Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Frygtløs

Hvad får unge til med dødsforagt at ride med på siden af S-togeneeller ligge fladtrykt på taget af et metrotog, der kører ned i denkøbenhavnske undergrund? Trainsurfing er navnet på den livsfarlige leg, der både er nogle unges måde at gøre oprør mod autoriteterne og en kedelig hverdag, men også er udtryk for en udvikling i helebefolkningen, hvor alting skal være hurtigere, voldsommere og mere grænseoverskridende.

Foto: Martin Dam Kristensen
Foto: Martin Dam Kristensen

S-togsperronen på Nørreport Station i København. Klokken er hen ad elleve en helt almindelig onsdag aften. De få passagerer på perronen ser trætte og sløve ud efter en lang dag på jobbet eller i byen.

Men den unge fyr i gummiskoene og trendy-slidte cowboybukser er langt fra sløv. Rastløs bevæger han sig rundt på perronen, mens han spejder mod den mørke tunnelåbning, hvor næste tog om få minutter skal komme til syne. Men da Linie H mod Farum kort efter gør holdt ved perronen, er han alligevel ikke blandt de passagerer, der stiger på. Da dørene atter har lukket sig, og toget langsomt sætter i gang, står han stadig på perronen med blikket stift rettet mod de røde togvogne. Og så, pludselig, i dét øjeblik sammenkoblingen mellem to vognsæt er ved at glide forbi, tager han et rask skridt til højre og svinger sig op på bufferne mellem de to vogne.

Jeg mærker de små hår rejse sig og er et øjeblik stum af forskrækkelse. For mit indre blik ser jeg allerede rædselsscenariet af hans lemlæstede krop, idet han mister grebet og glider ned på skinnerne, mens toget kværner hen over ham og fortsætter ind i tunnelrørets mørke.

Så får jeg atter mæle og skriger, så det runger i hele det underjordiske rum: »Neeej, din idiot, det må du ikke!« Med et ærgerligt skuldertræk og et lille hop fra toget lander han atter på perronen. Blikket søger den formastelige, der har dristet sig til at afbryde hans stunt. Standser ved en ung pige ved siden af mig, der nervøst skynder sig at forsikre, at hun ikke har sagt en lyd. Selv kigger jeg demonstrativt den anden vej og gør mit bedste for at blive usynlig. Da næste tog et øjeblik senere kører til perron, skynder jeg mig at stige på, selvom det slet ikke er den vej, jeg skal. Nørreport er ikke et godt sted at gå i clinch med en knægt, der tydeligvis holder af at lege med døden.

25.000 volt
Trainsurfing kaldes den nyeste trend blandt visse unge, der vil leve livet farligt. Det handler om at springe på toget og køre med, enten bag på eller på siden af vognen, imellem to vogne eller - hvis det skal være rigtig vovet - oppe på taget tæt på de strømførende ledninger. Det er dødsensfarligt. Det er forbudt. Men stadig flere gør det.

»De seneste år har vi registreret tre til seks tilfælde om året, der er indberettet af togførere, lokoførere eller politiet. Men det er kun toppen af isbjerget,« siger trafikchef i DSB, Erik Christensen.

Også Metroen har erfaringer med de unge dødsforagtere - foreløbig har driftchef Thomas Eiersted kendskab til to tilfælde, hvor personer har ligget på taget af et Metrotog på turen ned i den københavnske undergrund:

»Der er kun 20-22 centimeter til loftet, og man kan ikke vide, om der pludselig kommer en ventilator i vejen, så højden kun er fem centimeter. Rammes man af sådan en, mens toget kører 80 kilometer i timen, bliver man smadret til ukendelighed,« siger han.

»Det er utrolig farligt, og jeg er virkelig rystet over, at man kan finde på noget så tåbeligt.

Der er også stor risiko for at blive dræbt eller alvorligt kvæstet, hvis man falder af et tog i farten og styrter på hovedet ned på banelegemet. Og selvom man overlever faldet, risikerer man at blive ramt af det næste førerløse tog, der kommer på linjen.«

Hidtil har hverken DSB eller Metroen registreret, at trainsurfere er dræbt eller kommet til skade. Men Rigshospitalets brandsårsafdeling har flere gange fået unge mænd ind med meget voldsomme skader, efter at de har klatret rundt oven på et S-tog:

»De tror, det kun er farligt, hvis man rører ved køreledningen. Men strømmen kan altså springe op til en meter,« siger overlæge Bjarne Alsbjørn. »Bliver man ramt af sådan en ildbue fra køreledningen, får man et stød på 25.000 volt, ens tøj bliver antændt, og man bliver nærmest slået ned fra taget. De unge, vi får ind, er alle meget ilde tilredt med store forbrændinger, brækkede arme og ben og nogle gange også skader på de indre organer.«

I biologiens vold
Men hvad får sunde og raske unge mennesker med fremtiden for sig til at sætte livet på spil på taget af et S-tog?

