Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Design

Formgivning til tiden

Vitaliteten vælter som en bølge gennem dansk kunsthåndværk og industriel design. Ny udstilling på Designmuseum Danmark viser, hvordan et nyt opbrud har skabt en lang række sjove og anderledes brugsgenstande til vores individualiserede hverdag.

Udstillingen »Dansk design nu« har karakter af et meget stort katalog over tidens designere, der præsenteres biografisk og gennem eksempler på, hvad de arbejder med. Denne – Bamboo Comfort – er designet af Flavio Deslandes.
Udstillingen »Dansk design nu« har karakter af et meget stort katalog over tidens designere, der præsenteres biografisk og gennem eksempler på, hvad de arbejder med. Denne – Bamboo Comfort – er designet af Flavio Deslandes.

Med sin nye permanente ophængning føjer Designmuseum Danmark et kapitel til fortællingen om dansk design.

Det er et lyst og optimistisk kapitel, der fokuserer på tiden siden årtusindeskiftet. I de sidste par årtier af det 20. århundrede var der en tendens til at begræde udviklingen.

Bevares, hed det sig, der var lyspunkter. Mange af dem. Men det var ikke rigtigt som i de gode gamle dage, da dansk design var enestående på verdensplan.

Dengang en amerikansk præsident på det nærmeste kunne vinde en valgkamp – blot ved at sidde naturligt og afslappet i en smuk dansk stol under en tv-debat og udstråle fremskridt, ungdom og modernitet. Præcist som hele fortællingen om Danmark i de gode år; dengang det kun gik fremad og opad, og the sky was the limit.

Flere faktorer betød, at Danmark ikke for tid og evighed ejede verdensmesterskabet i design og møbelarkitektur. Mange andre lande havde også talentfuld formgivning og funktionelle løsninger at komme med – og på hjemmefronten kastede de store skikkelser i dansk design og møbelarkitektur så lange skygger over landskaberne med deres efterkommere, at arvtagerne blegnede.

Også mange producenter satsede på det sikre. Og hvorfor ikke? På sin vis var det jo perfekt. Kjærholm, Finn Juhl, Wegner, Jacob Jensen, Ole Palsby og mange andre. Indretning til et moderne samfund.

Avantgarden blev til god smag

Det er muligt, dansk design og møbelkunst i begyndelsen kun blev vel modtaget af eliten, der ved at købe PH-lamper og Børge Mogensen-møbler demonstrerede deres kant i forhold til omverdenen og deres ukonventionelle udgave af borgerligheden.

Men avantgarden blev til mainstream og til god smag, og hvad skulle fortroppen blandt designinteresserede så gøre? En overgang blev løsningen plakater på væggene og ølkasser som reoler. Men også slumromantikken havde sin tid, og så fik designerklassikerne en renæssance. Og pludselig var der en ny generation med nogle nye billeder af, hvordan man kuraterer det gode liv.

Det er jo rigtigt, at der i dansk designs guldalder i 1950erne og ’60erne blev fremstillet et væld af pæne brugsting til hjemmet, og det kan man se i andre dele af Designmuseum Danmark. Det var fremragende. Alle dyderne. Less is more. Form følger funktion osv.

Men på et tidspunkt – og det er så en pointe ved udstillingen af dansk design i det 21. århundrede – bliver individualismen endnu mere markant. Det er ikke længere godt nok at have noget, der er pænt og godt og funktionelt, hvis alle andre har den samme genstand.

Det har altid været en stærk drivkraft at finde noget unikt og indrette sit hjem, så det afspejler det, man gerne vil have, andre synes, man er. Det kunne være antikviteter. Det kunne være malerier, bøger, tæpper, det personlige touch. Det kunne være kunsthåndværk og design.

Og det sidste kan det sagtens være igen, for, som udstillingen i al sin overflod af ophobede ting demonstrerer, blomster en livlig fantasi blandt tidens unge designere. Globaliseringen har også været med til at ændre danske designeres æstetiske og praktiske syn på hverdagens genstande.

Tokyo og New York er ikke så fjernt væk, som det var, dengang den store generation af danske designere og møbelarkitekter i meget høj grad blev inspireret af strømninger i netop Japan og USA. I dag er det blot hurtigere, for hvor lang tid tager det at finde et billede af en ting fra den anden side af kloden? Hvis man da ikke jævnligt selv er der.

