Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Griberen i rugen

En af de venner i litteraturen, man er taknemmelig for at have, er den 16-årige Holden Caulfield - hovedperson i amerikaneren J. D. Salingers legendariske roman »Forbandede ungdom« (»The Catcher in the rye«).

Holden kommer fra en privilegeret baggrund og er både intelligent og talentfuld. Alligevel har han svært ved at finde sig til rette i verden. Han er allerede blevet smidt ud fra flere skoler, og da vi møder ham i romanen, er det netop sket igen. Holden står over for at blive smidt ud fra den fornemme elitekostskole, som hans bekymrede forældre har indskrevet ham på i håb om at få sat lidt skik på deres utilpassede søn.

Da julen står for døren, og Holden ikke just glæder sig til at komme hjem og blive konfronteret med sine forældres tårer og bebrejdelser, træffer han i ly af natten en spontan beslutning om at forlade sin forhadte skole og tage tilbage til det New York, han kommer fra. Det bliver begyndelsen på en både morsom og tragisk odyssé, der - forstår vi - ender med, at Holden får et nervøst sammenbrud, eftersom han fortæller sin historie i tilbageblik fra et hospital, hvor han prøver at komme til kræfter igen.

Det lyder trist, men er det ikke, tværtimod er romanen sært opløftende. Det er i høj grad hovedpersonens fortjeneste. I Holden er det lykkedes Salinger at skabe en uforglemmelig figur, der med en enestående blanding af rørende uskyld og knivskarpt vid konstant formår at udstille sin omverdens forlorenhed.

Romanen er med andre ord entydigt på Holdens side. Hvor det vil være nemt at affeje ham som en lettere forstyrret teenager, så hævder forfatteren, at det snarere er verden, der er noget galt med. Holden bliver dermed selve billedet på en romantisk og meget amerikansk heltetype, eneren der kun har sig selv at stole på i en moderne og meningsløs verden ...

»Nævn en eneste ting, du kunne tænke dig at blive,« siger Holdens gammelkloge lillesøster på et tidspunkt i bogen, da hun angriber hans manglende fremtidsplaner.

Efter at have tænkt sig om svarer Holden, at han godt kunne tænke sig at være den »griber i rugen« fra det digt af Robert Burns, som originaltitlen refererer til.

For sit indre blik ser han en masse børn lege på en mark og sig selv stå på en klippekant klar til at gribe dem, hvis de skulle være ved at falde ud over.

Da Salinger skrev dette, kunne han næppe vide, at millioner af teenagere siden ville kunne spejle sig i Holdens kamp for at klare den vanskelige overgang fra barn til voksen. Derfor må det konstateres, at Holdens ønske endte med at gå i opfyldelse. For mange af os har det at kunne læse om hans genvordigheder gjort det en del nemmere ikke at styrte ud over kanten - og for det skal du have tak, gamle ven ...

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.