Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Frivilligt eller ulønnet arbejde? Kritik af festival for aftaler med private virksomheder

Før i tiden blev boderne på Roskilde Festival styret af foreninger, men i 2016 står private virksomheder for 71 pct. af salget af mad og drikke. Virksomhederne har den samme aftale med festivalen, som foreningerne har, og må derfor ikke betale løn til deres ansatte. Det bør ændres, mener fagforeningen 3F.

32.000 frivillige arbejder ulønnet på årets Roskilde Festival. Foto: Nils Meilvang
32.000 frivillige arbejder ulønnet på årets Roskilde Festival. Foto: Nils Meilvang

Én uge om året bliver Dyrskuepladsen i Roskilde omdannet til en by, der med et indbyggertal på 130.000 overhaler Aalborg og indtager pladsen som Danmarks fjerdestørste by.

I byen spiser de mange gæster sig mætte hos et af de i år 147 salgssteder, der typisk bliver drevet ved hjælp af frivillig arbejdskraft.

En af de madboder, der igen i år langer flæskestegssandwich over disken, er Meyers Køkken. Her arbejder 250 mennesker 24 timer hver under festivalen, men selv om de i disse dage er ansat i et milliardforetagende, får de ikke en krone for deres arbejde.

Til gengæld får de gratis adgang til festivalen og noget forplejning, forklarer direktør i Meyers Madhus Dorthe Pedersen.

»Helt grundlæggende er festivalen jo bygget op om frivillige. Vi betaler en afgift til festivalen for at være med ligesom alle andre stadeholdere. Vores frivillige er ikke faglærte, men det opvejes mere end rigeligt af det fællesskab og det høje humør, som alle lægger for dagen,« siger hun.

På Roskilde Festival arbejder stort set alle nemlig ulønnet. For størstedelen af salgsstederne blev før i tiden styret af foreninger, som ved at stille op med et antal frivillige kunne få et stærkt tiltrængt tilskud til foreningens økonomi med sig hjem.

Men i løbet af de seneste år har flere og flere private virksomheder overtaget salget af mad og drikke. I 2009 stod de private virksomheder for 46 pct. af salgsstederne, mens det tal i 2016 er steget til 71 pct.

Af aftalen med Roskilde Festival fremgår det, at de private virksomheder er til stede på samme vilkår som foreningerne.

Det vil sige, at også de skal aflevere 21 pct. af deres omsætning til Roskilde Festival i afgift, og at de ikke må betale løn til deres ansatte.

Armbånd, mad og lukket teltområde

Kvickly er en af de virksomheder, der er massivt til stede på Roskilde Festivals campingområde.

Her sælger 500 ansatte blandt andet chips, kakao og asti til festivalens gæster, og supermarkedet regner med at omsætte for et tocifret millionbeløb under årets festival, fortæller kædedirektør Søren Steffensen.

»Det er festivalens regler, at alle arbejder frivilligt, og det indordner vi os selvfølgelig under. Armbåndet sammen med forplejning samt adgang til et lukket teltområde med bad og gode faciliteter er det, vi tilbyder som løn,« siger Søren Steffensen.

Hos fagforeningen HK Handel mener faglig sekretær Anne-Marie Helt, at man skal have løn, når man udfører et stykke arbejde.

»Og når man arbejder for en privat virksomhed, er det ikke frivilligt arbejde,« siger Anne-Marie Helt.

HK Handel er af den opfattelse, at arbejdet i festivalbutikkerne principielt er omfattet af butiksoverenskomsten og derfor bør aflønnes efter denne.

Også hos fagforeningen 3F er holdningen klar: Frivilligt arbejde er en god ting, så længe det bliver udført for foreninger, organisationer eller gode formål.

Men når man udfører et stykke arbejde for en privat virksomhed, bør det ske til den overenskomstmæssige løn, siger forhandlingssekretær for privat service, hotel og restauration i 3F John Frederiksen.

»Før var det foreningerne, der holdt festivalen i gang ved hjælp af frivillig arbejdskraft, ligesom der også er mange, der arbejder frivilligt for selve organisationen bag Roskilde Festival. De penge, de tjener, bliver fordelt ud til forskellige foreninger og gode formål, og det er selvfølgelig en god ting. Men når private virksomheder bliver en større del af festivalen, mener vi, at de skal aflønne deres ansatte,« siger John Frederiksen og tilføjer:

»Når Roskilde Festival vil være mere kommerciel, bør den revidere sine aftaler med private virksomheder, så de fremover kan betale deres ansatte løn.«

Ulønnet arbejde er ikke frivilligt arbejde

Når virksomhederne og Roskilde Festival kalder virksomhedernes ulønnede medarbejdere for frivillige, er det lidt af et paradoks, mener professor fra Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund ved Syddansk Universitet og ekspert i frivillighed Bjarne Ibsen.

Han definerer frivilligt arbejde som noget, man udfører med et større formål for øje, fordi man for eksempel ønsker at yde en indsats for en forening eller et andet godt formål.

Derfor kan man ifølge Bjarne Ibsen ikke kalde ulønnet arbejde i en privat virksomhed for frivilligt arbejde.

»Præmissen for frivilligt arbejde er, at der ikke er nogen, der kan tjene på arbejdet. I stedet går hele overskuddet til fællesskabet. Jeg mener, at man bliver nødt til at definere, hvad der er frivilligt arbejde, og hvad der ikke er. Og jeg opfatter det ikke som frivilligt arbejde, men ulønnet arbejde, når det er for en privat virksomhed,« siger professoren og tilføjer:

»Jeg tvivler stærkt på, at de, der arbejder frivilligt for f.eks. Kvickly gør det for at styrke Coops forretning. De gør det for at få adgang til Roskilde Festival. Derfor kan det ikke karakteriseres som frivilligt arbejde.«

»Vi kigger på det efter festivalen«

Kommunikationschef for Roskilde Festival Christina Bilde skriver i en mail til Berlingske som svar på kritikken, at »det er vigtigt at understrege, at det at drive en Kvickly eller en anden type bod på Roskilde Festival ikke er det samme som at drive forretning til daglig. Det er en hel særlig opgave i en helt særlig ramme, hvor det frivillige engagement er en meget stærk drivkraft, og frivillighed er en kerneværdi.«

Hun tilføjer, at de kommercielle partnere på Roskilde Festival bidrager til, at festivalen har et godt og bredt sortiment, de betaler 21 procent af deres omsætning som afgift til festivalen, hvis overskud går til almennyttige formål. Derudover opfordrer festivalen alle til at støtte andre almennyttige formål.

»Vi synes, at vi har en bæredygtig model, som også tager højde for, hvem vi er. Dermed selvfølgelig ikke sagt, at den ikke kan udvikles, og det kigger vi på med vores samarbejdspartnere efter festivalen,« skriver kommunikationschefen afslutningsvis.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.