Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Genkender du X Factor-Chili?: Her har du set hende før

X Factor er langt fra det første talentshow, 16-årige Chili har medvirket i. Det er der en speciel grund til.

X Factor deltager Chili. Arkivfoto.
X Factor deltager Chili. Arkivfoto.

Har du fulgt med i årets udgave af X Factor, har du sandsynligvis oplevet lidt af et deja-vu.

For en af årets ni deltagere, som er gået videre til de eftertragtede liveshows, er i den grad trænet i at stå på en scene og synge for sin overlevelse i et dansk talentshow.

16-årige Chili, der er en af dommer Thomas Blachmans udvalgte unge talenter, har nemlig både medvirket i børne-tv-programmerne Voice Junior og MGP, før hun valgte at stille op i årets udgave af X Factor.

Og der er en hel speciel grund til, at den unge pige jagter medvirken i danske talentshows.

- Det lyder måske lidt mærkeligt, men jeg har egentlig brugt de her tre programmer lidt som et musikskole-ophold. Jeg tænker ikke så meget over, at det kommer i tv, afslører Chili.

Det 16-årige sangtalent fra Kirke Hyllinge har fortsat ikke vænnet sig til at se sig selv på skærmen. I stedet tænker hun på sin medvirken som en lang musikalsk læringsproces.

- De første to ting har været mest for hyggens skyld. Det her er lidt mere seriøst. Men det er stadig mest for at få en oplevelse, suge nogle erfaringer til mig og blive bedre, lyder det fra gymnasieeleven, der drømmer om at leve af sin musik.

- Det er min ultimative drøm. At lave det musik, jeg har lyst til og ikke være styret af, hvad folk lytter til. Lige nu tager jeg det som en oplevelse, og så må vi se, hvad det fører til, fortæller Chili.

/ritzau/FOKUS

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.