Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Klumme

Gertrud Højlund: Sådan fik jeg den perfekte krop

Gertrud Højlund, journalist
Gertrud Højlund, journalist

OBS: Det falder til den personlige side i dag, så spring over, hvis du får knopper af den slags. Måske kan denne erfaringsdeling gavne en anden end dig.

Før i tiden troede jeg, at jeg en dag ville komme til at se helt anderledes ud, end jeg gør. Ikke i den forstand, at jeg indsigtsfuldt regnede med, at jeg ville blive ældre og mere rynket og tyngdekraftsplaget. Tværtimod. Jeg regnede med, at jeg lige om lidt ville få en livsstil, som kunne forvandle min krop til »den perfekte krop«: slank, tonet, stram og milevidt fra mit bløde, bakkede udgangspunkt. Om lidt, når jeg lige er kommet i gang – giv mig et halvt år – så ville den være mit trofæ, mit scepter. Og så ville livet blive meget, meget nemmere. Seriøst. På alle parametre ville livet blive nemmere, når jeg lige om et par måneder havde fået en helt anden krop.

Så idiotiske tanker har jeg gjort mig i størstedelen af mit liv, selv om jeg på andre områder er normaltbegavet. Mit hoved kan formulere en hel del floromvundet til intellektets pris, mens forfængelighed på fysikkens vegne er pinligt, underlødigt. Det ved mit hoved godt, men min mave siger noget andet. En hel masse grimt og dumt, men medrivende. Sådan havde jeg det – og så en dag skete det faktisk.

Jeg begyndte at træne. Sådan rigtigt. Fire eller fem gange om ugen. Med en træningskalender, en plan og en træner, som var helt uinteresseret i, hvordan jeg ser ud, men vildt interesseret i, hvad jeg kan, og hvordan jeg kommer til at kunne mere. Han er ligeglad med, om jeg bliver slank, men han synes, det er sjovt, når jeg bliver stærk. Og det blev jeg så: stærkere og stærkere, og alting ændrede sig, men på en helt anden måde, end jeg havde troet. For jeg blev hverken slank, tonet eller stram som en 22-årig fitnessmodel; min krop er den samme, men pludselig fik jeg øje på den og alt det, den kan, og da jeg begyndte at interessere mig for, hvad den kan løfte, holdt jeg op med at bekymre mig om, hvad den vejer. Jeg forstod endelig, også nede i den dumme mave, at kroppen ikke er et trofæ, en bedrift, et formål i sig selv, dens primære kvalitet er ikke, at den »ser ud« - men at jeg ser ud af mine øjne, sanser gennem den, bruger den. Den er en mit fartøj. Ja, den er det støv, min sjæl har bolig i. Sgu.

Og den fortjener min begejstring, kærlighed og beundring for sine evner – formen er uvæsentlig. Med kroppens fantastiske mekanik erfarer min sjæl verdens vidunder. Det er med kroppen, jeg sanser lyset i en regndråbe på altanens gelænder. Den lukker sød musik, lykkelig latter og væsentlige samtaler lige ind i hovedet på mig. Serverer mig årstidernes skiften, duften af efterårsmuld og varme hestemuler. Det er min krop, som lader min sjæl nyde min kærestes kærtegn, væren og varme skulder. Alt det forærer min krop til min sjæl, som lever af netop den slags. Så ja, det skete: jeg begyndte at træne, og nu har jeg den perfekte krop.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.