Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Historie

Gladiatorer indtager Moesgaard Museum

Årets store særudstilling på Moesgaard Museum fører publikum tilbage til gladiatorernes tid. Midt ind i Colosseums arena med drabelige kampe og brølende tilskuere og til hverdagen med benhård træning, stramt styret kost og flokke af kvindelige fans.

Moesgaard Museums gladiatorudstilling åbner i bededagsferien og omfatter mere end 200 genstande fra italienske museer og samlinger bl.a. fra Colosseum, Pompeji, Napoli og Bologna.
Moesgaard Museums gladiatorudstilling åbner i bededagsferien og omfatter mere end 200 genstande fra italienske museer og samlinger bl.a. fra Colosseum, Pompeji, Napoli og Bologna.

Solen banker skånselsløst ned over Colosseums midte, hvor gladiatorer på skift skal kæmpe på liv og død og ikke mindst for æren. Fra morgenstunden er et forventningsfuldt publikum strømmet til Roms storslåede arena. Et solsejl, velariet, glider ud og henlægger de efterhånden fyldte tilskuerrækker i nådig skygge. Da kejseren har indtaget sin plads i logen, kan dagens kampe begynde.

Scenen er dramatisk sat på Moesgaard Museums stort anlagte gladiatorudstilling, der åbner i bededagsferien. Folkene bag udstilling har lagt sig i selen for at præsentere et ellers velkendt emne på ny og anderledes vis:

»Vi ønskede at genskabe stemningen fra de romerske kamparenaer. Få publikum til at se, høre og mærke atmosfæren og livet og menneskene, der gemmer sig bag genstandene. Det skulle ikke være en »bogen-på-væggen« udstilling, for det fanger langt fra alle, og vi vil gerne favne alle generationer med vores udstilling,« siger udstillingschef, Pauline Asingh fra Moesgaard Museum.

For at sætte den rette stemning har folkene på Moesgaard indspillet en 20 minutter lang film, der skildrer en dag på Roms Colosseum.

Fra et par gladiatorer, der træner med træsværd i den tidlige, stille morgenstund, over den pompøse åbningsceremoni, hvor dagens dommer og kæmpende defilerer forbi de fyldte tilskuerrækker, til tre voldsomme opgør på arenaen ledsaget af publikums brølen og kejserens altafgørende tommelfingerføring og endelig den sene aftentime, hvor arenaen fejes ren efter dagens blodsudgydelser.

Alt sammen iscenesat med afsæt i arkæologiske fund og viden, med tilskuerstatister i tidstypiske dragter og stuntmen iført kilotunge kopihjelme, våben og en kampkoreografi som datidens gladiatorers.

»Jeg er meget tilfreds med vores film, for fagligheden og formidlingen spiller utroligt fint sammen. Samtidigt har vi været heldige at kunne låne nogle helt fantastiske genstande, som ikke har været vist i Danmark før. Så der er også masser af spektakulære fund med ledsagende tekster til dem, der har lyst til at fordybe sig på den måde,« siger Pauline Asingh.

Genstande fra Italien

Udstillingen omfatter mere end 200 genstande fra italienske museer og samlinger bl.a. fra Colosseum, Pompeji, Napoli og Bologna. Genstande, der sjældent forlader Italien og er skarpt overvåget af kulturmyndighederne. Men museumsfolkene i Aarhus havde ifølge Pauline Asingh både heldet og den rette timing.

På udstillingen kan man blandt andet se fire, imponerende bronzehjelme fundet i den askebegravede gladiatorskole i Pompeji fra det 1. århundrede. De fire hjelme repræsenterer fire af de klassiske gladiator-»typer«: Thraex med hjelmen med gitter og prydet med en grif, krumt sværd og lille, firkantet skjold. Murmillo med hjelm med visir og fjerbusk, kort sværd og stort, buet skjold. Secutor med glat, tillukket hjelm med visir og små øjenhuller, kort sværd og stort skjold. Provocator med hjelm med visir og gitter og den tungest bevæbnede gladiator af dem alle.

De ældste gladiator-»typer« illuderer Roms slagne fjender: thraex-thrakeren, murmillo -oprindeligt galleren og samnis – samnitterkrigeren. Andre blev udviklet med tiden og gav ekstra spænding i kampene: retiarius, der kæmpede med net og trefork. Sagittarius, der kæmpede med bue og pil. Equites, der kæmpede til hest, og andabata, hvis hjelm var som bind for øjnene og derfor kæmpede i blinde.

Enhver gladiator blev trænet til en bestemt »type« alt efter fysik og evner, og den beholdt han eller hun (omend der var et fåtal af kvindelige gladiatorer) karrieren ud.

Kampene blev altid udkæmpet mellem forskellige gladiatorer, og visse »typer« mødte ofte hinanden, f.eks. thraex og murmillo. Forskelle i udstyr og våben gav nemlig ubalance i kampen, og det øgede kun spændingen.

Levede stærkt og døde unge

En stor del af gladiatorerne var krigsfanger og slaver. Der blev solgt over 100 millioner slaver i Romerrigets tid, og mange af dem endte i arenaerne. Forbrydere kunne også blive idømt gladiatortjeneste som straf, og endelig søgte en del fattige og på anden vis dårligt stillede unge mænd lykken i arenaerne.

Gladiatoruddannelsen varede to år, og derefter kæmpede man så længe, heldet og evnerne stod én bi. Visse gladiatorer formåede at vinde friheden og leve videre som forholdsvis velstående mænd. En topgladiator kunne tjene svarende til en soldats årsløn på en enkelt kamp.

Hverdagen på skolerne var hård med træning, disciplin, lægetilsyn, massage og strikte kostplaner. Gladiatorerne fik en vegetarisk kost med især byg, bønner og tørret frugt for at opbygge muskler og et vist fedtlag til beskyttelse mod stik og slag samt drikke tilsat benmel og knust trækul for at få kalcium og mineraler til at styrke knogler og fysikken.

Udstillingen på Moesgaard omfatter derfor også lægeudstyr og andre hverdagsgenstande fra gladiatorskolerne for at skildre deres liv udenfor kamparenaen.

En samling smykker fra Pompeji vidner om en sød side af det liv:

»Gladiatorerne var datidens supersportshelte, og kvinderne elskede dem. De satte jo livet på spil i arenaen, kæmpede for æren og fremstod muskuløse, stærke og udødelige. Den gik rent ind hos de romerske kvinder, og flere historiske kilder beretter om decideret kultdyrkelse af visse, navngivne gladiatorer. Der er tilmed beretninger om kvinder, der stak af fra mand, hus og børn på grund af en gladiator,« fortæller Pauline Asingh.

Mange gladiatorer levede stærkt og døde unge.

I Efesos i Tyrkiet fandt arkæologer i 1993 66 gravlagte gladiatorer i alderen 20 og 30 år gamle. Deres knogler viste tegn på langvarig, hård træning og mange med brud- og hovedskader. De færreste overlevede mere end 10 kampe, selvom enkelte af de bedste vandt helt op til 150 kampe.

Fund af gravsten sat over gladiatorer med fine relieffer og indskrifter fra pårørende viser deres centrale rolle i livet og kulturen dengang. I dag er de et vigtigt kapitel i Romerrigets historie, og det kapitel kan man altså få fortalt på Moesgaard Museum fra St. Bededag.

 

»Gladiator – Colosseums helte«

Særudstilling på Moesgaard Museum, 22. april-11. september 2016

www.moesgaardmuseum.dk

 

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.