Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Forsker: Sverige er epicenter for radikal nationalistisk musik

Danske bands, der spiller nationalistisk musik, er stort set ikke eksisterende. I stedet kigger danske højrenationalister især mod Sverige, hvor man overvejer at skabe en streamingtjeneste kun med højreradikal musik.

Foto: Iris
Foto: Iris

YouTube-klippet er sløret og billederne ryster let, men indholdet er ikke til at tage fejl af. Vi befinder os i Kolding 4. marts i 2006. Det daværende Dansk Front holder koncert for omkring 120 »nye og gamle patrioter« som man udtrykker det.

På scenen optræder forskellige svenske og tyske bands. Svenske Vinterdis synger nummeret »Europe Awake«, en fyr der kalder sig »Martin« underholder med guitaren og nummeret »Frei – Sozial – National«, mens et andet svensk band, Ferox, med Victor Sjölund i front synger den højreradikale klassiker »Ode To A Dying People«.»Aftenen var en kæmpe succes og lignende arrangementer vil snart blive afholdt igen,« lyder det inden videoen sluttes med en reklame for Nordvind Records.

I dag, otte år senere, er der ikke længere noget, der hedder Dansk Front eller Nordvind Records og selv om et band som Ferox stadig er at finde på YouTube og Spotify, oplyser bandets forsanger Victor Sjölund til Berlingske, at Ferox ikke er aktivt længere.

Det kunne virke som om, at de tidligere så aktive højreradikale musikmiljøer har fået andre ting at gå op i.

Alligevel ulmer det igen i det højreradikale musikmiljø, hvor gamle forbindelser fra den gang tages op og nye etableres. Ikke mindst over grænsen fra Danmark til Sverige, hvor det højreradikale musikmiljø har væsentlig bedre fat end herhjemme.

»Man kan så sige, at de nye digitale og sociale medier, med deres brugergenererede indhold, har skabt perfekte forhold til, at det kan udvikle sig. Også i Danmark. Det, vi ser i dag, er jo, at musiknetværkene via de sociale medier fungerer på tværs af landegrænser,« siger Rikke Peters, forsker i højreekstremisme ved Aarhus Universitet for fortsætter:

»Miljøet i Danmark er stadig småt, i forhold til for eksempel Tyskland og Sverige. Men de svenske og tyske bands har også stor betydning i danske miljøer. Det hænger også sammen med, at Tyskland og Sverige har en meget længere historisk tradition for en højreekstrem musikscene – faktisk en decideret højreekstrem musikindustri, som går længere tilbage end de digitale og nye medier - til 80erne starten af 90erne.«

Nordisk epicenter

Netop 90erne bliver af mange eksperter betegnet som den nationalistiske musiks storhedstid i Skandinavien. Ikke mindst i Sverige, der beskrives som »det nordiske epicenter for radikal nationalistisk musik«. En undersøgelse tilbage i 1997 viste således at 18,9 procent af de svenske drenge i de ældste klasser i skolen »nogle gange« eller »ofte« lyttede til white power music. Men hele scenen begyndte at falde fra hinanden omkring 2000, på grund af at download af musik ødelagde salget af CDer. Og det er først nu med streaming, at den højreradikale musik atter har fået fodfæste.

Hos Danmarks Nationale Front bekræfter man den musikalske forbindelse. Flere af medlemmerne tager jævnligt til andre europæiske lande, for at deltage i nationalistiske koncerter og når der afholdes danske fester, er det altid med nationalistisk musik.

»Musikalsk findes der jo lidt af hvert. Stille og rolige bands og sangere som Skrewdriver, Saga, Kindred Spirit og Ultima Thule og så hårdere musik som for eksempel No Remorse, Fyrdung og Nothung. Og der findes mere melodisk musik som eksempelvis Zillertaler Türkenjäger, som folk kan synge med på. Og så er der de meget universelle bands som Landser, Lunikoff og Hassgesang der kan spille alt muligt. Der opstod endda en technogruppe på et tidspunkt ved navn DJ Adolf. Vi mener ikke, der er nogen tendens i en bestemt retning hverken hvad angår musikstil eller tekster. Spektrummet er vel bare blevet bredere med tiden, så der i dag er lidt for enhver smag,« lyder det fra »Thor« fra DNFs ledelsesgruppe.

Meget musik i omløb

Et af knudepunkterne for den nationalistiske musikscene i Norden i dag er Midgård Records i Stockholm. I 2012 købte Tobias Jonsson sammen med vennen Martin selskabet af dets stiftere, og de har siden hen gjort Midgård til en af Nordens førende udgiver og distributør at nationalistisk musik og bøger, og samtidig udgiver af det uafhængige nationalistiske magasin Midgård Magazine. Tobias Jonsson mener også at en af årsagerne til den nye medvind i Skandinavien kan tillægges udbredelsen via streaming og de sociale medier.

»Ja, absolut. Der findes mange nationale pladeselskaber, og hver måned udkommer masser af ny musik inden for dette område. Sådan har det været i et stykke tid, og standarten er generelt høj. Alene her på Midgård har vi over 1.000 titler med nationalistisk musik på lager. Når der findes så meget musik i omløb, er det umuligt for forbrugerne at kende til alle de forskellige bands, men blandt andet YouTube gør det langt nemmere at få fat på musikken,« fortæller han, men langer så også samtidig ud efter især de svenske politikere.

»Det lyder måske helt utroligt for dem, som ikke kender til svensk »ytringsfrihed«, men det er sådan at vores folkevalgte politikere, nærmest kæmper om at hade nationalister mest. Det politiske klima i Sverige er vældig råt. Vores politikere har blod på deres hænder, og skammer sig ikke over det.«

Alligevel mener han, at fremtiden tegner positivt for nationalistisk musik i Skandinavien.

»Fremtiden for nationalistisk musik ser lys ud. Forandringens vinde blæser over hele Europa, og snart vil vores folkevalgte politikere, ikke længere kunne ignorere de spørgsmål. Som vi nationalister i årevis har forsøgt at stille. Det kommer sandsynligvis også til at begunstige den nationalistiske musik. Vi ved godt at fremtiden tilhører streamet musik, men Spotify og andre tjenester er ikke raketvidenskab, så det er meget muligt, at der kommer noget lignende fra vores side en gang i fremtiden.«

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.