Granhøjs bidske hilsen til Aarhus

»Rethink »Fuck« – with love to Aarhus…« hedder Granhøj Dans’ forestilling med en tydelig henvisning til kompangniets tidilgere hjemby, Aarhus’, kulturby-slogan. Foto: Mads Møller Andersen
»Rethink »Fuck« – with love to Aarhus…« hedder Granhøj Dans’ forestilling med en tydelig henvisning til kompangniets tidilgere hjemby, Aarhus’, kulturby-slogan. Foto: Mads Møller Andersen

Rethink »Fuck« – with love to Aarhus…

★★★★☆☆

Hvem: Palle Granhøj i samarbejde med Carina Raffel, Michal Woznica, Anne Eisensee, Maria Eshpay og Bill Eldrige. Musik: Rachmaninoff, Brahms, Eisensee m.fl.. Hvor: Teaterøen, Magneten, sidste dag 4. april.

Hvis bare man smækker døren hårdt nok, så er der mindst to andre, der åbner sig.« Sådan sagde koreografen Palle Granhøj optimistisk, da Granhøj Dans efter 27 år med base i Aarhus ved årsskiftet flyttede fra den jyske hovedstad på grund af Aarhus Kommunes manglende vilje til at støtte kompagniet økonomisk fremover.

Heldigvis meldte både udenlandske og hjemlige producenter og teatre sig hurtigt på banen som interesserede samarbejdspartnere for det såvel nationalt som internationalt succesrige kompagni. Og selv om Granhøj Dans nu har fået adresse i Aalborg hos Teater Nordkraft, er det med Teaterøen i København som co-producent, at Granhøj Dans præsenterer sin nye forestilling »Rethink »Fuck« – with love to Aarhus…«.

Titlen er på én gang en følelsesladet salut til Aarhus og en sarkastisk hilsen til den europæiske kulturhovedstad 2017, der har »rethink« som gennemgående tema. Et tema, Palle Granhøj nu leger humoristisk med ved at »gentænke« klip fra tidligere Granhøj-værker, som i den nye kollage afspejler alle de følelser lige fra overraskelse, angst og vrede til sorg og glæde, som Palle Granhøj har oplevet de seneste måneder.

Den 57-årige danser/koreograf er selv rent fysisk hovedpersonen på scenen, hvor vi blandt andet ser ham blafre med arme og hænder som vingerne på en Fugl Føniks, akkompagneret af Brahms motet »Warum«. Fra forestillingen »Rite of Spring – Extended« ser vi ham sidde nøgen på kanten af en balje som Rodins skulptur »Tænkeren«. Og sammen med danserne Carina Raffel og Michal Woznica som kvindelig og mandlig dæmon demonstrerer han sjovt, at lort kan forvandles til skønne blomster.

I rollen som lidenskabelig muse sætter sangeren Anne Eisensee blandt andet fokus på had/kærlighed gennem Leonard Cohens »You have loved enough«, mens pianisten Maria Eshpay med sin liveopførelse af Rachmaninoffs dramatiske klavermusik bringer Palle Granhøj i sørgmodig stemning og fremkalder et tankemylder i hans hoved.

Der er også blide, smukke og sensuelle indslag i den lille intime og subtile danseperformance, som – i modsætning til forestillingerne under Aarhus 2017 – er skabt på et absolut lav-budget, hvilket Bill Eldrige i bogstaveligste forstand slår fast, når han med hammer, søm og plader i starten mørklægger vinduerne i salen på Teaterøen. Men »Rethink »Fuck« – with love to Aarhus…« er en lav-budget forestilling med seks kunstnere af høj kaliber.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.