Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Kommentar

Grammy-prisen viste igen-igen, at den har et kæmpe raceproblem

Endnu engang blev det en hvid bagudskuende kunstner, der vandt på bekostning af en fremsynet sort, da Adele ryddede bordet ved søndagens Grammy-fest.

Adele modtager en Grammy for Record Of The Year ved prisfesten søndag aften.
Adele modtager en Grammy for Record Of The Year ved prisfesten søndag aften.

Lad os bare få det af vejen med det samme: Nej, danske Lukas Graham vandt ingen af de tre priser, de var nomineret til ved årets Grammy Awards, der løb over de amerikanske tv-skærme natten til mandag dansk tid. Det var stort, at bandet overhovedet var nomineret - og så tilmed i to af de fire hovedpriser - men lad os bare være ærlige: Deres sang »7 Years« lignede aldrig en seriøs udfordrer.

Aftenens egentlige kamp stod derimod mellem to kvindelige giganter: Britiske Adele og amerikanske Beyoncé. Et symbolsk match mellem på denne side det traditionelle og konventionelle og på den anden side det progressive og politisk ladede. Og måske endnu mere centralt: Et valg mellem en hvid og en sort kunstner.

For ligesom Oscar-priserne sidste år blev beskyldt for at have en racemæssig bias, der favoriserede hvide skuespillere på bekostning af sorte, så er Grammy-priserne også gang på gang blevet mødt af en lignende kritik: At de 20.000 stemmeberettigede kunstnere, sangskrivere, producere og branchefolk i The Recording Academy gang på gang har valgt at give de store Grammy-priser til kunstnerisk inferiøre eller tilbageskuende hvide kunstnere på bekostning af åbenlyst mere værdige, kritisk roste og kontemporære sorte kunstnere.

Artiklen fortsætter under billedet...

Adele vandt fem priser, inklusiv tre af aftenens hvoedpriser, ved Grammy Awards 2017.
Adele vandt fem priser, inklusiv tre af aftenens hvoedpriser, ved Grammy Awards 2017.

Lad os tage et par kontroversielle eksempler fra Album Of The Year-kategorien fra de seneste par år.

I 2012 vandt Adele for »21«, mens Kanye West ikke engang var blandt de nominerede for det kritisk roste karriere-højdepunkt »My Beautiful Dark Twisted Fantasy«.

I 2013 var det det britiske folk-orkester Mumford & Sons’ »Babel«, der vandt foran Frank Oceans nyklassiker, »channel Orange«.

I 2014 vandt Daft Punk med »Random Access Memories« foran Kendrick Lamars hiphop-mesterværk, »Good Kid, M.A.A.D. City«.

I 2015 var det Beck og hans »Morning Phase« - dybest set en genindspilning af et 13 år gammelt album - der vandt foran Beyoncés fremsynede femte album.

Og endelig - ved Grammy-prisen 2016 - vandt Taylor Swift prisen med »1989« på bekostning af Kendrick Lamars kunstneriske magnum opus, »To Pimp A Butterfly«.

Eksemplerne er talrige og falder også i de andre store kategorier. Tendensen har været klar: Når The Recording Academy skal stemme, stemmer de hvidt og sikkert. Og i en tid hvor det i høj grad er sorte kunstnere, der rykker den musikalsk nål og skaber de største musikalske innovationer, har det fået Grammy Awards til at ligne noget, der var håbløst, ja nærmest komisk, ude af trit med tiden. Og som i år havde fået den sorte r&b-sanger Frank Ocean til helt at boykotte prisen, mens hiphop-sværvægtere som Kanye West og Drake valgte at blive væk fra ceremonien søndag aften.

Og hvordan gik det så? Præcis som i de foregående år. Adele ryddede bordet foran Beyoncé i de tre store kategorier, de begge var nomineret i: Årets album, årets sang og årets indspilning. Mens Beyoncé, der med sidste års »Lemonade« skabte sit mest innovative, roste, personlige og politisk ladede album i karrieren, måtte nøjes med at vinde i blot to af de i alt ni kategorier, hun var nomineret i: Best Urban Contemporary Album og Best Music Video.

Artiklen fortsætter under billedet...

Beyoncé poserer med sine to Grammy-priser.
Beyoncé poserer med sine to Grammy-priser.

Nu er det ikke fordi, jeg synes, at man skal have ondt af Beyoncé. Hun svømmer allerede i anerkendelse og skal nok klare sig. Og jeg synes heller ikke, at man skal pisse på Adeles parade. »Hello« er en stor sang, og »25« er en fin samling ballader. Men valget af Adele som aftenens store vinder foran Beyoncé cementerer blot endnu engang, at Grammy-prisen er stokkonservativ og har et kæmpe problem. Et problem, der ultimativt truer med at gør den totalt irrelevant.

Og det værste er, at det ikke kun er de sorte kunstnere, der ved det. De hvide er også udmærket klar over uretfærdighederne. Så klar over det, at de rent faktisk får dårlig samvittighed, når de vinder. Tag den hvide amerikanske rapper Macklemore, der efter at have vundet fire priser på bekostning af Kendrick Lamar ved 2014-prisfesten offentliggjorde et pinefuldt og undskyldende brev til Lamar. Han vidste godt, at den var helt gal.

Natten til mandag var det så Adeles tur til at gå samme bodsgang. Næsten modstridende og med tårer trillende ned ad kinderne accepterede hun prisen for årets album med en overstrømmende kærlighedserklæring til Beyoncé, der sad nede på de forreste rækker:

»Jeg kan virkelig ikke modtage den her pris. Jeg er ydmyg og taknemmelig, men »Lemonade« er så monumental. Jeg fucking forguder dig, Beyoncé.«

På en efterfølgende pressekonference satte Adele uforvarende hele raceproblematikken i glas og ramme:

»Hvad fanden skal hun (Beyoncé, red.) gøre for at vinde?« lød det frustreret.

Svaret er ligeså tåbeligt og urealistisk, som det er ligetil: Skift hudfarve og lave noget mere kedelig musik, Beyoncé. Og det gælder i øvrigt også alle jer andre sorte artister.

Men hey: Chance The Rapper vandt da i det mindste Best New Artist. Måske der er håb forude?

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.