Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Fransk filharmoni i udkanten

Koncerthus. Paris’ kontroversielle koncerthus har været undervejs i to årtier og ramt af fordyrelser undervejs. Det åbnede med et stort anlagt arrangement i onsdags. Men arkitekten mødte ikke op.

Paris’ koncerthus ligger i byens nordøstlige udkant. Huset blev seneste udbygning på Cité de la musique – et center for fransk musikliv. Billedet fra i fredags viser lokale i kø for omvisning. Foto: Dominique Faget/AFP
Paris’ koncerthus ligger i byens nordøstlige udkant. Huset blev seneste udbygning på Cité de la musique – et center for fransk musikliv. Billedet fra i fredags viser lokale i kø for omvisning. Foto: Dominique Faget/AFP

Forsinkelser, fordyrelser, forsider i formiddagspressen.

Paris har for alvor fået koncerthus! Den franske hovedstad slog dørene op for vidunderet i onsdags.

Komplet med Tjajkovskijs klaverkoncert ved kinesiske Lang Lang og den »Fantastiske symfoni« af Berlioz – plus et hundredtal af gæster fra indland og udland.

Men uden Jean Nouvel. For den franske arkitekt blev væk i protest. Og hvis navnet lyder bekendt, så ja: Jean Nouvel stod også bag DR Koncerthuset i sin tid. Ligesom han i øvrigt har samarbejdet med akustikeren Yasuhisa Toyota begge steder. Byggeriet blev i Nouvels øjne åbnet alt for tidligt. Folk får ikke et ordentligt indtryk af hans bygning endnu: Hundredvis af bygningsarbejdere er stadig i gang og har værktøj liggende overalt. Store flader fremstår stadig i rå tilstand. Elevatorerne virker ikke.

Arrangørerne har forsvaret den tidlige åbning: Man havde allerede for et par år siden indgået aftaler med de optrædende ved åbningskoncerten og ville ikke løbe fra dem.

Har været på vej i 20 år

Philharmonie de Paris har været undervejs i op mod tyve år. Løse tanker er blevet fremsat, diverse forslag forkastet, steder diskuteret.

Den samlede pris var berammet til 170 mio. euro og endte på lidt over 380 mio. euro – godt tre mia. kroner.

At huset kun blev godt dobbelt så dyrt som planlagt, udlægges af lokale iagttagere som en slags sejr. Philharmonie de Paris er finansieret af staten, regionen og bydelen i fællesskab.

Paris har været en smule underforsynet med koncerthuse i årevis – hvilket byen så nærmest har overkompenseret for på det seneste. Man åbnede for få måneder siden en sal hos Radio France på knap 1.500 pladser.

Og øen Île Seguin midt ude i Seinen skal gøres til kulturcentrum og kan derfor snart slå dørene op for en sal på 900 pladser. I øvrigt tegnet af selvsamme Jean Nouvel.

Men filharmonien står muligvis foran andre og nok så alvorlige udfordringer:

For den ligger i 19. arrondissement. Altså ikke inde i midtbyen – sådan som konkurrenten i form af den stilfulde Salle Pleyel gør.

Men en smule længere ude. Faktisk lidt oppe i det nordøstlige Paris. Et område med mange indvandrere fra særligt de tidligere kolonier. Og hvor de to brødre bag terrorangrebet på satiremagasinet Charlie Hebdo i øvrigt var vokset op.

Man har altså ikke ladet Philharmonie de Paris være nabo til klassisk musiks traditionelle kernelyttere.

Et trist kvarter

Kvarteret kunne så til gengæld trænge til et løft – hvilket måske også har været afgørende for valget. Paris’ bystyre gjorde noget lignende med Centre Pompidou midt i 1970erne:

Man ryddede hele karreer i det faldefærdige 4. arrondissement, rejste et af millionbyens mest avancerede stykker arkitektur på stedet og fik ad den vej gjort kvarteret præsentabelt igen.

Huset skal være daglig arbejdsplads for tre grupper: Orchestre de Paris er et af landets fremmeste symfoniorkestre, Ensemble Intercontemporain er eksperter i avantgarde og Les Arts Florissants i barokkens musik.

En af åbningstalerne i onsdags blev holdt af Frankrigs præsident, François Hollande. Han tog afsæt i terroren mod det satiriske magasin og sluttede med ordene »Vive la musique! Vive la République! Et vive la France!«

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.