Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

»Fuldstændig absurd«: Oprydning af malet Aarhus-park koster op mod en million

Oprydningen af den rødmalede Mindepark i Aarhus koster op mod en million kroner, angiver Venstrepolitiker. Voldsomt overdrevet, mener direktør for ARoS, der betaler hele regningen.

Nu er det oprydningen af den bemalte del af Mindeparken i Aarhus, der vækker debat. PR-foto: Sune Berg.
Nu er det oprydningen af den bemalte del af Mindeparken i Aarhus, der vækker debat. PR-foto: Sune Berg.

Kunstneren Katharina Grosses værk »The Garden«, der har overmalet et stykke af Mindeparken ved Aarhus, fortsætter med at vække røre. Nu er det prisen for oprydningen, som Venstres politiske ordfører i Aarhus Byråd, Gert Bjerregaard, synes er grotesk.

»At man forårsager sådan et svineri på en af de fineste og mest respektfulde pladser, vi har i Aarhus, og det så ydermere skal koste en million at rydde op, det er jo fuldstændig absurd,« siger Gert Bjerregaard.

Prisen for oprydningen fremgår af et notat fra kommunen, der angiver, at det vil koste mellem 500.000 og 700.000 kroner at reetablere parken, og et yderligere større beløb til deponi af jord, sten og materialer, der er blevet overmalet.

Pengene indgår i kunstværkets pris og betales af Aros. Herfra mener direktør Erlend G. Høyersten, at beløbet er overdrevet .

»Det maksimale beløb, vi opererer med, er 600.000 kroner, og deri er indeholdt de ting, der skal deponeres, og den pris er kun i værst tænkelige tilfælde,« siger Erlend Høyersten til Aarhus Stiftstidende, hvor han kalder Bjerregaards udfald mod kunstværket for politisk spekulation i et valgår.

Beløbet betales i øvrigt helt af Aros selv, og udover at armslængdeprincippet burde give museerne et råderum, så henviser Høyersten til, at kun 24 procent af museets indtægter kommer fra det offentlige - og at de derudover tjener mange penge til byen.

Det formilder dog ikke Gert Bjerregaard.

»En del af de penge, der skal bruges på oprydningen, er jo skatteborgernes penge, og vi politikere er jo sat i verden for, at de skal anvendes bedst muligt. Det har man i hvert fald ikke gjort i den her situtation. Jeg synes, at armslængdeprincippet er udmærket. Det, jeg har en holdning til, er, når man tilsviner offentlige arealer i vores kommune - så lader jeg andre om at bedømme, om det er kunst,« siger Gert Bjerregaard.

Kunstværket »The Garden« skal bestå juli måned ud. Lidt af det blev dog beskadiget, da en af kommunens parkarbejdere kom til at slå et stykke af det bemalede græs. Desuden har kraftige regnskyl også slidt på værket, der har skabt voldsom debat, og på den måde kan siges at have opfyldt sit formål med at skabe opmærksomhed på måden, vi indretter natur og kultur på. Men det er den forkerte opmærksomhed, mener Venstre-politikeren.

»Det er jo fint, at kunst kan dele vandene, men det skal ikke være på bekostning af miljøet og de grønne områder, vi har i Aarhus.«

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.