Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Forstyrret teenager forsøgte at dræbe dronning Elizabeth ll

Politiet har indtil nu hemmeligholdt et drabsforsøg på dronningen under et besøg i New Zealand i 1981.

Den britiske Dronning Elizabeth ll blev under et besøg i New Zealand i 1981 udsat for et drabsforsøg.
Den britiske Dronning Elizabeth ll blev under et besøg i New Zealand i 1981 udsat for et drabsforsøg.

En mentalt forstyrret teenager forsøgte at dræbe dronning Elizabeth ll under et besøg i New Zealand i 1981. Politiet dækkede efterfølgende over det mislykkede forsøg.

Det viser officielle dokumenter, der er blevet frigivet torsdag.

Christopher Lewis affyrede et enkelt skud mod den britiske dronnings bil, da hun besøgte byen Dunedin på den sydligste af New Zealands to øer.

Det afslører dokumenter fra efterretningstjenesten New Zealand's Security Intelligence Service (SIS)

Ingen kom til skade under hændelsen, og newzealandsk politi forsikrede medlemmer af den britiske kongefamilie, om at det, de havde hørt, blot var fyrværkeri.

Christopher Lewis, der på daværende tidspunkt var 17 år gammel, blev kort tid efter anholdt i forbindelse med et væbnet røveri, der ikke havde noget med drabsforsøget mod dronningen at gøre.

Under anholdelsen for røveriet kom han med en usammenhængende tilståelse om sit forsøg på at tage monarkens liv.

Politiet troede i første gang, at han led af vrangforestillinger, men fandt dernæst en riffel og brugte patroner i den bygning, som teenageren påstod, at drabsforsøget havde fundet sted fra.

Den 17-årige hævdede, at han var medlem af en højreorienteret gruppe kaldet National Imperial Guerilla Army. Politiet konkluderede, at gruppen kun havde tre medlemmer.

Politibetjente besluttede dengang ikke at sigte Lewis for landsforræderi for drabsforsøget, men valgte at sigte ham for våbenbesiddelse og røveri.

SIS-dokumenterne, der er blevet frigivet som reaktion på en medieanmodning, viser, at politiet var bekymret for, at hændelsen skulle komme til offentlighedens kendskab, hvorfor det forsøgte at holde den hemmelig.

The New Zealand Herald skriver, at myndighederne var bekymrede for, at det kunne bringe fremtidige kongelige besøg i den tidligere britiske koloni i fare.

- Lewis havde absolut i sinde at dræbe dronningen, står der i dokumenterne.

- Men han havde ikke et passende udsigtspunkt, hvorfra han kunne skyde. Han havde heller ikke en god nok riffel til at kunne ramme målet, står der videre.

Christopher Lewis havde en række domme bag sig og sad fængslet for drab, da han begik selvmord i 1997.

/ritzau/AFP

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.