Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Gør kulturminister Mette Bock klogt i at nægte at kommentere konkrete DR-sager?

Kulturminister Mette Bock vil ikke kommentere konkrete sager vedr. DR. Hun henholder sig til armlængde-princippet om, at ministeren ikke skal blande sig. Men har en minister ikke en pligt til at have en holdning til sager, som optager borgerne? Berlingske har spurgt fire samfundsdebattører.

Kulturminister Mette Bock
Kulturminister Mette Bock

Ingolf Gabold
Komponist og fhv. dramachef i DR
»I mine øjne gør Mette Bock det helt rigtigt. Det er dejligt, at hun holder fast i, at hun ikke vil udtale sig om disse sager. Jeg tror, at alle hendes vælgere mener, at det er helt rigtigt af hende, at hun ikke går ind i dette nu og hun bør trække den holdning helt til et medieforlig. Hun var min tidligere chef i DR, da jeg var chef for dramaafdelingen, så jeg har en god fornemmelse af hendes holdninger. I princippet skal en minister selvfølgelig kunne kommentere alt muligt, særlig i en sag, der har fået den danske befolkning op af stolene, men det ønsker hun altså ikke og det må man respektere, fordi det i det strategiske forløb til et medieforlig er en politisk klog beslutning at holde afstand til hundeslagsmålet om DR.«

Ole Hyldoft (DF)
Forfatter og fhv. bestyrelsesmedlem af DRs bestyrelse
»Danmarks Radio er den vigtigste kulturinstitution ved siden af folkeskolen, så jeg mener absolut, at hun bør ytre sig og ikke sidde som en sfinx. Ministeren skal da kunne kommentere, hvad der foregår også i bestyrelsen, som er politisk udpeget. De sager vi har set med f.eks. mangfoldighedskonsulent, skal man som politisk ansvarlig da mene noget om - ja ligefrem have en forpligtelse til at kommentere. Politikere må jo gerne mene noget om DR. Det står der intet sted, at de ikke må. Diskussionerne i DRs bestyrelse er meget tynde og der siges intet om hverken ledelsestruktur eller programmer er det min erfaring efter mange år i bestyrelsen og en egentlig fornuftig forhandling i bestyrelsen findes ikke. Så ministeren skal ind for at påvirke. Hun repræsenterer et parti, der skal ind i forhandlingerne ligesom de andre partier og hun bør markere sig, for hendes tavshed bedrer ikke forhandlingen. I sidste ende er det argumenternes bonitet, der er afgørende og ikke hendes markeringer eller mangel på det samme.«

Sørine Gotfredsen
Debattør og sognepræst
»Når der er så store og alvorlige sager, som vi har set med mangfoldighedskonsulenten og den 11 årige Dicte, der rejser til Iran for at prøve hijab-mode, så har hun som minister en oplagt opgave i at markere en holdning, for det er jo noget som befolkningen interesserer sig inderligt for. Jeg synes ikke, at Mette Bock plejer at være så forskræmt, så derfor kan jeg ikke forstå det. Hun har helt oplagt en pligt til at forholde sig til de sager og have en personlig tilgang til, hvad DR er for noget og skal være i fremtiden. Og selvfølgelig også sige fra, når institutionen dummer sig. Alle diskuterer jo denne ophobning af sager, så selvfølgelig skal hun frem med sin mening. Det er utilstrækkeligt, at hun ikke vil kommentere sager, der er så himmelråbende, som de er. Der er noget, der spidser til nu og mange mennesker mener, at der er noget galt med grundkulturen i DR og det er vigtigt, at ministeren selvfølgelig deltager i den offentlige debat om disse forhold - også i de konkrete sager.«

Klaus Kjøller
Groft Sagt-skribent og lektor
»Hun er general for den procedure, der skal lede frem til en ny medielov. Hun har udsendt signaler om, at hun er kritisk over for DR og at institutionen skal beskæres. Hun har også signaleret, at public service også kan varetages af andre end DR. Der er en meget vigtig skridt, hvis DR-monopolet vedr. public service brydes. Ved at være tøvende nu og lægge afstand til de mere blodtørstige sjæle, så styrker hun sin position som uhildet general for processen. Derved styrker hun sine muligheder for at få det igennem, som hun ønsket fremmet i et forlig. Hun kan godt som minister forholde sig til konkrete sager om heste i USA, jihab-mode i Iran og en flyvende nyhedsdirektør, men hendes politiske situation er stærk som minister og ved at undlade at blande sig i slagsmålet lige nu, så styrker hun i virkeligheden sin position. Det er klog strategi, for hun må satse på, at den politiske proces fører til et godt enderesultat.«

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.