datteren end til sine charmerende sønner.

Fanny Louise Bernth er fin og snusfornuftig som Karla. En kærlig, tænksom pige. At Karla ikke formår at træde i karakter som vores heltinde, er på ingen måde skuespillerens skyld. Det handler om en iscenesættelse, der gør hende unødigt alvorlig. Det er alt for tit Karla, der bremser os, netop som vi leger allerbedst.

Det er helt i orden, at Aarhus Teater laver en familieforestilling, der både er hyggelig og alvorlig på samme tid. Ligesom livet er, uanset om man er 9 eller 99 år. Men Bendixens udgave er for velmenende og rolig. Havde den turdet humoren og vildskaben mere, havde det dystre og triste fået en fortjent kontrast, som havde klædt Renée Toft Simonsens historie.

Hvad: Karlas Kabale. Af Renée Toft Simonsen.
Hvem: Iscenesættelse og dramatisering: Thomas Bendixen. Scenografi: Steffen Aarfing og Marie í Dali. Titelsang: Thomas Helmig.
Hvor: Aarhus Teater, Store Scene. Til 21. december.

Rør blot ved den gamle jul

★★★✩✩✩ Bedaget. Anmeonme Teatrets juletradition trænger til en overhaling.

Julen har mange traditioner. Det gælder i høj grad også på teatrene, hvor man tit spiller samme juleforestilling år efter år.

På Anemone Teatret i det indre København fejrer deres juleforestilling 20 års urpremiere-jubilæum i år. Siden 1994 har Jan Mogensens »Når du ser et stjerneskud« været det hyggelige børneteaters juletradition næsten hvert år.

Men 20 år kan være lang levetid for et stykke, især til børn. Hvis den umådeligt charmerende baggårdskat Hannibal skal forestille at tale moderne dansk, er ordet »yt« nok ikke lige det udtryk, der ville ligge forrest på hans lyserøde tunge. Og selv om »nice« også har sneget sig ind, er netop Hannibals baggårdsslang et eksempel på, at forestillingen trænger til en opdatering.

»Når du ser et stjerneskud« er et moderne juleevangelium. Det spotter de voksne ret hurtigt. For den unge pige Sofie (Christine Gaski), der flytter ind hos den sure husejer Madsen (Per Linderoth) har ikke kunnet få et værelse nogen steder i hele København. Hun hedder tilfældigvis Maria til mellemnavn og viser sig at være gravid - selv om Madsen nægter børn adgang til hans lille, dystre gård.

Oppe på kvisten bor forfatteren Kalle (Asbjørn Agger), der skriver et digert værk om hvordan julen slet ikke findes på den måde, vi gerne ser det. Nisser og engle er fjol og overtro. Så ham driller nissen oppe på taget selvfølgelig konstant sammen med flabede Hannibal. De er de eneste, der får børnene til at grine og hoppe i sæderne.

Det er sødt og velmenende at ville fortælle de 4-12 årige, hvad julens egentlige budskab er, uden at missionere. Men forestillingen er ved at være så bedaget, at juleevangeliet i sig selv måske kunne have ligeså megen appel til moderne børn? Så bundet af traditionerne behøver man heller ikke være som nutidigt børneteater.

Hvad: »Når du ser et stjerneskud«.
Hvem: Manuskript: Jan Mogensen. Instruktion: Jan Mogensen og Preben Friis. Scenografi: Niels Secher. Komponist: Joakim Holbek. Med: Christine Gaski, Asbjørn Agger og Per Linderoth
Hvor: Anemone Teatret. Til 23. december.

Julemagi i nisseland

★★★★★✩ Forunderligt. Dramatikeren Anna Bro har med »Bare det var nu« skrevet en fantasifuld og fornøjelig julehistorie, der er flot iscenesat på Det Lille Teater.

Det er utroligt, hvad der kan laves af forunderlig magi og trylleri på Det Lille Teaters mindste lille scene oppe på loftet i baggården i Lavendelstræde. En lille intimscene, der egner sig fortrinligt til juleforestilling for de tre-seks årige.

Her kan man opleve dramatikeren Anna Bros nye herlige julehistorie »Bare det var nu« om den utålmodige dreng Hvirvelvind (Martin Fredberg), der har helt vildt svært ved at vente på alting - også juleaften - og ønsker sig en ven i julegave.

Venskabet kommer sammen med Nissepigen Snestorm (Christine Exner), som Hvirvelvind først skyder på med sin legetøjspistol, men siden følger ind i Julens Verden. Her møder han både den initiativrige Brunkage og den store, vrantne Marcipangris (begge spillet af Christine Exner). Marcipangrisen er bl.a. sur, fordi den engang har været mandelgave hos en pige, der ikke kunne tåle marcipan. Men sørme om det ikke ender med, at Marcipangrisen og Brunkagen bliver venner og tager på ferie sammen sydpå.

Uheldigvis er Julemanden faldet i søvn, så ham hører vi bare snorke, indtil det unge publikum får ham vækket med deres tilråb, og vi sjovt på video kan se hans søvnige øjne åbne sig. Men julegaverne skal jo deles ud i tide, så Hvirvelvind og Nissepigen låner Julemandens kane og flyver på fortryllende vis afsted i det lille scenerum.

Den eventyrlige og fantasirige forestilling, der er instrueret af Frede Gulbrandsen, er både velspillet og fuld af gode og underfundige replikker. Komponisten Jeanett Albeck, der har lavet forestillingens fine sange, er også med på scenen som musiker og spiller tillige rollerne som henholdsvis Hvirvelvinds mor og Juletræet med sin pynt i det flotteste kostume. Og når vi er i Julens Verden skaber scenerummets mange små lys magi som stjernerne på himlen.

Hvad: »Bare det var nu«.
Hvem: Manuskript: Anna Bro. Instruktør: Frede Gulbrandsen. Komponist: Jeanett Albeck. Scenografi og kostumer: Sir Grand Lear. Lysdesign: Brian Kousgaard Kristensen.
Hvor: Det Lille Teater, Lavendelstræde. Alder 3-6 år Sidste dag 21. december.

3 andre juleforestillinger

★★★★✩✩ »Nøddeknækkeren«

En helt ny og meget dansk version af »Nøddeknækkeren« har dronning Margrethes scenografi og kostumer som trumfkort. Tivolis Koncertsal. Til 28. december.

★★★★✩✩ »Skatteøen«

Den uopslidelige drengebogsklassiker som solid familieunderholdning med musik af Sebastian. Folketeatret. Til 31. december.

★★★★★★ »Et folkesagn«

Den eventyrligt flotte opdatering af Bournonvilles klassiker sælger Den kongelige Ballet som årets familieklassiker. Til 21. december.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.