Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Guddommeligt spil i forudsigelig veterantragedie

Martin Hestbæk (tv.) og Paw Henriksen spiller guddommeligt som de to krigsveteraner på bodega. Foto: PR
Martin Hestbæk (tv.) og Paw Henriksen spiller guddommeligt som de to krigsveteraner på bodega. Foto: PR

I støvet af regnen

HHHHII

Manuskript: Magnus Iuel Berg. Iscenesættelse: Per Scheel-Krüger. Scenografi: Laura Rasmussen. Lysdesign: Sonja Lea. Lyddesign: Weronika Andersen. Teater GROB til 5. maj

Af Anne Liisberg kultur @berlingske.dk

 

Paw Henriksen og Martin Hestbæk spiller intet mindre end guddommeligt i Per Scheel-Krügers suverænt lyd­høre og stramme realismeiscenesættelse af dette aktuelle, vedkommende og vigtige drama om de efterveer, der rammer soldater og deres pårørende efter aktiv krigstjeneste.

Laura Rasmussen har genskabt en bodega i okseblod og flaskegrønt, der arbejder fornemt sammen med lyssætning og lyddesignets geniale glidning mellem danskpop og nerve­sitrende uro-lyde om at indfange de to sjæle, der på hver sin måde er fanget af fortiden i krigens tjeneste. Om det er Hestbæks Jessen, der ikke længere tåler at høre heavy, før angsten ryster hans krop, eller det er Henriksens Quist, der proklamerer kontrol, men konstant undsiges af sin fjederspændte krop.

Når jeg alligevel ikke kan svinge mig op på mere end fire stjerner, skyldes det forestillingens alt for forudsigelige plot, som man fanger første gang, den enes ekskone nævnes.

Realisme er ikke en nem genre, men dramatiker Magnus Iuel Berg har fuldstændigt styr på sine replikker. De forløses til den helt rigtige skrammede perfektion af ovennævnte trekløver. Ja, mon ikke Paw Henriksen har den mest autentiske replik i dansk teater i øjeblikket?

Problemet er, at vi har hørt veteranhistorien mange gange, siden den respektindgydende film »Deer Hunter« fra 1978 satte en høj standard.

Susanne Biers »Brødre« fra 2004 – hvor Henriksen i øvrigt spiller en markant rolle – er et andet vellykket genreeksempel.

At emnet stadig er relevant, hersker der selvfølgelig ingen tvivl om, så længe vi definerer os som en krigsaktiv nation. At smerten og traumerne er lige rædselsfulde for den enkelte uagtet hvor mange andre, der har gennemlevet dem, er naturligvis også helt indlysende. At historien derfor skal fortælles igen og igen ligeså.

Men jeg savner et nyt twist, en anden vinkel, et genrebrud eller blot et plot, som ikke er lavet med dramaturgisk staveplade.

Hestbæk og Henriksen er så medrivende, at man mærker angsten, vreden, sorgen over alt det, der kunne være blevet, men aldrig blev, fordi krig nok er abstrakt for de fleste af os, men aldrig lader de direkte implicerede uberørte.

Derfor er det også så forbandet, at jeg samtidig sidder og ærgrer mig over, at det tog fem minutter at regne ud, hvordan det ville ende.

I Støvet fra regnen« er en eviggyldig fortælling, som enhver borger i en krigs­førende nation med fordel kan se og reflektere over – ikke mindst vores unge, der aldrig har prøvet at leve i et samfund med andre værdier.

Og jeg gentager: Paw Henriksen og Martin Hestbæk spiller guddommeligt. Det er mere end god grund nok til at lægge vejen forbi Nørrebro.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.