Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Frilandsmuseets nye hus skal vække sanserne

Et gammelt bindingsværkshus fra Sydfyn er blevet genopført på Frilandsmuseet i Nordsjælland, hvor det vil danne ramme om oplevelser for alle sanser. Her vil man kunne opleve livet, som det udspillede sig på Fyn i begyndelsen af 1800-tallet.

For at opnå de mest realistiske resultater arbejder Frilandsmuseets håndværkere med redskaber fra tidsperioden og anvender de teknikker, man brugte dengang. Foto: Per Bro
For at opnå de mest realistiske resultater arbejder Frilandsmuseets håndværkere med redskaber fra tidsperioden og anvender de teknikker, man brugte dengang. Foto: Per Bro

»Jeg håber, at fugten vil drive ned ad ruderne, og at der vil stinke af ild, sved og sur fløde herinde,« siger museumsinspektør Anja Jørgensen, »folk skal have én på opleveren, når de kommer og besøger huset«.

Stenstruphuset, der i dag åbner dørene for besøgende på Frilandsmuseet i Brede nord for København, blev bygget i den sydfynske by Stenstrup i 1684 som bolig for tidens skiftende præsteenker. Det skulle sikre dem mod social deroute, når de ikke længere var sikret via deres mands indtægt. Nu er huset opført i den fynske afdeling på Frilandsmuseet og skal være formidlingshus både for almindelige sommergæster, skoleklasser og andre grupper, som vil kunne booke tid i huset.

I 1927 fik Frilandsmuseets ansatte øje på den lille perle, der med blandt andet udskårne knægte er en særlig blanding af landsbyhus og købstadshus. Det stod sammen med et identisk hus ved gågaden i landsbyen, men blev i 1938 nænsomt pillet ned og flyttet på magasin. Her har det været gemt i 75 år, indtil det nu er blevet genopført, som det ville have taget sig ud omkring 1820.

Selv om det indvendige af huset kommer til at ligne det oprindelige, er meget af indretningen og genstandene derinde fremstillet i vor tid. Det gælder for eksempel gulvplanker, alkoven og den nye brønd.

Det gælder også alt det lertøj, gæsterne vil kunne bruge, og som museet har fået hjælp til at fremstille i Sagnlandet Lejre. Selv om genstandene ikke er originale, er de dog, forsikrer museumsinspektøren, »fremstillet autentisk,« hvilket vil sige at materialevalg og fremstillingsproces er så tæt på det historiske som muligt.

Selve Stenstruphuset er genopbygget af en blanding af originale dele og nye elementer, der hvor de originale har været for ødelagte. Genopførelsen af det lille bindingsværkshus, der er foretaget med brug af oprindeligt værktøj og håndværksteknikker, har modtaget stor anerkendelse fra fagfolk. I maj modtog Frilandsmuseet således Tømrerprisen 2016 fra Københavns Tømrerlaug.

Men huset er ikke kun til at kigge på: »Folk vil gerne opleve noget, når de går på museum – tingene skal kunne bruges,« siger Anja Jørgensen og viser rundt i det lille hus, der endnu dufter af frisk træ og maling. Huset er blevet indrettet, så alle de fem sanser; høre-, syns-, føle-, lugte- og smagssansen kan blive vakt.

Tid til fordybelse

I Stenstruphuset er alt til at røre ved. Man kan tage en gammel bondedragt på og lægge sig i den lille alkove og tage en lur på halmstrå og tæpper. Man kan også sidde ved langbordet og spille kort, mens andre laver mad og fortæller røverhistorier ved det åbne ildsted. I den anden ende af huset findes en gruekedel, hvor der enten kan vaskes tøj eller brygges øl.

»Vi giver vores bedste bud på en sanseoplevelse, som den kunne have taget sig ud i begyndelsen af 1800-tallet, med hvad der ellers var af møg- og svedlugt, friske urter fra haven og varme fra det åbne ildsted« fortæller Anja Jørgensen.

Til daglig vil huset blive bestyret af den formidlingsansvarlige på museet, Inge-Mette Petersen, der har en særlig interesse for gammeldags madlavning.

Sanseuniverset fortsætter ude i haven, hvor man kan finde ingredienserne til maden. Her finder man blandt andet små kartoffelplanter, der var relativt nye i Danmark på dette tidspunkt. Det er også derfor, at de står i haven og ikke på en mark. Derudover bliver hver enkelt plante hyppet enkeltvis og ikke i rækker, hvilket giver køkkenhaven et lidt vildt udtryk.

Udenfor vil man også kunne møde høns og gæs og måske endda huskatten. Derudover vil der også være kaniner i stalden:

»Det åbner for en god diskussion om kæledyr og husdyr, for børnene kan jo godt kæle med kaninerne og give dem navne, men det er altså nogle, der skal slagtes,« påpeger Anja Jørgensen, »selve slagtningen vil publikum dog ikke komme til at se, for det moderne menneske er alligevel så langt fra den del af landbokulturens hverdag, at det vil være for skræmmende.«

Et lille stengærde med helbredende krydderurter er opført rundt om huset. Gærdet er en detalje, der viser, at huset oprindeligt har ligget lige op ad kirken, for – som Anja Jørgensen siger – »sådan et gærde ville man aldrig se ved et lille landsbyhus, men så kan man forestille sig, hvordan kirken har ligget inde ved siden af.«

Den levende historie

Levendegørelsen af historien er en vigtig del af Frilandsmuseets formidling, og den kommer for alvor til sin ret i det nye Stenstruphus, hvor gæsterne selv kan »indtage kulisserne«. På Frilandsmuseet er man glad for, at man nu har mulighed for samme slags levende formidling af begyndelsen af 1800-tallet, som man har fra 1910 og frem. Perioden er vigtig for forståelsen af den danske bondekultur – nye landboreformer kommer til og ændrer den samfundsmæssige placering af det danske landbrug og er meget afgørende for moderniseringen af Danmark.

Samtidig skal huset ikke kun være et fastfrosset tidsbillede fra 1800-tallet. Det skal også vise, at huset er blevet til på baggrund af en udvikling fra noget andet. Det kan blandt andet ses på vinduerne, hvor der både er ældre blyindfattede vinduer og nyere træsprossede ruder. Det viser den byggeudvikling, som Stenstruphuset har gennemgået og kan derfor bruges til en anden type formidling til eksempelvis arkitektstuderende.

Stenstruphuset er ikke en færdigtænkt pakke men er i en stadig udvikling, hvor gæsterne og formidlerne sammen skal afprøve funktionerne.

»Vi vil bruge det første år som et forsøgsår, hvor vi kan prøve nogle forskellige ting og se, hvordan de virker,« siger Anja Jørgensen. »I sidste ende er det gæsterne selv, der skaber museumsoplevelsen.«

Stenstruphuset åbner i dag.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.