Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Forskere: Filmstjernes selvvalgte død førte til voldsom stigning i selvmord

Den detaljerede mediedækning af Robin Williams' selvmord i 2014 kan have inspireret mange, især midaldrende mænd, til at tage deres eget liv, mener amerikanske forskere.

Fik han flere til at tage deres eget liv? Robin Williams, fotograferet 2007. Foto: Eric Thayer, Reuters.
Fik han flere til at tage deres eget liv? Robin Williams, fotograferet 2007. Foto: Eric Thayer, Reuters.

Da den verdensberømte amerikanske skuespiller og komiker Robin Willimas begik selvmord 11. august 2014, var det ikke bare en personlig tragedie og et tab for filmkunsten.

Der var formentlig også tale om en hændelse, der fik antallet af selvmord til at stige i USA.

Det skriver forskerne David S. Fink, Julian Santaella-Tenorio og Katherine M. Keyes i en artikel, som det anerkendte videnskabelige online-tidsskrift plos.org netop har offentliggjort.

»Der var cirka 1.841 flere selvmord i USA i de fire måneder efter Robin Williams' død, sammenlignet med hvad man kunne havde forventet ud fra eksisterende modeller,« hedder det i artiklen, der peger på, at de 1.841 »ekstra« selvmord svarer til en forøgelse i af antallet af selvmord med 9,85 procent i forhold til »det normale«.

Ifølge de samme forskere var der derudover tale om påfaldende mange midaldrende mænd blandt selvmorderne, hvilket skulle pege yderligere i retning af, at 63-årige Robin Williams' selvmord »inspirerede« andre til at gøre det samme.

Robin Williams, der led af en langvarig depression, hængte ifølge obduktionsrapporterne sig selv, og ifølge den aktuelle undersøgelse var påfaldende mange af de selvmord, der fulgte i kølvandet, også selvmord ved hængning eller ved andre former for selvpåført kvælning.

Ifølge forskerne var der desuden, efter Robin Williams' selvmord, tale om »en dramatisk stigning i antallet af journalistiske historier om såvel selvmord i almindelighed som Robin Williams' selvmord i særdeleshed«, hvilket yderligere kan have bidraget til stigningen i antallet af selvmord i USA i perioden, der fulgte.

 

Ifølge forskerne selv er deres nye artikel med til at sandsynliggøre, at der er en sammenhæng mellem berømtheders selvmord, mediernes dækning af hændelserne og efterfølgende selvmord i befolkningerne som helhed.

»Williams' død kan have været tilstrækkeligt til, at højrisiko-grupper i USA (dvs. desperate, midaldrende mænd) gik fra at tænke på selvmord til at forsøge selvmord,« skriver de, idet de samtidig advarer om, at en alt for intens og detaljeret dækning af berømtheders selvmord kan udgøre en »trussel mod den offentlige sundhed«.

Forskerne peger i deres undersøgelse også på, at der er en dokumenteret stor forskel på, hvilken effekt berømte menneskers selvmord kan have. Da rockstjernen Kurt Cobain døde i 1994, havde det således ikke nogen synlig effekt på selvmordsraterne, heller ikke i Seattle-området som han stammede fra.

Ifølge forskerne bag den nye artikel kan dette hænge sammen med, at mediedækningen af Kurt Cobians død ikke gik meget op i detaljerne omkring selvmordet, mens man i tilfældet Robin Williams var helt anderledes fokuseret på detaljerne omkring tragedien.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.