»Vi lever i et samfund med en høj grad af tryghed, der slet ikke passer til vores biologi, som er gearet til at tackle farer. Derfor opfinder vi vore egne farer,« siger lektor Verner Møller fra Institut for Idræt og Biomekanik på Syddansk Universitet.

Det er den mekanisme, der får folk til at frygte overfald, edderkopper, kogalskab og alderdom, forklarer han. Andre - heriblandt de unge trainsurfere - vælger mere radikale og ekstreme aktiviteter til at håndtere den angst, som det trygge velfærdssamfund har gjort hjemløs:

»Trainsurfing er i familie med f.eks. bjergbestigning og hasardspil,« siger Verner Møller. »Og netop ved at satse alt og balancere helt ude på kanten mellem succes og fiasko, mellem liv og død fortrænges al anden frygt i tilværelsen. Man føler, man behersker alt og oplever dermed det helt store adrenalin-kick, der gør livet værd at leve. Problemet er bare, at når først man er afhængig af det sus, bliver den almindelige kedelige hverdag ikke mindre kedelig - den bliver tværtimod helt uudholdeligt kedelig, og der skal stadig mere til for at tilfredsstille trangen til det store kick.«

Når unge kaster fornuften over bord og sig selv op på ryggen af et kørende tog, skal det imidlertid også ses som et oprør mod voksenverdenens regler og autoriteter, mener forskningsleder Jens Christian Nielsen fra Center for Ungdomsforskning på Danmarks Pædagogiske Universitet.

»De unge, der foretager disse ekstreme ting, trainsurfing, graffitimaling eller vild kørsel på landevejen, sætter sig selv på spil i forhold til konformiteten i dagligdagen, alt det, de ikke må,« siger han. »De gør oprør mod de voksnes pegefingre, de vil vise sig frem, demonstrere at de ikke er børn længere, at de behersker livet. Derfor er en vigtig del af gamet jo også at tage billeder af udfoldelserne og lægge dem ud på nettet, hvor alle kan se dem.«

Høje krav til livet
Unges leg med døden er langt fra et nyt fænomen. Brasilianske unge har dyrket trainsurfing de seneste 30-40 år, hvilket har kostet mere end 100 dødsofre. En anden farlig »leg«, kaldet trainchicken, hvor unge vovehalse stiller sig på skinnerne og først springer til side i sidste øjeblik, kan meget vel være inspireret af den gamle James Dean-film, »Vildt Blod« fra 1950erne. Her kørte unge fyre med stor fart imod hinanden - og den, der bremsede først, var en »chicken« - en kylling.

»I dag handler det om nøjagtig det samme, om at vise mod og være en stjerne,« siger professor dr. med Jørn Beckmann, chefpsykolog på Odense Universitetshospital. Han mener, at ikke mindst mediernes voldsomme fokusering på stjernestatus er skyld i, at fænomenet er blomstret op de seneste år.

»Vore dages unge møder stadig højere krav. De skal både være dygtige, rige, smukke og sunde. Ikke alle kan leve op til de krav, og nogle giver op på forhånd og søger deres egen måde til at opnå stjernestatus - for eksempel ved at foretage sig ekstreme og farlige ting.«

Men unges ridt på de kørende tog er i virkeligheden kun toppen af isbjerget og symptom på en udvikling i hele befolkningen, mener Henrik Høgh-Olesen, professor i social- og personlighedspsykologi på Aarhus Universitet:

»Det er et tidsfænomen, at alting skal gå hurtigere og hurtigere, være voldsommere og voldsommere for at opfylde folks behov for spænding og fastholde deres opmærksomhed - det gælder også helt almindelige mennesker,« siger han. »Vi ser for eksempel, at film med ekstremt voldeligt og grænseoverskridende indhold, der for få år siden kunne blev set af ganske få freaks, i dag nærmest er blevet blockbustere. På ferierejsen er det heller ikke nok bare at tage til et fremmed land og spise fremmed mad. I dag bugner feriekatalogerne af vilde ferietilbud med rafting, rapelling, off skiing o.s.v. Og i enden af en sådan udvikling ser vi så de helt ekstreme udskejelser som trainsurfing.«

Det er næsten udelukkende unge mænd, der kaster sig ud i trainsurfing og lignende halsbrækkende adfærd. De har fysikken, evnerne og - ifølge Henrik Høgh-Olesen - det genetisk bestemt største behov for spænding.

Men trangen til at opleve adrenalinsuset ude på kanten kan også findes i 45-årige mænd i habit og fast job, understreger Verner Møller:

»Så køber han sig en adventureferie med rafting ned ad brusende floder og rapelling på stejle klippeskrænter,« siger han. »Forskellen er, at når den 45-årige kommer hjem fra sin vilde ferie, tager han igen sikkerhedsselen på, når han sætter sig ind i bilen. De unge fyre har ikke det forbehold. De føler sig omnipotente og tror, de kan klare alt, de har endnu ikke mødt deres egen begrænsning, for det går jo godt - indtil den dag, det går galt.«

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.