Mangfoldighed og miljøet

Slående er det også, hvor mange designere, der ser tilbage på traditionen – den internationale, den europæiske og ikke mindst den danske – og arbejder videre med nogle af de grunderfaringer, der er gjort af tidligere generationer.

For hvad sagde ikke komponisten Gustav Mahler? »At holde traditionen levende er at skabe ild af gløderne, ikke at tilbede asken.« Blasert er kun den designer, der lader, som om han eller hun lige har opfundet det hele selv. Den professionelle erkender sit forhold til traditionen og bearbejder det med henblik på at føje nyt til og rumme sin egen tids erfaringer – og det er der talrige eksempler på på udstillingen.

Karakteristisk for mange af de mange udstillede genstande er mangfoldigheden. Guldaldergenerationens mestre inden for design og møbelarkitektur var forelskede i den bløde linje; altså det organiske, naturefterlignende udtryk, og smukt var det helt bestemt.

Nutidens designere kan ikke samles under en tilsvarende bekendelse til et særligt formsprog. I dag eksisterer skarp minimalisme side om side med genstande inspireret af legetøj, tøjet kan være helt enkelt og helt overdådigt – selvfølgelig, for der er jo både hverdage og festdage – og i det hele taget er tiden som et ekko af postmodernismen: Anything goes.

Det gjorde det så alligevel ikke, for postmodernismens kulørte og absolut ikke nødvendigvis funktionelle former var en slags blindgyde, der blev søgt i desperation af nogle designere og arkitekter for dog at komme uden om den internationale modernisme, der begyndte at føles som en spændetrøje. Som alt, der bliver repetition, gør.

Andre karakteristika: Tidligere – som for et årti eller to siden – blev der klappet i hænderne, når for eksempel industrielle designere søgte nogle ressourcebesparende løsninger og tænkte på miljøet. I dag er det helt implicit. Det er forudsætningen. Det er en del af designprocessen.

Og nok kan designere ikke frelse verden, de bringer jo flere og flere ting ind i den verden, hvor der er nok af ting. Hvis det blot drejer sig om at få en tallerken til maden og et bestik til at spise soyabønnerne med, kunne man jo gå ned i den nærmeste genbrugsbutik. Men designere kan finde på nye veje og tænke i genbrug på meget uventede måder, og det er der adskillige eksempler på på udstillingen.

Og så er vi tilbage til betragtningen om, at vi ikke bare vil have pæne ting i hjemmene. Vi vil også have unikke ting, andre ikke har. Brugsgenstande, der er anderledes.

På udstillingen er det slående, hvor ofte der er en fin humor i formgivningen. Tingene må gerne være sjove. Ikke som Philippe Starck-regimentet af skægge figurer. Men underfundige.

Tidens designere

Dansk designs succes i midten af det 20. århundrede bundede også i et snævert samarbejde mellem møbelarkitekter, håndværkere og producenter.

Udviklingen her og nu hænger givetvis sammen med en ny virksomheds- og iværksætterkultur, hvor den klassiske, individuelt arbejdende designer indgår i eventuelt midlertidige fællesskaber uden at miste sin egenart, og arbejdsmetoden er beslægtet med maker-kulturen båret af ideen om at gøre alting selv men i mindre skala.

Den form for foretagsomhed spiller sammen med tidens designere. Blot sådan en ting som etiketter til ølflasker: Tidligere mindede de om hinanden. Tidens små mikrobryggerier vil være forskellige og unikke – og den form for grafisk design gennemstrømmer udstillingen og samfundet.

Udstillingen har karakter af et meget stort katalog over tidens designere, der præsenteres biografisk og gennem eksempler på, hvad de arbejder med. Den er ophængt indtil videre - og det er fint, for dels kan man opleve den i samspil med Designmuseets udstilling af brugsgenstande fra det 20. århundrede, der på sin vis er en forudsætning for os alle sammen, dels er der mange, lange tekster, og mange videointerviews.

Også for mange i forhold til museumsgæster, som de er flest. Men man kan jo komme igen - eller også kan man springe forklaringerne over i første omgang og ganske enkelt glæde sig over udstillingen og den nye genration af designeres fantasi og hittepåsomhed. Det er opløftende.

Hvad: Dansk design nu. Hvor: Designmuseum Danmark, Bredgade 68. Hvornår: Tirsdage-søndage kl. 11-17, onsdage tillige til kl. 21. Indtil videre.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.