Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Fundne Anders And-blade i millionklassen var en and

Varetægtsfængslet mand gav sin advokat et tip i sag om tyveri af Anders And-blade. Det viste sig dog at være en and.

I en tidligere version af denne artikel fremgik det, at flyttekasserne skulle indeholde gamle og meget værdifulde Anders And-blade. Det viste sig dog at være en and.

Herunder er den rettede version:

København: Historien om en værdifuld samling stjålne Anders And-blade fik mandag nyt liv, og for en kort stund troede den retmæssige ejer, at samlingen var blevet bragt til veje knap to år efter tyveriet.

Men det hele skulle tilsyneladende vise sig at være en dårlig joke. Det fortæller marketingchef i Egmont Publishing Gitte Hoffmann Hansen.

- Ud fra de oplysninger, vi har fået, regnede vi selvfølgelig med, at det var vores samling, der var blevet fundet. Men det var det altså ikke, siger hun.

Tidligere mandag dukkede 20 flyttekasser op hos advokat Kåre Pihlmann, der har kontor i Nyhavn i København. Advokaten var sikker på, at der var tale om en samling Anders And-blade, der var blevet stjålet fra Egmonts trykkeri i Skovlunde i maj 2014.

- En af mine klienter sidder varetægtsfængslet i en helt anden type sag. Men en dag sagde han til mig, at han kunne hjælpe med at få den stjålne samling bragt til veje igen, fortalte Kåre Pihlmann.

- Det lyder interessant, sagde jeg - og nu står der 20 flyttekasser hos mig, sagde han først på eftermiddagen mandag og tilføjede, at han ikke nåede at hilse på de personer, der afleverede kasserne.

Senere mandag eftermiddag er kasserne blevet overdraget til Egmont, som altså kan konstatere, at der ikke er tale om den savnede samling.

- Vi kan konstatere, at der ikke er et eneste Anders And-blad imellem materialet, siger Gitte Hoffmann Hansen.

- Der er andre Anders And-udgivelser såsom Jumbobøger, men ingen deciderede blade, uddyber hun.

Om den fængslede mands motiv til at hjælpe forlaget og politiet har advokat Kåre Pihlmann forklaret, at manden formentlig gerne vil stå på god fod med politiet.

- Min klient ønsker ikke at få dusør eller anden belønning. Men han har sagt, at han ikke har noget imod at få et års abonnement, fordi han i fængslet har god tid til at læse, sagde Kåre Pihlmann tidligere mandag.

Anders And-samlingen består af ulæste blade, herunder det allerførste blad fra 1949.

Ifølge Egmont er samlingen temmelig værdifuld og formentlig i millionklassen.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.